Juletræskrisen i Kokkedal

12.12.2012  |  Af  Rune Hoff Lauridsen

Juletræ, mindretal, danske værdier, ytringsfrihed, værdighed, realtioner og demokrati. Blogindlægget reflekterer over juletræskrisen i Kokkedal.

Breaking news
I november måned udspillede der sig et ægte drama i den nordsjællandske by Kokkedal. Et muslimsk domineret flertal i boligforeningen Egedalsvænge havde bestemt, at man ikke ville investere i at opsætte et juletræ, hvilket ellers var en fast juletradition. Hvad der yderligere bragte sindene i kog var, at foreningens bestyrelse havde kostet mange penge på en muslimsk højtid kort tid forinden. I overbevisning om, at manglen på et juletræ var et økonomisk spørgsmål, blev der startet indsamlinger og der var donorer, der ville give foreningen et juletræ kvit og frit. Men bestyrelsen stod fast, for det var ikke blot en økonomisk beslutning, lød det.

Indoktrinerende julekalendre
Her er det vigtigt at forstå en ting om danskere: Vi er stort set immune overfor angreb af forskellig art mod personer og religioner. Vi sætter værdier som fx ytringsfrihed højt nok til, at skulle en muslim føle sig krænket over nogle tegninger af en profet, så mangler vi forståelse. For det er jo den frie presses ret, at skrive hvad den vil og det må vi jo værne om, uanset prisen.

Men i Danmark er der noget, der hedder julekalendere; en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor de 24 dage op til jul hver bliver dækket af deres helt eget TV-afsnit. Stort set hver eneste julekalender har handlet om, at julen på en eller anden måde har været i fare og at det har været de “godes” opgave at redde den. Så de fleste mennesker i dette land er blevet skolet til, at julen er noget, der bør værnes om og reddes om nødvendigt.

Kæmp for alt, hvad du har kært
At harmen ingen ende ville tage, kan derfor ikke komme bag på nogen. Medierne dækkede begivenheden, der blev annonceret demonstrationer, politikerne luftede deres vrede, politiet mødte talstærkt op, da man indkaldte til generalforsamling osv. Kæmp for alt, hvad du har kært - i Danmark er det retten til at stille et juletræ op.

Politiske modstandere er nok også en slags mennesker
Der var stemmer i debatten, som sagde, at der i boligforeningen var blevet truffet en demokratisk beslutning og at det skulle man ikke blande sig i. Dette argument var ventet, for i Danmark er noget af det, vi værner mest om efter ytringsfrihed og juletræer nemlig demokrati. Og i dette tilfælde var det jo en demokratisk beslutning, for flertallet havde jo bestemt at sådan skulle det være. Men hvad er demokrati værd, hvis ikke man viser hensyn i de beslutninger, som træffes?

I en lille boligforening har man et relativt tæt fællesskab og naboen er en, man skal kunne se i øjnene hver dag. Har man magten i et demokrati - om det er på nationalt plan, kommunalt plan eller i en boligforening - er det vigtigt at huske, at de beslutninger, man træffer, vedrører alle og at selv politiske modstandere nok også er mennesker, som kunne blive en tæt relation en dag.

Muslimerne kommer!
Det var måske ikke det smarteste, at det muslimske flertal i Kokkedal gik ud og bekræftede det skrækscenarie, som måske typisk DF-vælgere har. Nemlig at hvis muslimer får magten, så vil de trampe på “danske” værdier. Nu kunne DF så tordne bål og brand og kalde ministeren i samråd og DF kunne overveje en lov om beskyttelse af danske værdier og traditioner i en boligforening. Så kunne man spørge, hvilke danske værdier de ønskede at beskytte? Hvad er en dansk værdi i det hele taget og hvem skal definere det? Skulle man vedtage en lov, der sikrer alle boligforeninger et juletræ, uanset om man vil det eller ej, hvad så med demokratiet? For demokratiet er vel også en “dansk” værdi?

Mennesket er værdigt
Muhammedkrisen var forrykt. Der var bål og brand over nogle tegninger. Muhammedkrisen handlede om ytringsfrihed for enhver pris, uden hensynstagen. I Kokkedal var der bål og brand over et juletræ. Her handlede krisen om demokrati og flertallets ret til at bestemme, uden hensynstagen. “Mennesket har en iboende værdighed, der aldrig kan relativiseres eller formindskes, og som dets medmennesker og samfundet ikke må undertrykke eller krænke.” Dette skriver Jonas Norgaard Mortensen i sin bog “Det fælles bedste”, der handler om det personalistiske menneskesyn.

Hvor er der dog blevet krænket mangt og meget i krisen i Kokkedal! Til hvilken nytte? Ved at vise hensyn anerkender man sit medmenneskes værdighed, ved at tale sammen opbygger man relationer og forståelse. Havde der været mere af dette i denne verden, så kunne det være, at man i stedet havde brugt tiden på noget meningsfyldt i Kokkedal - og noget meningsfyldt i resten af landet for den sags skyld.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk