Til forsvar FOR såvel som MOD systemet!

27.11.2013  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

Nu er kommunalvalgkampen ovre, og det er derfor passende at tage en grundlæggende debat om noget vigtigt: Forholdet mellem frihed og regler. Det er en principiel debat, så den skal ikke drukne i slogans. Mathias Schwartz Kirkegaard har skrevet en kommentar til Rasmus Jarlov og Christian Severin Larsen.

Den konservative politiker Rasmus Jarlov skrev i Politiken, at han vil have et ”lovgivningsloft” – en grænse for, hvor mange love der bliver vedtaget. Det fik skribenten fra redaktionen på det socialdemokratiske netmedie PioPio.dk Christian Severin Larsen til omvendt at ”forsvare regelrytterne”. De har begge ret. Men de tager samtidig begge fejl med deres sort/hvide fremstilling.

Rasmus Jarlov fremfører det argument, at ”[borgernes frihed og selvstændighed] forsvinder, når politikerne laver flere og flere love, som bestemmer, hvordan vi må opføre os”. Christian Severin Larsen påpeger derimod, at ”love og regler kan være et redskab til at skabe muligheder for de mange og hindre et mindretals store ressourcer i at begrænse andres frihed”.

Jeg påstår, at de begge – til dels – har ret. Den personalistiske filosof Nikolai Berdyaev har dedikeret en hel bog til at forklare, at både Rasmus Jarlov og Christian Severin Larsen har ret. ’Slavery and Freedom’ (engelsk oversættelse) tager udgangspunkt i åndsfriheden for personen. Den er i modsætning til den naturdrift, som vi alle besidder. Men denne modsætning er del af det hele menneske. Paradokset er, at mennesket både er ånd og natur. ”Ånden” er frihed mens ”naturdriften” derimod undertrykker og skaber slaveri.

Tingsliggørelse nødvendig for skaberkraft

Det er naturdriften der skaber de systemer, vi undertrykker hinandens frihed med. Eksempelvis når Christian Severin Larsen fremhæver forurenende virksomheder: ”Love og regler kan være et redskab til at skabe muligheder for de mange og hindre et mindretals store ressourcer i at begrænse andres frihed”. Den personalistiske kritik af kapitalismen går blandt andet på, at kapitalismen virker ved denne naturdrift, og ikke tager højde for ”ånden”/moralen. Åndslivet er ikke et fokus for kapitalismen, der derimod virker ved naturdriften og (den driftige) tingsliggørelse af medmennesket.

Berdyaev skriver: ”Nature in this sense is the world of objectification, that is to say, of alienation, determinability, impersonality”. Naturdriften er den tingsliggørelse, som systemer virker ved. Men denne kritik er ikke kun rettet mod erhvervslivet. Den er lige såvel rettet mod det som Christian Severin Larsen forsvarer: Det offentlige system. Det offentlige system skaber også, med Berdyaevs terminologi, ”slaveri”. Det træder også friheden under fode, når vi ophører med at blive behandlet som personer, men derimod bliver til ”sager” der skal behandles i bureaukratiet.

Christian Severin Larsens systemiske forsvar mod undertrykkelse

Det Christian Severin Larsen argumenterer for, er at der er brug for lovgivning rettet mod, eksempelvis, at ”en kemikaliefabrik [kan lukke] store mængder af kemisk affald ud i det nærmeste vandløb”. Men hvorfor skulle en fabrik gøre dette? Selvfølgelig fordi det er den mest effektive måde at slippe af med affaldet. Erhvervslivet fungerer efter effektivitetens og profittens logik. Det orienterer sig ikke efter frihed, ånd og moral. Det er moral, der forsvarer friheden. Christian Severin Larsen vil ”systemisk”, med lovgivning, hjælpe moralen til at sikre friheden mod den logik.

Rasmus Jarlovs systemiske forsvar mod undertrykkelse

For Berdyaev, der blev udvist af Sovjet, er alle politikere løgnere – og alt politik er løgn (undtagelsen er de politikere, der afskaffede slaveriet). Staten fungerer efter magtens og kontrollens logik. Staten som system er også i modsætning til frihed. Det er alle systemer. En lille del af ”det personlige liv” bliver undertrykt så snart man får mærkatet ”borger” tildelt af en offentlig embedsmand. Man er ikke længere et ”du”, der står i forhold til et andet ”du” – personer der er nådige overfor hinanden og anerkender hinandens frihed. Lovgivningen sætter i system, kategoriserer og totaliserer. Det er i strid med ’det personlige liv’ og friheden. Det er denne bureaukratiets logik, som Rasmus Jarlov ”systemisk”, med et lovgivningsloft, vil forsøge at tøjle. Han mener ikke, at gode intentioner er nok, da samtlige regeringer har ”regelforenkling” og lignende i deres programmer.

En moralsk tragedie, at lovgivning i det godes tjeneste er nødvendigt

Både Rasmus Jarlov og Christian Severin Larsen forsøger altså at tøjle systemer med andre systemer. Dette er ikke en helt dum idé.

Berdyaev skrev i ‘The Destiny of Man’: ”Individual freedom, the freedom of human personality, is not always protected through grace, but frequently has to be protected by the law”. Har man ingen regler, får man despoti. ”Moral tragedy lies first and foremost in the fact, that ‘good’ cannot conquer ‘evil’. Normative ethics cannot get beyond this fact.  The purpose of life is perpetual creativeness, and not obedience to laws and norms. But ‘good’ knows of no other way of overcomming ‘evil’ than through law and norm”.

Så Christian Severin Larsen har ret i, at at det er nødvendigt med regler for at tøjle ”naturdriften”, der ellers er i fare for at undertrykke friheden. Samtidig har Rasmus Jarlov ret i, at samme regler ligeledes er i fare for at undertrykke friheden. Jarlov har dog ikke ret i, at spørgsmålet om mængden af regler er problematisk, selvom mængden dog kan være en indikator for, om reglerne er for omfattende. Christian Severin Larsen tager omvendt fejl, når han fremfører som argument, at et ønske om at sænke mængden af regler er problematisk. 

Udfordringen er, at mens de fleste love bliver vedtaget med gode intentioner, tager systemet selv over og vokser stille og roligt langt væk fra intentionerne (mens politikere og embedsmænd vokser sig ét med systemet). Derfor er det vigtigt at fastholde, at det skal være så borgernært som muligt, hvor borgere og embedsmænd begge er beslutningstagere der kan se hinanden i øjnene.  

Mellem frihed og system

Det er i det spændingsfelt mellem friheden og systemet, at vi skal forsøge at navigere. Ikke ved at fokusere på ét element, men derimod ved at erkende, at det er et paradoks. Christian Severin Larsen og Rasmus Jarlov har hver valgt deres enten sorte eller hvide udgangspunkt. Det er dog ikke en gråzone, men derimod et sort/hvidt tilfælde, hvor begge yderligheder skal tages alvorligt.

Derfor skal vi fastholde: Det vigtige for lovgivningen er, at sigtet er frihed - selvom lovgivning og frihed som udgangspunkt er hinandens modsætninger. Og den bedste garant for dette sigte er hverken regulering eller lovgivningsloft: Det bedste middel er derimod decentralisering, decentralisering og... decentralisering!

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk