Sagen om Stengade 40

05.12.2012  |  Af  Morten Hougaard Sørensen

Kirkens Korshærs natcafe på stengade 40 stod til at lukke til nytår, fordi bevillingen fra satspuljemidlerne blev blokeret af Dansk Folkeparti.

Den 11. november 2012 blev regeringen og Enhedslisten enige om finansloven for 2013. Denne finanslov blev startskuddet til dette blog-indlæg. Men først lidt forhistorie: Kirkens Korshær har en natcafé på Stengade 40 på Nørrebro i det indre København, hvor hjemløse, nattevandrere og andre i nød kan benytte sig af Kirkens Korshærs tilbud om en seng at sove, et måltid mad og rent tøj. Der er plads til 25 overnattende og stedet koster 3,7 mio. kr. årligt at drive.

Satspuljemidlerne
Midlerne til at drive Stengade 40 er indtil for nyligt kommet fra satspuljemidlerne. Men ikke længere. Faktisk stod Stengade 40 til at lukke til nytår, fordi bevillingen fra satspuljemidlerne blev blokeret af Dansk Folkeparti – her i skikkelse af Martin Henriksen, der begrundede beslutningen om at stoppe for bevillingen med, at der også kommer hjemløse migranter i Natcaféen. Hjemløse migranter skulle altså ikke have mulighed for en seng at sove i på et herberg for hjemløse og andremennesker på kanten af samfundet.

Men heldigvis blev Natcaféen på Stengade 40 reddet af Enhedslisten, der gik uden om Dansk Folkepartis blokering af satspuljemidlerne, ved at kræve Natcafeen på finansloven for 2013.

Menneskesyn
Og nu til min pointe i dette personalistiske blog-indlæg: Jeg vil gerne diskutere det menneskesyn,som Dansk Folkeparti lægger for dagen i denne sag:
Jeg mener, at DF's nationalisme er gået amok, så det reducerer mennesker i nød til ”migranter”, der ikke har ret til komme indenfor på et herberg, som (også) hjælper danske statsborgere i nød. Hvad forestiller de sig? Skal de hjemløse migranter i Danmark ligge på gaden og fryse ihjel hen overvinteren? Og konsekvensen af deres politik bliver jo tilmed også, at alle de danske brugere af Natcaféen jo også komme til at fryse ihjel.

Afpersonaliseres
Kernen i det her er følgende: Nationalismen hos DF er blevet til et system – en ideologi, som reducerer mennesker til A og B mennesker. De ”afpersonaliseres”. Det her er et spørgsmål om et menneskes værdi. Kan den gradueres efter nationalitet? For at citere den nyligt udgivne bog om personalisme: ”Det menneskelige broder- og søsterskab stopper ikke ved kulturelle, religiøse og nationale skel. Kun når vi ser alle vores medmenneskers uendelige værdi, forstår vi vores egen værdi” (side 80 i ”Det fælles bedste”).


Jeg vil også gerne henvise til kapitlet ”Når det politiske breder sig” i ovennævnte bog. Jeg citerer igen, og denne gang fra side 50: ”I bogen Grænser for poltik fra 1990 peger han [Bertel Haarder] på, at det politiske er ved at brede sig ud over alle grænser – også over forhold i livet, som varetages bedre, billigere og mere personligt af andre fællesskaber.

Christiansborg var ifølge Haarder ved at udvikle sig til et center for adfærdsregulering, fællesskabsstyring og petitessekontrol. I dag, 22 år senere, er hans vist mindst lige så aktuelle som dengang: 'I vor aftenbøn som politikere bør vi ikke blot bede om frelse fra alle totalitære ideologier, men også bede om frelse fra os selv' ”.

Vær på vagt
I forlængelse af dette citat kunne man jo i lyset fra sagen om Stengade 40 spørge, om ikke nationalismen i DF's udgave er blevet til politisk ideologi, som ikke blot afpersonliserer mennesker i nød, men også direkte modarbejder fællesskaber, som varetager en opgave bedre, end poltiskstyrede institutioner ville kunne gøre det? Hvad skete der med tilliden? Hvorfor dette ønske om at sikre, at ikke én skattekrone skal gå til at hjælpe et menneske i nød, som ikke er dansker?

En totalitær ideologi klades ”totalitær”, fordi den vil have total kontrol. Jeg synes, at sagen her giver os grund til at være på vagt over for DF's nationalisme, ideologi og menneskesyn.

Læs mere om sagen her

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk