Hvilket menneskesyn!

16.10.2012  |  Af  Tove F. Buch

De seneste uger har vi i TV kunnet se to udsendelser, der har gjort indtryk på mig. Den seneste: ”Pigen, der ikke vil dø” satte mange tanker i gang hos mig. Rent fagligt – som pensioneret intensiv sygeplejerske – måtte jeg græmmes. Sådan var det ikke i 70´erne, 80´erne og 90´erne – altså 1900! Men det kan jeg skrive om en anden dag.

Set ud fra et personalistisk synspunkt, forstår jeg det heller ikke. Hvor blev det inkluderende samfund af? Samfundet, hvor der er plads til forskelligheder, hvor der er respekt om det enkelte menneske, og dets beslutninger? Hvor blev muligheden for second opinion af? Hvor blev hensynet til de pårørende af – den lyttende samtale? Menneskets evne til at tilpasse sig en ny situation blev fuldstændig glemt. Livskvalitet er en foranderlig størrelse, der bl.a. ændre sig over tid og livssituation. Vores samfund er blevet ensrettet – vi skal alle se ens ud – vi skal alle være perfekte. Men hvem skal definere det perfekte?

Det har en konsekvens at vedkende sig et menneskesyn som det personalistiske. Er du parat til at respektere den enkeltes valg – også når det gælder valget om organdonation? Er du parat til at give den handicappede en chance, som vi så for nogle måneder siden, hvor en far har oprettet et firma, der alene beskæftiger mennesker med forskellige handicaps, herunder autisten, der er specialist på sit felt? Er du parat til at overveje hvilken konsekvens, det har, når en svært syg gerne vil dø? Intet er sort eller hvidt. Det er så let at have ”de rigtige meninger”, når det ikke koster noget. Inklusion betyder at have plads til, at se potentialet i det enkelte menneske i stedet for at se manglerne. Har du plads til at leve det personalistiske menneskesyn helt ud?

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk