Soldater slår ikke ihjel - de tager fjender ud

30.07.2013  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

Hvis mennesket fortjener værdighed, hvordan kan soldater så slå ihjel?

Efter anden verdenskrig interviewede militærhistorikeren S. L. A. Marshall en stor mængde frontsoldater. Han konkluderede, at de soldater der ryddede bunkere med flammekastere, og dermed brændte fjenden til døde, ikke havde problemer med at bruge deres våben. Men de amerikanske ”riflemen”, soldater der benyttede rifler, havde problemer med at tage sigte og skyde. Gennem sigtekornet kunne soldaterne se et menneske – og de kunne simpelthen ikke få sig selv til at skyde. Kun 15-20 procent af frontsoldaterne skød mod fjenden. 75 procent affyrede slet ikke deres våben, mens den sidste gruppe på 5-10 procent bevidst skød hen over hovedet på fjenden.

Resultaterne af hans undersøgelse blev, at træningen blev designet, så soldaterne under træningen forberedte sig bedre på at slå ihjel. Tidligere brugte man de såkaldte ”Bulls Eye” skydeskiver, hvor man skyder efter en cirkel og skal ramme midten. Det ændrede man således, at man fremover skød efter silhuetter der forestiller mennesker. Disse skilte blev yderligere designet, så de væltede når de blev ramt.

På skydebanerne vænnede soldaterne sig til to ting: At skyde efter silhuetter af mennesker, da det er det de primært når at se på en rigtig slagmark, og at det de rammer, vælter, hvorved de ikke bliver forskrækkede over at ramme, men bare fortsætter med at skyde. Dette indlærer de som en rutine.

Resultatet er, at når de står på en rigtig slagmark, så ser de ikke ”mennesker”. De ser ”skydeskiver”. Mennesket de står overfor er tingsliggjort. Hvis soldaten anerkender, at det er et menneske, han/hun sigter på, så er man også nødt til at anerkende menneskets værdighed.

Denne tingsliggørelse kommer også til udtryk, når soldater omtaler dem, de skyder på. Forsvarminister Nick Hækkerup (S) forklarede eksempelvis i Jyllandsposten: ”Det værste, du kan gøre, er at slå et andet menneske ihjel. Derfor siger vores soldater også, at så 'nakkede de nogen'. De bruger ikke som terminologi at slå ihjel. Og derfor taler vi i forsvaret om at 'tage fjender ud'. Det er præcis for ikke at komme ind i den der slå ihjel-terminologi" (Jyllandsposten, 18. januar 2012).

Når mennesket anerkender sit medmenneske som en person, med et egennavn og ret til værdighed, så opstår der ifølge Martin Buber et moralsk forhold mellem dem. Man gør vold mod sig selv, når man gør vold mod en person, man er ”på fornavn med”. Det er derfor, at det, at skyde mod noget der ligner silhuet-skilte, er at ”tage fjender ud” – i stedet for at sige det som det er: At slå mennesker ihjel.

Mathias Schwartz Kirkegaard
cand.scient.pol.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk