Supercykelstier afslører nyttetænkning om mennesker

21.04.2013  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

"Han er glad for gode cykelstier, men mener at fortællingen om de såkaldte supercykelstier afslører en nyttetænkning om mennesket, sådan udlægger Mathias Schwartz Kirkegaard det, og spørger, hvad er det for en fortælling, der også fortælles om cykelsuperstiernes fordele?

Supercykelstierne der vidst nok officielt hedder “cykelsuperstier” er gode. Det er cykelstier der bliver anlagt i og omkring de større byer. De er dejligt brede og forstyrres minimalt af røde lyskryds. Derfor er de mere ”super” end de andre cykelstier.


Men hvorfor er de så gode? Det er de selvfølgelig fordi at:- man oplever frihed af at cykle- man kan komme hurtigt frem- de gør det nemt at motionere og få frisk luft samtidig- man kommer i godt humør af at være i god fysisk form.


Men hvad er det for en fortælling, der OGSÅ fortælles om cykelsuperstiernes fordele? Det er straks værre. Det er nemlig en afpersonaliserende fortælling:

1) De får sygefraværet til at falde. Det er ikke en fortælling om, at det er godt, at mennesker er mindre syge. Det er derimod en fortælling om, at sundhed er noget der forpligter i forhold til kollegaer og arbejdsgivere. Det kan måles i kroner og ører. Af hensyn til kroner og ører skal man derfor holde sig i form. Og det er vel at mærke ikke dine egne kroner og ører, du bliver slave af.

2) Der kan spares 60 millioner kroner årligt i samfundet. Nu er det ikke blot dine kollegaer og din arbejdsgiver, der kan se ned på dig, hvis du tager bussen i stedet for at cykle. Det er også alle de andre skatteborgere, der får et økonomisk incitament til at se ned på dem der IKKE cykler.

Jeg synes ikke om den fortælling. Men jeg er glad for gode cykelstier - tag endelig ikke fejl af det. Men det er på grund af de første punkter.

Som sådan er det ikke cykelsuperstierne der er problemet. Men de afslører en afpersonaliserende tænkning i den politiske logik, hvor sundhed ikke er en gevinst i sig selv, men derimod er noget der giver en "sundhedsgevinst".

Det afpersonaliserende ved det er, at mennesket reduceres til at være en nyttefunktion i forhold til maskineriet. Mennesket er ikke frit og værdigt, men skal derimod rette ind efter en norm. Og den måde at tænke på, skal man tage afstand fra. Det er hermed gjort.

 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk