Gæsteblog: Et kendt menneske

31.01.2014  |  Af  Lagt online af Mathias Schwartz Kirkegaard

Hvad vil det sige "at være kendt"? Ifølge Christian Borrisholt Steen kan vi lære noget om relationer fra begravelsestaler. Men hvordan vil fremtidens begravelsestaler være?

Skrevet af Christian Borrisholt Steen

Jeg har deltaget i en del begravelser de senere år. Måske er det en efternølers lod her i livet, at sådanne sociale begivenheder har det med at komme før end man aner det. Men selvom begravelser er triste, så hører døden jo nu engang med som en uundgåelig del af livet. 

Begravelser giver også en oplagt anledning til at reflektere nærmere over meningen med det hele. Hvorfor er vi her og hvilket aftryk ønsker vi at sætte for eftertiden? ”Hun gjorde ikke meget væsen af sig” eller ”Han levede et stille, jævnt og virksomt liv på gården” eller noget i den retning, har typisk været gennemgående personkarakteristikker i de begravelsestaler jeg har hørt de senere år. Ældre mennesker, der som oftest har levet et langt og oftest slidsomt liv og som har været elsket og afholdt af mennesker omkring dem. En anden ofte gennemgående karakteristik har været ”hun var der altid, når familie, venner eller naboer havde brug for hende”.

Ofte har kirken været fyldt til bristepunktet ved disse begravelser. Mange har ønsket at sige et sidste farvel til en nær ven eller et kært familiemedlem. 

DA JEG forleden aften kom til at zappe ind på ”X Factor” på DR, slog det mig pludselig, at der formentligt vil blive færre og færre af sådanne begravelser, hvor præsten med troværdigheden i behold vil kunne tale om afdøde som et menneske, der levede et stille liv eller som et menneske, der ikke gjorde meget væsen af sig. Det er ikke moderne at leve et stille liv. 

Fair nok. Alligevel tillader jeg mig at undre mig over, hvorfor det tilsyneladende nu er mere efterstræbelsesværdigt at udstille sit manglende talent og sin uforstand på tv i den bedste sendetid, end det er at vokse i opgaven med at blive et anerkendelsesværdigt og elskværdigt menneske for de mennesker, vi indgår i relationer med.

I dag drømmer mange unge tilsyneladende om at blive et kendt menneske. Sidst jeg var til begravelse, var det også med et kendt menneske. Ikke kendt i den der ”X-Factorse-mig-mor”-forstand, men kendt i den forstand, at det var et elskeligt menneske, der var kendt og elsket af mennesker omkring hende, i familien, i vennekredsen, lokalsamfundet, kirken, FDF og så videre. Et elskværdigt menneske, der havde været fuldt til stede, når der var brug for hende og som turde lade andre mennesker tage den tid, de nu engang tager.

FOR MIG har mange af de stille eksistenser, som jeg har været med til at tage afsked med de senere år, haft langt mere ”X-faktor” end de håbefulde unge mennesker, der tilsyneladende helt uden skyggen af selverkendelse, er blevet sendt ud af programmet igen, nærmest før de nåede at komme ind. 

Jeg håber, at nogle af de unge med tiden vil arbejde på, ikke kun at blive kendt for at være kendt, men derimod på at blive genkendt af andre som elskværdige og anerkendelsesværdige medmennesker, der tør tage sig tid til at gøre en forskel for andre.

Christian Borrisholt Steen (f. 1977 i Hirtshals) er gift og bosat i Vester Hassing nord for Aalborg. Han er medlem af Det Etiske Råd og regionsformand for Kristelig Fagbevægelse i Nordjylland. Han har en uddannelsesbaggrund som Cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi og Master i Etik og Værdier i Organisationer. 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk