Foreningsdanmark styrker social inklusion

08.12.2012  |  Af  Bjarke Friis og Mie Ryt-Hansen

Blogger Bjarke Friis har sammen med Mie Ryt-Hansen skrevet dette indlæg i Kristeligt Dagblad. Med udgangspunkt i børne- og ungdoms organisationen KFUM og KFUK, belyser de to skribenter civilsamfundet muligheder, ikke som en sektor af velfærdsstaten, men som en forlængelse af vores menneskelig relationer.

Foreninger har unikke muligheder for at løfte en social indsats. Det er erfaringen i KFUM og KFUK i Esbjerg, hvor der har været arbejdet målbevidst på at gøre tærsklen til foreningslivet lav. Foreninger kan give unge en signifikant voksen uden for deres egen familie og sociale miljø, der fremmer den sociale inklusion. Foreningsindsatsen er forebyggende for sociale problemer, men det er en udfordring at dokumentere effekten. Særligt interessant er det, man kan kalde de smalle foreningstilbud.

Erfaringerne fra KFUM og KFUK i Esbjerg er, at omstillingsparathed er vigtigt for foreninger, der vil prioritere deres sociale indsats i nærmiljøet. Der skal opfindes nye skæve projekter, der passer de behov, som unge efterspørger. Foreninger må øve sig i en hurtig reaktionstid i en fleksibel struktur. Det er forudsætningen for at være i stand til at skræddersy tilbud og turde satse på en lille målgruppe. Det er indsatsen værd, og rygtet om en vedkommende og nærværende tilbud spredes effektivt mellem unge i dag bedre end noget markedsføringsbudget ville kunne sikre. 

Et eksempel er på sin plads. Gennem en periode kom en gruppe drenge i et af KFUM og KFUK i Esbjergs tilbud for unge. Tilliden blev opbygget, før de unge drenge blev spurgt om, hvorfor de ikke gik i skole. Svaret var simpelt: De følte sig dumme i skolen, og derfor var der ikke rart for de drenge at være i skole. Hurtigt blev et foreningstilbud skræddersyet til disse drenge i form af ”matematik for dummies”, hvor bl.a. lagkager blev det pædagogiske redskab til at forstå brøker. Den tilgang ramte drengenes horisont, og oplevelsen var med til at give dem en bedre forståelse af matematik og appetit på skolen. I foreninger skal unge have succesoplevelser, og kunsten er at give dem opgaver, som de kan løfte. Erfaringerne fra KFUM og KFUK er, at disse succesoplevelser giver de unge mod på mere – både i foreningslivet og i andre sammenhænge. En succes giver ganske enkelt flere ringe i vandet, og unge får mod og lyst til at tage deres næste skridt videre.

Disse smalle foreningstilbud skal være kvalitet og nærvær med en relativ meget voksenkontakt. Det handler om at opbygge et tillidsforhold, og lykkes det har de socialt udsatte unge en mere trofast deltagelse end unge i almindelighed. De samme voksne må gå igen hver gang, så det fremmer muligheden for at opbygge tillid og at de unge tør betro sig til flere voksne. Efterhånden som tilliden opbygges kan man fornemme de unges drømme. Der drømmes ud fra realistiske forestillinger, og hvis man er opvokset med, at farfar, morfar og ens egen far lever deres liv på bænken med øl på kontanthjælp og randen af samfundet, så skal der skabes bedre drømme i de unge. I KFUM og KFUK har det f.eks. resulteret i arrangementer om, hvad en brandmand og politimand laver på deres arbejde. Brugerstyringen af arrangementerne er en vigtig forudsætning, det hjælper med den store udfordring: kunsten at mærke, hvor de unges engagement og interesser ligger, for at de kan realisere deres fremtidsønsker.

 

Påstanden er ikke, at foreningslivet og civilsamfundet kan løfte den sociale indsats alene. Dog har foreninger helt unikke muligheder, der er et uundværligt supplement til de offentlige sociale tilbud. Det er ikke tilbud, der redder hele verden, men det er foreningstilbud, der gør en konkret forskel for unge.

 

Mie Ryt-Hansen og Bjarke Friis

KFUM og KFUK i Esbjerg

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk