Ud med Apple og Microsoft

27.08.2013  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

I den senere tid er skeletterne væltet ud af det skab, som den amerikanske whistleblower Edward Snowden har åbnet. Mathias Schwartz Kirkegaard mener, det bør have konsekvenser.

I disse dage kører en stor historie i den engelske version af det tyske magasin Spiegel. Under kodenavnet ”Apalachee” spionerer den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA på EU, EU's medlemslande og FN. EU’s fælles ambassade i New York, der koordinerer politikken i forhold til FN, er overvåget i en sådan grad, at NSA endda har redundante løsninger, således at det ikke gør dem noget, hvis man finder deres elektroniske bagdøre. NSA kopierer vores harddiske, placerer mikrofoner over alt og bryder ind i krypteret kommunikation.

Det er tidligere kommet frem, at NSA har presset Google, Yahoo, Apple og mange andre amerikanske virksomheder til at give NSA adgang til data. Selskaberne har brokket sig lidt, men det er så også det. Under kodenavnet PRISM fik spionerne lov at kigge på brugernes data. Nogle af selskaberne stoppede med at brokke sig, da de fik økonomisk kompensation for de ekstra tekniker-timer.

Selvfølgelig skal vi gå i rette med USA på denne baggrund. Vi skal appellere til de amerikanske politikeres samvittighed. Vi skal indgå i en dialog, så det tillidsbrud, vi har afsløret, ikke driver vores demokratiske lande væk fra hinanden, men at tilliden og samarbejdet kan genskabes. Der skal underskrives nye traktater og alt det der. Men det er ikke nok.

Et system der kan tøjle et system?

Hvis alle disse computersystemer er problemet, bør problemerne så ikke løses ved at gennembryde disse og i stedet fokusere på det relationelle – og genopretningen af fællesskabet med USA?

Hvis jeg sad som minister i Danmark, eller som kommissær i EU, så ville jeg allerede i går have nedsat en arbejdsgruppe, der skal koordinere udskiftningen af samtlige data- og elektronikleverandører til europæiske eller åbne alternativer. Eksempelvis ville der ikke gå længe, før kun computere med det åbne styresystem Linux fik adgang til netværket. 

Jeg har nogle gange haft det sjovt på Frankrigs bekostning, da de i mange år forsøgte at benytte sig af særlige franske kommunikationssystemer. Blandt andet slukkede de først i 2012 for Minitel – et netværk der havde store ligheder med tekst-tv. I dag griner vi ikke.

Et sandt moralsk forhold er mellem et Jeg og et Du. Filosoffen Martin Buber skrev om et såkaldt Jeg-Du forhold i bogen ’Ich und Du’ (1923). Når man har at gøre med så store enheder som stater, sikkerhedstjenester og internetgiganter, så er der en stor risiko for, at der sker en tingsliggørelse. Man kigger ikke computerbrugeren i øjnene og anerkender vedkommende som en person – med ret til ikke at blive krænket. Det er systemerne, der får lov at bestemme. Det nytter ikke at regne med, at systemerne er moralske. Det er de ikke. Det er meget sigende, at virksomhederne holder møder med Obama – ikke fordi de bekymrer sig om vores privatliv, men fordi de er bekymrede for deres omsætning.

Der er brug for systemer. Ellers kan vi mennesker ikke forholde os til verden. De skal blot hele tiden trækkes i den rigtige retning, sådan at tingsliggørelse stoppes, og systemerne tvinges til at anerkende og beskytte menneskers liv, frihed og privatsfære.

Frihed og kreativitet eksisterer ikke uden lov og normer 

Den russiske personalist Nikolaj Berdyaev skrev i hans hovedværk om etik ‘The Destiny of Man’ (1931): “Moral tragedy lies first and foremost in the fact, that ‘good’ cannot conquer ‘evil’. Normative ethics cannot get beyond this fact. The purpose of life is perpetual creativeness, and not obedience to laws and norms. But ‘good’ knows of no other way of overcomming ‘evil’ than through law and norm”.

Når USA’s sikkerhedstjeneste som system bliver magtfuldkommen og undertrykkende, så skal det stoppes – ikke kun med frihed, men også med nye (men andre) systemer. Det er, som Berdyaev siger, en moralsk tragedie, at moral ikke kan stå alene, men skal følges op med lovgivning og normer – og dermed systemer.

Men disse systemer skal være åbne, demokratiske og transparente. For kun derved kan vi kontrollere dem. Det gælder både systemer vi styrer lande med – og systemer vi styrer computere med.

Styresystemer baseret på Linux er åbne, kildekoden kan læses og ændres af alle, og det er muligt at lede efter de huller, som amerikanske virksomheder lader NSA udnytte i deres egen software. Derfor bør EU såvel som Danmark straks gå i gang med at installere Linux på samtlige maskiner. 

Det kræver nogle gange et godt system, hvis man vil nedkæmpe et ondt system. Edward Snowden er i gang med at afsløre en hel stribe pilrådne amerikanske systemer. Det skal vi reagere mod. Moral, frihed og kreativitet klarer det ikke alene. Det skal bekæmpes systemisk. Det er den moralske tragedie.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk