Luther Kings tænkning og aktivisme byggede på tre grundprincipper: Der findes en grundlæggende moralsk lov; alle mennesker er skabt ligeværdige og med lige ret til frihed; menneskene er gensidigt afhængige af hinanden.

Martin Luther King

Martin Luther King Jr. (1929-1968) blev født i et præstehjem i Atlanta, Georgia. King var en dygtig elev, sprang bl.a. to klassetrin over og begyndte på college uden formelt at have bestået high school. Han erhvervede sig her en Bachelor of Arts i sociologi som 19-årig og en Bachelor of Divinity som 21-årig. I 1954 blev han i en alder af 25 præst i en baptistkirke i Montgomery i Alabama, og i 1955 fik han tildelt en ph.d. grad i systematisk teologi fra Boston University.

King stod for ikke-voldelig protest inspireret af Gandhis oprør i Indien og var i hele sit virke repræsentant for dette. Kings virke som borgerrettighedsforkæmper tog sin begyndelse i Montgomery 1955, hvor han ledte en boykot af busserne foranlediget af, at en sort kvinde var blevet arresteret for ikke at ville overgive sit bussæde til en hvid.

To år senere blev han præsident for Southern Christian Leadership Conference (SCLC), som arbejdede for at styrke sorte kirker med henblik på at lave ikke-voldelige protester for borgerrettigheder, en post han bestred til sin død. King og borgerettighedsbevægelsens storhedstid var dog især første halvdel af 1960’erne, hvor først Birmingham-kampagnen, marchen til Washington og marcherne fra Selma til Montgomery, var centrale begivenheder.

Birmingham-kampagnen var en to måneder lang aktion i 1963, hvor boykot, sit-ins og marcher forsøgte at provokere politiet til arrestationer, som ville overfylde byens fængsler og på den måde illustrere det uretfærdige i adskillelsespolitikken i byen. Marchen til Washington i august 1963 var en fælles begivenhed for seks borgerrettighedsbevægelser, som samlede 250.000 mennesker om en række krav: stop for raceadskillelse i offentlige skoler, meningsfuld borgerrettighedslovgivning, bl.a. forbud mod racediskrimination i ansættelse, beskyttelse af borgerrettighedsforkæmpere mod politibrutalitet og minimumsløn for alle arbejdere.

Det var i forbindelse med denne march, at King holdt sin ”I have a dream ”-tale. De tre marcher fra Selma til Montgomery i marts 1965 blev et central vendepunkt i forsøget på at få bred offentlig støtte til borgerrettighedskampen. Den første march, hvor King ikke deltog pga. kirkelige forpligtigelser, blev afbrudt, da politiet og andre overfaldt demonstranterne. Billederne af politibrutaliteten førte til et nationalt oprør over begivenhederne. Den anden march var på forhånd blevet beordret blokeret af en dommer, idet der foregik en høring angående et sagsanlæg fra SCLC mod Alabama. King påbegyndte marchen, men bad efter en kort vandring deltagerne sprede sig for ikke at overtræde rettens påbud. Den tredje march blev gennemført og blev afsluttet med, at King holdt en tale på trapperne foran Alabamas regeringsbygning.

King fik Nobels fredspris i 1964 for sit arbejde imod raceadskillelse og racediskrimination. I de efterfølgende år fortsatte King sit arbejde, men engagerede sig også i modstanden mod Vietnamkrigen og mod fattigdom. I 1968 blev Martin Luther King Jr. skudt i Memphis, Tennessee, da han besøgte byen for at støtte de sorte sanitetsarbejderes kamp for højere løn og bedre arbejdsvilkår.

King blev introduceret for den personalistiske tænkning under studierne på Boston University. Han skrev bl.a. en opgave om personalismen, som kom til at præge hele hans tænkning. Hans taler, breve og aktiviteter viser, at han byggede på tre grundprincipper: Der findes en grundlæggende moralsk lov; alle mennesker er skabt ligeværdige og med lige ret til frihed; menneskene er gensidigt afhængige af hinanden.

Det første princip skinner igennem i begrundelsen for ikke-voldelig politisk aktivisme, hvor åben og moralsk uangribelig modstand mod uretfærdige love kan forsvares. En central del af den grundlæggende moralske lov er det andet princip om ligeværd og lige ret og det, som Martin Luther King i sit politiske virke kæmpede for: En anerkendelse af alle menneskers lige værd, en lovgivningsmæssig lige ret og en økonomisk håndsrækning til de, der pga. af undertrykkelse er endt i fattigdom. At denne kamp også angik de rige og de, som ikke var undertrykte, begrundede King i det tredje princip. Hvis mennesket er skabt gensidigt afhængigt, er den bedste tilgang til det andet menneske i kærlighed og broderskab. I kraft af den gensidige afhængighed skader vi os selv, når vi skader vore medmennesker.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk