Creative Commons foto fra RA.AZ på Flickr.com.

Asimovs robotregler for banker?

18.10.2013  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

De ”onde banker” har i den offentlige debat fået skylden for finanskrisen. Ondskab er noget der er knyttet til moral. Men virksomheder er ikke moralske, ligesom robotter heller ikke er moralske. De opfører sig efter, hvordan de er programmeret. Forfatteren Isaac Asimov formulerede for 70 år siden 3 love for robotter. Bør de overføres til banker?

Vi kan hente inspiration til, hvordan vi håndterer bankerne, i en gammel serie science fiction-romaner, som Isaac Asimov (1920-1992) skrev om robotter. Robotreglerne er i dag ”kendt fra TV”. En af disse romaner have samme titel som filmen ”I, Robot” med Will Smith. I disse romaner (og i filmen) optrådte 3 love/regler, som alle robotter (som udgangspunkt) er programmeret til at følge:

§1. En robot må ikke skade et menneske, eller gennem inaktivitet, lade et menneske blive skadet.

§2. En robot skal adlyde en ordre den får af et menneske, med mindre denne ordre er i strid med første lov.

§3. En robot skal forsvare sin egen eksistens, så længe dette forsvar ikke er i konflikt med den første eller anden lov.

Konceptet er meget simpelt: Robotterne har ikke et moralsk forhold til mennesker. De kan ikke træffe etiske valg. Derfor har de brug for ”en forfatning”. En lov der beskriver hvordan de skal forholde sig til verden og til mennesker. 

Hvorfor er der ikke moralske virksomheder?

Moral eksisterer mellem mennesker der anerkender hinandens menneskelighed, værdighed og ret til frihed. Det er et kriterium, som virksomheder ikke opfylder. Man skal derfor ikke forvente, at en virksomhed er moralsk. Den er drevet af at optimere indtjening. 

Den kyniske betragtning er således, at virksomheder derimod kun opfører sig således, at det kan ”opfattes” som moralsk, hvis denne opførsel vil forøge indtjeningen. Det populære CSR-arbejde (Corporate Social Responsibility), som mange virksomheder er indblandet i, skal derfor ses som en variant af marketing i stedet for noget moralsk. Det er noget man lærer på CBS (Copenhagen Business School), og ikke noget man eksempelvis lærer på folkehøjskoler. Det gør den ikke til noget dårligt i sig selv.

Den gode profitmaksimering og det undertrykkende system

En personalistisk analyse af erhvervslivet er, at det er et system, der fungerer efter bestemte regler og bestemte logikker. Det er en god ting, at vi kan sætte ting i system. Vi kan organisere skolevæsen, affaldsindsamling og produktion. På den måde udnytter vi resurser, udrydder sult og gør alt muligt andet godt. Virksomheders logik er baseret på profitmaksimering og vækst. Det kan være meget godt. 

Men systemerne kan vokse og tiltage sig magt. Vi har eksempelvis i Danmark banker, der er ”systemiske”, hvilket betyder, at hvis de går konkurs, kollapser hele økonomien. Det har staten ikke råd til, og derfor bliver de reddet – næsten uanset prisen. Vi har ikke længere kontrol med dem.  Så har banksystemet sat selv markedskræfterne ud af spillet. Systemerne kan spinne ud af kontrol – og ende med at undertrykke i stedet for at facilitere samfundet. 

Idéen bag Asimovs tre robot-love kan således med fordel oversættes til systemer, såsom virksomheder, stater og skoler. De tre robotregler kan inspirere til, hvordan vi regulerer systemer. Hvis man ønsker en moralsk verden, skal virksomheder ikke sættes fri, men derimod reguleres af regler. Man skal bare ikke glemme lov nummer 3.

 

Affotograferingen af bogen har en Creative Commons licens og er fra RA.AZ på Flickr.com.

 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk