Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad, 26. september 2013.

Korstog mod kvinden polariserer abort-debat

27.09.2013  |  

Ethvert liv er uendeligt værdifuldt og dertil ukrænkeligt. Det gælder det ufødte, såvel som det fødte. Lige så vigtig som moderens relation er til livet i hendes mave, lige så vigtig er vi andres relation til moderen. Også til den mor der handler mod det, som vi måske måtte synes er rigtigt. Denne relation er vigtigere end behovet for markering. At ødelægge denne relation, for at udtrykke sin egen frustration, er at umenneskeliggøre den kvinde der har foretaget et valg, uanset om man mener, hun har ret til det valg eller ej.

Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad, 26. september 2013.

Én abort er en for meget. 16.000 hvide kors på en mark ud mod en befærdet motorvejsstrækning er alt for meget. 

Retten til Liv, der står bag de mange kors, anfører, at aktionen udspringer af ønsket om at synliggøre børnene i abort-problematikken efter 40 års ensidigt fokus på kvinden.  Et sympatisk ønske, der desværre pakkes ind i noget, der ligner en unødig provokation og som kan få konsekvenser for kampen om at nedbringe aborttallet. Uagtet hvor meget sympati og medfølelse Retten til Liv og dets tilhængere har for de ufødte børn, ændrer det ikke ved, at barnets liv er i moderens hænder.

En mor, som Retten til Liv nu i flere dage lydløst, men effektivt har skreget morder efter på en motorvejsstrækning.  En mor, der i forvejen skal leve med beslutningen om abort og de følgevirkninger, en sådan har. En mor eller en kommende mor, som Retten til Liv angiveligt må tro, kommer til fornuft eller angrer ved at iagttage en religiøs forsamling tage patent ikke alene på hendes barn, men også på hvordan, hun skal kategorisere og mindes sin beslutning.

Retten til Liv og andre kategoriserer hendes abort som overlagt mord, men langt størstedelen af kvinderne i dette land ser noget andet. Der har altid været og vil altid være uenighed om præmissen for abort, fordi menneske- og livssyn er forskellige.

Ændrer en korsmark ved Hedensted på danskernes menneskesyn? Vi tvivler. Og frygter tværtimod, at den illustrativt meget stærke markering polariserer debatten om abort yderligere; der er de rettroende med deres korsmark, og så er der de uønsket gravide kvinder og deres virkelighed.

Statistikken taler for, at der er kørt hundredevis af disse kvinder med en abort bag sig forbi på den motorvejsstrækning. Hvor er de kvinder i debatten? Gemt bag skammen, vreden, fortvivlelsen derude. Fordi det aldrig nogensinde, uanset hvad bevæggrundene er for en abort, er en nem beslutning. Fordi der stadig er mennesker, der mener, de kvinder skal dømmes for det ene af de 16.000 kors på den mark, der er deres. Fordi det er meget sværere at stå frem ene kvinde og være anklaget, end det er at være alle dem på marken, der hævder at anklage og tale på vegne af ufødte børn. På vegne af hendes barn.

Vi mangler de kvinders stemmer i debatten, men Retten til Liv bringer dem med weekendens aktion kraftigt til tavshed. Abort-problematikken kan ikke anskues fra ét synspunkt.  Kvinden og barnet kan ikke skilles ad i denne diskussion, og der begår aktionens bagmænd deres største fejltagelse i deres ønske om at nedbringe aborttallet.

Når vi vil stadig færre aborter, skal vi opjustere kampagner, fremhæve rollemodeller, oplyse om kommunale og regionale støttetiltag, sætte mentorordninger i gang og uddanne bedre seksualundervisere til folkeskolen. Ikke grave skyttegrave og gøre kampen for ufødte mennesker til et religiøst anliggende på en mark i Jylland.

 _________________________________________

Christian Borrisholt Steen, Medlem af Det Etiske Råd, Cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi, Master i Etik og Værdier i Organisationer. Specialkonsulent i Kristelig Fagbevægelse.

Anne Bjerregaard Bang, journalist og tidligere spidskandidat til Folketinget for Kristendemokraterne.

Jesper Lindgren, foredragsholder og selvstændig.

Kronikken kan også læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk