EU med forbehold

23.11.2012  |  Af  Rune Hoff Lauridsen

EU har skabt en historisk fred, men er ved at køre fra de borgere, unionen skal repræsentere og hjælpe.

Succes og fredspris
I oktober modtog EU Nobels Fredspris og selv om jeg personlig ikke var enig i valget, så må man erkende, at projektet ”EU” har været en kæmpe succes. Ved hjælp af midlet ”det indre marked”, har EU opnået målet ”fred og stabilitet i Europa”.

Da man i Danmark i 1972 stemte ja til det daværende EF, var det med det indre marked som gulerod. Siden har flere og flere lande i EU tilsluttet sig unionen med ønsket om at få en bid af denne gulerod - med det resultat at man har opnået større samarbejde og politiske reformer.

Euroen som et politisk projekt
I 2002 blev euroen indført i dele af Europa og det skete i høj grad som et politisk projekt, hvor man ganske vist opbyggede kriterier for at sikre euroen den fornødne stabilitet, men herefter så nogenlunde stort på selvsamme kriterier, da man accepterede lande indenfor i eurozonen. Så kom den økonomiske krise og eurozonen kæmper nu for sin overlevelse, fordi man dengang ignorerede de økonomiske krav, man selv havde opsat.

EU er elitær
På trods af alt det gode EU har betydet for Europa, så er jeg begyndt at se langt mere skeptisk på unionen, end jeg før har gjort. Det, der bekymrer mig, er, at EU er ved at have udviklet sig for meget til et elitært politisk projekt, hvor løsninger trumfes igennem, og hvor befolkningen ikke spørges undervejs. Lige nu laver eurozonen fx sine egne reformer, som er ganske vidtrækkende og i en hastighed, som gør at det er svært at følge med. Det hele gøres ud fra ønsket om at redde eurozonen, men med hvilken pris? Ønsker de lande, som berøres af disse reformer, et EU, som det der styres imod?

Hvor kører toget hen?
Politikerne har fejlet eftertrykkeligt i at forklare, hvad der sker i EU. Man sidder tilbage med en følelse af, at informationer tilbageholdes, og at der gøres, hvad der er muligt for at finde formuleringer, som skal forhindre folkeafstemninger i de tilfælde, hvor spørgsmålet er blevet rejst. Som borger er det nemt at komme til at se EU som et stort tog, der bare kører hurtigere og hurtigere og som ikke kan standses og som eliten, politikerne, ikke er interesserede i at standse. En sådan situation skaber frygt.

Løsrivelse?
Hvis EU skal blive ved med at være en succes, bør EU's befolkninger inddrages igen. Man bør gøre det klart, hvilke valg EU står overfor og involvere EU's vælgere i beslutningsprocesserne. Lige nu er der flere lande i Europa, som oplever løsrivelsesbevægelser, som vokser i styrke, fordi befolkningsgrupper ikke føler sig hørt. Hvor længe vil der gå, før lande begynder at løsrive sig EU af den samme grund?

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk