Hvorfor går du på arbejde?

27.03.2014  |  Af  Mikele G. Schultz-Knudsen

Arbejder du blot for at få tiden til at gå? Eller arbejder du med noget, mennesker har brug for? Mikele G. Schultz-Knudsen skriver om sit eget karrierevalg som advokatfuldmægtig for store erhvervsfirmaer.

Her forleden hørte jeg et foredrag af den muslimske lærde Faraz Rabbani, som omhandlede, med hvilken intention en muslim bør tage på arbejde. Han fortalte om, hvordan man ikke bare bør tage på arbejde for at tjene penge, eller fordi det bliver forventet af en. Som muslim bør man gå på arbejde med en intention om at komme nærmere Gud gennem sit arbejde. Hvordan gør man så det? Det gør man ved fokusere på at være til gavn gennem sit arbejde. Målet med ens arbejde bør være at være til gavn for ens medmennesker, og når man træffer karrierevalg bør man vælge det arbejde, hvor man kan være til størst mulig gavn. I foredraget kommer han ind på forskellige værdier man også bør have i forbindelse med sit arbejde, såsom at være troværdig, fokuseret på andres behov og sørge for at udføre sit arbejde så godt som muligt.

Foredraget kan høres her (tryk på play-knappen øverst på siden). Det varer ca. 50 minutter og er på engelsk. 

Det er jo gode tanker, som enhver i mine øjne bør lytte til og blive inspireret af. Man bør tænke over, hvad alle de timer, som man bruger på sit arbejde egentligt går til. Bruger man dem til at gøre gavn i verden? Eller tager man bare på arbejde og håber tiden går hurtigt, så man kan komme hjem igen? 

Efter foredraget tænkte jeg lidt videre over emnet, og kom til at tænke på, at før man kan vælge, hvilket job man mener er mest til nytte, er man jo nødt til først at vide, hvad ens medmennesker har brug for. Hvad har mennesker egentlig brug for? 

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvilket menneskesyn man har. 

Lad mig komme med et eksempel på dette. Dagen efter jeg havde hørt foredraget faldt jeg over en artikel i magasinet Advokaten (udgivet af Advokatsamfundet). Artiklen er fra 2012 og omhandler, hvorvidt det er penge, der får de unge jurister og advokatfuldmægtige til at vælge retning, eller om det i stedet er ønsket om at ”gøre en forskel”, som de vælger karriereretning efter. 

Her har man valgt at interviewe en række personer. En af disse er juraprofessor Eva Smith.

Hun er citeret for at sige: ”Jeg oplever en tendens til, at mange unge er mere interesserede i at blive ansat inden for EU-systemet eller som erhvervsadvokater end tidligere. De tænker ikke, at de har lyst til at blive forsvarsadvokater eller ansat i det offentlige, hvor de – lidt højtravende sagt – kan gøre en indsats og tjene fællesskabet” og senere i artiklen står der: ”Hun bliver ærgerlig, når hendes bedste studerende søger ind i erhvervslivet fremfor f.eks. at blive dygtige fagembedsmænd, der kan rådgive politikerne. Så de unge jurastuderendes valg har samfundsmæssige konsekvenser, mener Eva Smith”

Særligt den sidste sætning gjorde ondt på mig. Jeg opfatter mig selv som et engageret menneske, der netop ønsker at gøre gavn i verden – jeg er bl.a. frivillig juridisk rådgiver på et krisecenter for at gøre en forskel med min juridiske viden – men jeg arbejder samtidig på et af de store erhvervsretlige advokatkontorer. Et forkert valg ifølge Eva Smith. 

Jeg vil tillade mig at analysere Eva Smiths syn, på hvad mennesker har brug for, på baggrund af disse få sætninger. Eva Smith mener ligesom Faraz Rabbani, at man bør gøre gavn gennem sit arbejde. Eva Smith mener tilsyneladende, at en af de ting mennesker har allermest brug for er staten. Derfor er den fineste opgave en ung jurist kan påtage sig at arbejde for staten og derigennem gøre gavn for mennesker. 

Jeg er, delvist, uenig. Jeg er inspireret af en retstradition, hvor en af de fineste opgaver en jurist kan påtage sig er at føre kontrol med staten. I stedet for selv at være en del af staten, står man uden for staten, og reagerer og beskytter borgerne, hvis staten går ud over sine beføjelser. Da jeg gik ud fra studiet var det derfor et meget bevidst valg ikke at søge arbejde for staten, men i stedet at søge arbejde i det private. Det skyldes et menneskesyn, hvor mennesket har ligeså meget brug for beskyttelse mod staten, som de har brug for staten. 

Nogle vil mene, at jeg har det absolut mindst samfundsgavnlige job af alle – fordi mit arbejde er at være advokatfuldmægtig for store erhvervsfirmaer. Der findes mange vittigheder om, hvor dårlig moral folk som jeg har. Jeg mener omvendt, at arbejdet er stærkt samfundsgavnligt. Jeg har f.eks. medvirket på en sag, hvor en statslig myndighed ønskede at træffe en (forkert) beslutning, som ville have kostet et dansk firma en ordre på 50 millioner, og dermed mange danske arbejdspladser – ved juridiske argumenter fik vi overbevist staten om, at beslutningen ikke var korrekt.

Det er interessant, at Eva Smith ligeledes kritiserer de jurister, der ønsker at arbejde for EU. Jeg vil mene, at dem, der søger job i EU, har ca. samme motivation, som dem, der søger job som fagembedsmænd. Arbejdet går vel også næsten ud på det samme – blot i 2 forskellige politiske systemer. Omvendt er forsvarsadvokat et godt job i Eva Smiths øjne, mens erhvervsadvokat ikke er. Den ene beskytter (ofte) kriminelle, den anden beskytter firmaer. Eva Smiths opdeling af jobs virker ikke helt konsekvent. Den vigtigste konklusion man kan drage er nok, at det er forskelligt fra person til person – baseret på deres livs- og menneskesyn – hvilke jobs, som man mener er til gavn for samfundet. Jeg siger bestemt heller ikke, at jobs i det offentlige ikke er til gavn for mennesker. Det er langt de fleste jobs naturligvis, og jeg vil da heller ikke afvise at arbejde for det offentlige engang i fremtiden. 

Så det er forskelligt fra person til person, hvad vi mener vores medmennesker har brug for. Nogle mener, at mennesker har brug for staten til at tage sig af deres behov, en liberalist vil mene, at mennesket har brug for frihed. Denne blog skrives på en personalistisk hjemmeside. Personalister mener, at mennesket har brug for sine nære relationer. 

Overvej derfor, hvordan du kan bruge dit arbejde til at gavne andre mennesker, og især til at gavne deres forhold til andre mennesker. Vær med til at bringe mennesker sammen. Faraz Rabbani nævner i sit foredrag, at et nyttigt job også kan være at stå og samle mobiltelefoner, da mobiltelefoner hjælper mennesker til at holde kontakt. Intet job er for stort eller lille til at gøre gavn for andre. Ethvert job vil sikkert kunne bruges til at gøre gavn – uanset om det er offentligt eller privat. 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk