Gæsteblog: Meningsfulde samtaler der skaber stærkere bånd

06.11.2013  |  

Frederik Svinth har erfaret, at venskaber har brug for, at man tør være sårbar og skrøbelig. Derved kan venskaber være en kur mod sammenbrud. Det skriver han om i gæstebloggen.

Af Frederik Svinth (kaospilot og stifter af virksomheden SNAK)

Venskaber som kuren mod sammenbrud. 

Det er, hvad vi i SNAK gerne vil skabe mere rum til. Vi udgav sidste år et kortspil og i år er vi ved at udgive bogen VENSKABER.

Jeg blev for en del år siden træt af, at mine venskaber ikke var som jeg synes de skulle være.  

Jeg oplevede både gode og vildt hårde ting, som i dag har givet mig et nyt fokus på de relationer vi kalder venskaber, og jeg forsøger at bruge dette fokus til at være der i mine venskaber hvor jeg gerne vil være.

Jeg synes det er vildt interessant at venskab er noget som fylder så meget i vores liv, enten fordi vi har dem eller mangler dem, og alligevel har vi alt for få muligheder for at få forbilleder for og hjælp til vores venskaber. Der selvfølgelig masser af indirekte stof som serien Friends, Peter Plys og meget mere, men bøger, film og andet direkte designet til at styrke venskaber er næsten umuligt at opstøve, i modsætning til selvhjælpsbøger om arbejdsrelationer, parforhold, familie og den slags.

Det synes jeg er en skam. Jeg tror at stærkere venskaber er kuren imod den epidemi vores samfund er ramt af med stress, depression og ikke mindst ensomhed.

Det, der gør os ensomme er ikke altid at vi ikke har mennesker omkring os. Vi har i vores tid skabt rammen for det perfekte liv, men vi ved ikke meget om hvordan vi skal være i livet når det er svært. Igennem Facebook og andre sociale medier er det succesfulde liv nemt at se overalt, men det skaber kun plads til alt det flotte. I virkeligheden er vi fejlbarlige, og vi har ting vi kæmper med, også selvom vi ikke har lyst til at dele det på vores væg.

Forandring gør ondt

Omkring en halv million danskere bliver ramt af svær depression i løbet af deres liv, og hver fjerde (27%) føler sig ofte ensom. (http://www.psykoweb.dk/depression/alene-ensomhed.htm)

Jeg oplevede for nogle år siden at ramme ind i en depressionslignende tilstand, over noget tid hvor jeg 9 måneder efter tabet af nogle venner ikke følte jeg kunne hænge sammen mere, og det mest tillokkende efter skole var sofaen. En dag tager jeg ned til nogle venner på en cafe, og prøver at lade som om alt er ok.

Jeg kan dog ikke rigtig skjule at jeg har det hårdt. Jeg går ud med en af mine venner og fortæller, at jeg synes det hele er lidt hårdt lige nu. Vi snakker sammen om tingene. Min kammerat har tidligere haft svært ved at forstå mit behov for at skulle ændre på netop vores venskab, nok mest fordi jeg ikke hidtil har kunne forklare det på en positiv og inkluderende måde. I vores snak forslår han at jeg jo kunne gå til psykolog. Han har ikke altid været synderligt opmuntrende om den slags, men er også selv på en stor indre rejse på dette tidspunkt.

Jeg tænker for mig selv at der er noget om snakken, og har også tidligere i forløbet været til psykolog, men siger så i stedet for at jeg gerne vil til psykolog igen, men først vil jeg lige se om vores relation og mine andre venner ikke kan gøre det for mig som en psykolog skulle kunne gøre.

Det så ud som der gik et lys op for ham. Al den snak om at komme tættere på hinanden giver pludselig mening, og det mest forunderlige og fantastiske er at han mange gange har været en del af min historie om hvor forskelligt venskaber kan se ud. Han tager sig af mig på sin måde og andre på helt andre, og jeg har brug for det hele.

Det handler ikke om at man ikke skal gå til psykolog, men at ændre på den berøringsangst der er til stede i vores samfund, hvor vi har tendens til at tro, at det at give plads til de mere hårde ting er ubehageligt, og helst noget, man skal undgå.

Hvis du tænker over det, så er det mest modige du kan gøre ofte sammenhængende med at være sårbar, da sårbarhed og nogle gange skrøbelighed er nødvendigt for at gå en ny vej. For hvis du er sikker er der ikke noget på spil, og derfor sker der ingen forandring. Nej, den der vil forandre noget, skal være klar til at være i den smerte forandring bringer med sig.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk