”All life is interrelated, and all men are interdependent”

23.11.2012  |  Af  Jens Christian Kirk

Fik du læst Jens Christian Kirks artikel i magasinet Cura Mag? Artiklen giver en introduktion til personalismen og naturretten hos Martin Luther King.

De fleste kender Martin Luther King som amerikansk borgerrettighedsforkæmper. De fleste kender til en række af de centrale passager fra ”I have a dream”-talen. Og de fleste ved, at King fortsat står som et ikon i amerikansk politik, når talen falder på lige rettigheder og forsoning mellem de etniske miljøer. Men hvor mange ved, at King var personalist?

Hensigten med artiklen er gennem læsning af et brev og to taler at fremhæve centrale naturretslige og personalistiske træk i Kings tænkning. Analysen bygger på et brev han skrev i Birmingham arrest, ”I have a dream” talen og hans Nobelforelæsning. Forud for dette vil jeg dog give et kort biografisk rids over Kings liv.

Før jeg kaster mig over Martin Luther King og hans taler, mener jeg det er på sin plads med en indledende begrebsafklaring.  Personalisme er beskrevet intensivt andre steder i dette magasin, og jeg skal derfor blot henvise til disse artikler, men naturret mener jeg kræver en introduktion. En basal definition af naturret findes i Lars F. Eklunds essay som er bragt i Cura Mag 15

”Naturretten kan altså defineres som naturlig etik baseret på menneskets natur og opfattelse af den menneskelige forstand. Eftersom den menneskelige natur er den samme hos alle mennesker har naturretten samme gyldighed for alle mennesker i tid og rum. Den naturretslige etiks indhold kan beskrives som de vilkår, der nødvendigvis må være opfyldt for at mennesker – alle mennesker – skal kunne eksistere og leve på en menneskeværdig måde.”


Med andre ord er naturret ideen om, at der findes en grundlæggende almen gyldig etik, som rationelt kan erkendes af alle mennesker, og at verdslig lovgivning i modstrid med naturretten er uretfærdig. For yderligere introduktion til naturret henvises til Cura Mag 15 og i særdeleshed Lars F. Eklunds essay.

Biografiske oplysninger
Martin Luther King Jr. blev født i 1929 i et præstehjem i Atlanta, Georgia. King var en dygtig elev, sprang bl.a. to klassetrin over og begyndte på college uden formelt at have bestået high school. Han erhvervede sig her en Bachelor of Arts i sociologi som 19-årig og en Bachelor of Divinity som 21-årig. I 1954 blev han i en alder af 25 præst i en baptistkirke i Montgomery i Alabama, og i 1955 fik han tildelt en ph.d. grad i systematisk teologi fra Boston University. Som det fremgår at ovenstående kan Kings kirkelige forankring ikke undervurderes. Han var grundlæggende præst, og det var fra denne platform, han blev en af de centrale figurer i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

King stod for ikke-voldelig protest inspireret af Gandhis oprør i Indien og var i hele sit virke repræsentant for dette. Kings virke som borgerrettighedsforkæmper tog sin begyndelse i Montgomery 1955, hvor han ledte en boykot af busserne foranlediget af, at en sort kvinde var blevet arresteret for ikke at ville overgive sit bussæde til en hvid.

To år senere blev han præsident for Southern Christian Leadership Conference (SCLC), som arbejdede for at styrke sorte kirker med henblik på at lave ikke-voldelige protester for borgerrettigheder, en post han bestred til sin død. King og borgerettighedsbevægelsens storhedstid var dog især første halvdel af 1960’erne, hvor først Birmingham kampagnen, marchen til Washington og marcherne fra Selma til Montgomery, var centrale begivenheder.

Birminghamkampagnen var en to måneder lang aktion i 1963, hvor boykot, sit-ins og marcher forsøgte at provokere politiet til arrestationer, som ville overfylde byens fængsler og på den måde illustrere det uretfærdige i adskillelsespolitikken i byen.  Marchen til Washington i august 1963 var en fælles begivenhed for seks borgerrettighedsbevægelser, som samlede 250.000 mennesker for en række krav: stop for raceadskillelse i offentlige skoler, meningsfuld borgerretigghedslovgivning, bl.a. forbud mod racediskrimination i ansættelse, beskyttelse af borgerettighedsforkæmpere mod politibrutalitet og minimusløn for alle arbejdere.

Det var i forbindelse med denne march, at King holdt sin ”I have a dream ”-tale. De tre marcher fra Selma til Montgomery i marts 1965 blev et central vendepunkt i forsøget på at få bred offentlig støtte til borgerrettighedskampen. Den første march, hvor King ikke deltog pga. kirkelige forpligtigelser, blev afbrudt, da politiet og andre overfaldt demonstranterne. Billederne af politibrutaliteten førte til et nationalt oprør over begivenhederne. Den anden march var på forhånd blevet beordret blokeret af en dommer, idet der foregik en høring angående et sagsanlæg fra SCLC mod Alabama. King påbegyndte marchen, men bad efter en kort vandring deltagerne sprede sig for ikke at overtræde rettens påbud. Den tredje march blev gennemført og blev afsluttet med, at King holdt en tale på trapperne foran Alabamas regeringsbygning.

King fik Nobels fredspris i 1964 for sit arbejde imod raceadskillelse og racediskrimination. I de efterfølgende år fortsatte King sit arbejde men engagerede sig også i modstanden mod Vietnamkrigen og mod fattigdom. I 1968 blev Martin Luther King Jr. skudt i Memphis, Tennessee, da han besøgte byen for at støtte de sorte sanitetsarbejderes kamp for højere løn og bedre arbejdsvilkår.

Ligesom man ikke skal undervurdere hans kirkelige baggrund, skal man heller ikke undervurdere, at King var amerikaner. Kings retorik er meget præget af hans kristne baggrund og afspejler i det hele taget et samfund, hvor religiøst sprogbrug er en central del af det offentlige rum. Endvidere er King liberal i amerikansk forstand. Dvs. han betoner det enkelte menneskes frihed og frihed som en grundlæggende rettighed, men hovedanliggendet er på fællesskabet. I en amerikansk kontekst var og er staten ikke nær så stor som i en europæisk kontekst, og kollektivisme en fjern tankegang. Man skal derfor passe på ikke at overfortolke King i retning af et stort verdensomspændende fællesskab, udgangspunktet var altid den og de enkelte.

Letter from Birmingham Jail
King ledte, som det er beskrevet ovenfor, en to måneders aktion mod raceadkillelse og racediskrimination i Birmingham i Alabama. I forbindelse med denne aktion blev han selv fængslet, og det er fra arresten, at han skrev ”Letter from Birmingham Jail”. Anledningen til brevet var, at en række præster havde kritiseret King og kampagnen for bevidst at overtræde loven og for at være udefrakommende, der blander sig i byens anliggender.

Brevet har fire hovedanliggender. For det først er det et forsvar for King og andre ”udefrakommendes” tilstedeværelse i Birmingham, for det andet er det en opstilling af præmisser for protestaktioner, for det tredje er det et forsvar for civil ulydighed, og for det fjerde udtrykker brevet skuffelse over kirken og moderate hvides manglende opbakning til borgerrettighedskampen. Jeg skal i det følgende behandle de tre første anliggender.

King påpeger, i forsvaret for sin tilstedeværelse, at han er blevet inviteret af den lokale afdeling af SCLC, men fremhæver at den egentlige grund til hans og andres tilstedeværelse er, at der i Birmingham findes uretfærdighed. Og kaldet til kamp mod uretfærdighed, kan han ikke undlade at svare. Hvad mere er, så hævder han forbundetheden mellem alle samfund og stater:

“Injustice anywhere is a threat to justice everywhere. We are caught in an inescapable network of mutuality, tied in a single garment of destiny. Whatever affects one directly, affects all indirectly. Never again can we afford to live with the narrow, provincial "outside agitator.”

Her fremgår det klart, at King mener, at mennesket i kraft af dets forbundethed med den anden er ansvarlig for den andens ret. Vi er ikke udenforstående; vi er forbundne med de, der behandles uretfærdigt.

Som præmisser for protestaktioner opstiller King fire led i processen: en indsamling af fakta, der dokumenterer, at der rent faktisk er tale om uretfærdighed, forhandlinger, selvrenselse og direkte aktion. Pointen er naturligvis, at det er bedre at fjerne uretfærdigheden gennem forhandlinger end gennem diverse ikke-voldelige aktioner, idet målet med ikke-voldelige aktioner er forhandlinger, der skal fjerne uretfærdigheden. En anden central pointe er at sikre sig, at det er en retfærdig sag, man kæmper for med retfærdige midler. Hvis den ene af de to ikke er opfyldt, bliver kampen ligeså uretfærdig, som den uretfærdighed man kæmper imod.

En del af aktionerne implicerede civil ulydighed, altså bevist overtrædelse af loven. Dette var også et stærkt kritiseret element ved borgerrettighedskampen. Her påpeger King, at der er forskel på love. Der findes retfærdige love og uretfærdige love.

"One has not only a legal but a moral responsibility to obey just laws. Conversely, one has a moral responsibility to disobey unjust laws. I would agree with St. Augustine that "an unjust law is no law at all""

Det afgørende spørgsmål er naturligvis så, hvorledes de to typer love adskilles. Her trækker King på Thomas Aquinas og begrebet om den naturlige ret.

“An unjust law is a human law that is not rooted in eternal law and natural law. Any law that uplifts human personality is just. Any law that degrades human personality is unjust.”

Raceadskillelseslove er derfor uretfærdige, idet de giver adskilleren en falsk opfattelse af overlegenhed og den adskilte en falsk opfattelse af underlegenhed – den erstatter med begreber fra Martin Buber et Jeg-du forhold med et jeg-det forhold. En overtrædelse af uretfærdige love kan altså ifølge King forsvares. Imidlertid påpeger King også, at der med den civile ulydighed følger præmisser for måden, hvorpå loven brydes. Det skal gøres åbent, og man skal være klar til at tage sin straf:

”I submit that an individual who breaks a law that conscience tells him is unjust and who willingly accepts the penalty of imprisonment in order to arouse the conscience of the community over its injustice, is in reality expressing the highest respect for law.”

Som det fremgår af ovenstående, henter King sit forsvar for civil ulydighed I naturretstanken. Modstanden mod uretfærdige love er retfærdig og kæmpes med det formål at opnå love, der er i overensstemmelse med naturretten. Kampen skal dog kæmpes med retfærdige midler, gennem forhandlinger og – hvis det kræves – åben ikke-voldelig protest.

Som begrundelse for hvorfor raceadskillelse og racediskrimination er uretfærdigt, fører King også en naturretslig begrundelse. I følge denne er den menneskelige personlighed nemlig et gode, som skal forsvares. Og personligheden forvrænges, hvis det gensidigt afhængige og ligeværdige forhold mellem mennesker forvrænges af adskillelse og diskrimination.

At mennesket står i et basalt gensidighedsforhold er også begrundelsen for Kings tilstedeværelse i Birmingham. Vi er som mennesker fanget i et uundslippligt netværk af gensidighed. Det basale gensidighedsforhold er hovedhjørnestenen i personalistisk tankegang.

I have a dream
Kings tale foran Lincoln Memorial i Washington er sandsynligvis den mest berømte af hans taler. Talen har tre temaer: løftet om ligeværd og lige muligheder, broderskabet mellem alle mennesker og drømmen om fremtiden. Det er især det sidste tema, som har gjort talen berømt, idet det er her, King fokuserer på fremtiden og håbet.

Løftet om ligeværd og lige ret, mener King, er givet alle amerikanere i uafhængighedserklæringen, og han finder, at det er på tide, at den ligeværdighed bliver virkeliggjort. Løftet er nok nedfældet i forfatning og uafhængighedserklæring, men for King er den grundfæstet i, at alle er Guds børn – alle er lige værdifulde, og på den baggrund er det solide fundament for en nation ikke racediskrimination, men broderskab. Broderskab udtrykker i denne sammenhæng tanken om en familiær tilknytning til det andet menneske. Menneskene er forbundet, som en familie er forbundet: i gensidig afhængighed og kærlighed. Det er på den baggrund, at en række af talens mest prægnante sætninger skal forstås:

“I have a dream that one day on the red hills of Georgia the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at a table of brotherhood.”

“I have a dream that one day the state of Alabama, whose governor's lips are presently dripping with the words of interposition and nullification, will be transformed into a situation where little black boys and black girls will be able to join hands with little white boys and white girls and walk together as sisters and brothers.”

“With this faith we will be able to transform the jangling discords of our nation into a beautiful symphony of brotherhood. With this faith we will be able to work together, to pray together, to struggle together, to go to jail together, to stand up for freedom together, knowing that we will be free one day.”

Ovenstående sætninger vidner om, at broderskabet ikke kan eksistere, så længe ligeværd og lige ret ikke er grundlæggende for samfundet. I det øjeblik vi anerkender det andet menneske som vores ligemand, kan vi indgå i et søskendeforhold baseret på kærlighed. Så længe vi ikke anerkender det andet menneske som vores lige, kommer kærlighed aldrig ind i ligningen.

The quest for peace and justice – Nobel forelæsning
Dagen efter King modtog Nobels fredspris, holdt han en forelæsning på universitetet i Oslo. I denne forelæsning er broderskab også det centrale tema. King opstiller i forelæsningen en modsætning mellem menneskets tekniske og materielle fremskridt og et åndeligt og moralsk forfald:

”The richer we have become materially, the poorer we have become morally and spiritually. We have learned to fly the air like birds and swim the sea like fish, but we have not learned the simple art of living together as brothers.”

Dette moralske forfald er basalt set, at vi ikke er i stand til at leve sammen, som vi burde: Som brødre. King opstiller tre eksempler på dette: racediskrimination, fattigdom og krig. Argumentationen i forhold til racediskrimination er den samme som ovenfor, så den skal jeg ikke gå nærmere ind på. Også i forhold til fattigdom henviser King til den gensidige afhængighed og livets forbundethed:

“In the final analysis, the rich must not ignore the poor because both rich and poor are tied in a single garment of destiny. All life is interrelated, and all men are interdependent. The agony of the poor diminishes the rich, and the salvation of the poor enlarges the rich. We are inevitably our brothers' keeper because of the interrelated structure of reality.”

Kings pointe er altså, at fattigdom er åndeligt og moralsk lige så forarmende for den rige som for den fattige. I det alle mennesker er forbundne og gensidigt afhængige, vinder jeg ved at hjælpe det andet menneske og ikke ved at fastholde det i fattigdom. Det enkelte menneske og menneskeheden vinder ved at søge fred, retfærdighed og ligeværd mellem folkene. Menneskets grundlæggende vilkår er, at på trods af forskelligheder i tro, kultur og interesser er vi en familie, som ikke kan leve uden hinanden. På baggrund af dette vilkår må vi ifølge King lære at leve sammen:

“This is the great new problem of mankind. We have inherited a big house, a great "world house" in which we have to live together - black and white, Easterners and Westerners, Gentiles and Jews, Catholics and Protestants, Moslem and Hindu, a family unduly separated in ideas, culture, and interests who, because we can never again live without each other, must learn, somehow, in this one big world, to live with each other.”

Opsummering
Kings tænkning bygger på tre grundprincipper: Der findes en grundlæggende moralsk lov; alle mennesker er skabt ligeværdige og med lige ret til frihed; menneskene er gensidigt afhængige af hinanden.

Det første princip skinner igennem i begrundelsen for ikke-voldelig politisk aktivisme, hvor åben og moralsk uangribelig modstand mod uretfærdige love kan forsvares. En central del af den grundlæggende moralske lov er det andet princip om ligeværd og lige ret og det, som Martin Luther King i sit politiske virke kæmpede for: En anerkendelse af alle menneskers lige værd, en lovgivningsmæssig lige ret og en økonomisk håndsrækning til de, der pga. af undertrykkelse er endt i fattigdom. At denne kamp også angik de rige og de, som ikke var undertrykte, begrundede King i det tredje princip. Hvis mennesket er skabt gensidigt afhængigt, er den bedste tilgang til det andet menneske i kærlighed og broderskab. I kraft af den gensidige afhængighed skader vi os selv, når vi skader vore medmennesker.

Martin Luther King var stærkt grundfæstet i naturretstænkning, og i sin betoning af menneskets frihed og gensidige afhængighed findes der ligeledes stærke træk af personalistisk tænkning.    

Kilde: Cura Mag

Læs mere...

Letter From Birmingham Jail 16. april 1963 – www.mlkonline.net

I have a dream 28. august 1963 – www.mlkonline.net

Nobel forelæsning på Oslo Universitet 11/12 1964. – www.nobelprize.org.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk