Personalisme: Fra menneskesyn til mening

29.11.2012  |  Af  Jonas Norgaard Mortensen

Hvorfor er det filosofiske menneskesyn politisk? Blogindlægget er første del af en artikel, som er bragt i magasinet Cura Mag

Menneskesynet er altafgørende for, hvordan vi indretter vores private og fælles liv. Værdierne i et menneskesyn giver nemlig svar på både eksistentielle og politiske spørgsmål. 

Det er tesen i denne artikel, som beskriver menneskesynets betydning og derefter viser, hvordan store spørgsmål om livet kan besvares ud fra de værdier, som står centralt i personalismens menneskesyn. 

Personalismen er et filosofisk menneskesyn. På linje med, og som alternativ til, fx kollektivismen og individualismen. Personalismens menneskesyn sætter menneskers værdighed, relationer og engagement i centrum. Store eksistentielle spørgsmål om, hvad der er det gode liv, skal derfor i personalismens lys tage udgangspunkt i disse værdier.

Ligeledes skal store politiske spørgsmål om det gode samfund og idealet for eksempelvis ældrepolitikken, integrationspolitikken og folkeskolen besvares med menneskers værdighed, relationer og engagement. I personalismen er menneskesynet altafgørende.

Menneskesyn afgør politik
Hvorfor er det filosofiske menneskesyn politisk? Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med filosofi og menneskesyn? Professor i politologi, John Hallowell, giver det koncise svar, at det er det, fordi der "under ethvert styrings- og regeringssystem ligger nogle dominerende antagelser om menneskets natur og meningen med livet.

Oftest er dette menneskesyn implicit og ikke eksplicit. Men selv om det ikke altid er eksplicit, er det altid altafgørende." (Hallowell, John H: The moral foundation of democracy.). 

Det filosofiske menneskesyn er ifølge professoren altafgørende og kan ikke isoleres fra det politiske. Tværtimod kan politiske spørgsmål reduceres til ét meget enkelt og banalt, men også helt basalt spørgsmål: Hvad er et menneske? Synet på mennesket - eller vores menneskesyn - er altafgørende for, hvordan vi skal indrette vores liv; det private liv og det fælles liv i lokalsamfundet, i en stat og på jorden.

Hvis et menneskesyn, der afspejler hvordan mennesker er og trives, bliver styrende for, hvordan vi indretter samfundet, prioriterer ressourcerne og udformer lovene, er der gode chancer for, at borgerne vil trives. Hvis et misvisende menneskesyn bliver styrende, vil borgerne mistrives.

Menneskesynet i FN og ideologi
Menneskesyn kan udledes ud fra for eksempel filosofiske, religiøse eller naturvidenskabelige grundantagelser. Uanset bliver menneskesynet det, filosofisk kalder aksiomatisk; synet på mennesket bliver udfoldet ud fra grundantagelser, som ikke skal bevises, men bliver taget for givet og grundlæggende. Liberalismens aksiom er for eksempel frihed, socialismens det sociale eller fælles.

"Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd."

Disse smukke ord om mennesket fra artikel 1 i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 illustrerer, hvordan menneskesyn er grundlæggende og aksiomatiske. I erklæringen grundlægges aksiomerne - eller første antagelserne - om menneskers frihed, lighed, værdighed, fornuft og samvittighed. Det er grundantagelserne for alt arbejdet i FN, det er arktikel 1, og ud fra dette menneskesyn bliver alt andet udfoldet.

Læs hele artiklen i Cura Mag og se de medfølgende figurer 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk