Behovet for fællesskab ses tydeligt på børn

22.11.2011  |  Af  Bjarke Friis

Alle forældre nikker formodentlig genkendende til fænomenet: Man er ved at lave aftensmad, mens familiens forsørger er på vej hjem. Barnet/børnene (nok mest små børn) sætter sig så stille på gulvet med et puslespil eller legoklodserne – men hvorfor lige midt på køkkengulvet? Køkkengulvet bliver jo til en forhindringsbane! Så kan man enten vælge at bruge barnets ene kvadratmeter legeplads som rundkørsel, eller at hoppe over hver gang man skal på tværs af køkkengulvet... og altid irritere sig over, at barnet dog ikke vælger et lidt mere afsides sted at installere sig med legesagerne.

Men måske er det ikke så underligt endda, for på små børn kan man fornemme et klart behov for fællesskab. Det gælder også om aftenen, hvor forældre kan kæmpe med at få barnet til at sove selv – på sit eget værelse, i sin egen seng. Ved vores andet barn oplevede vi, at det var lettere at få ham til at sove i børneværelset om aftenen, når storesøsteren blev puttet samtidig. Jeg er overbevist om, at fællesskabet gør forskellen. (I parentes bemærket er det også et moderne fænomen, at man skal sove selv. I gamle dage blandt jævne folk var det meget almindeligt, at hele familien sov i samme rum.)

Fagfolk siger om småbørn, at de udtrykker et behov for tryghed, når de ikke vil sove selv i eget værelse. Fællesskabet giver børn tryghed. Som far til to små børn står mig meget klart, at børn søger fællesskab. De begynder forbilledligt ugenerte, men senere sniger der sig en generthed ind i det lille barn. Det er formodentlig en generthed, der er tillært socialt (altså ikke medfødt). Det ugenerte barn er smukt at betragte.

Relationer er uundværlige for små børn, og man kan tydeligt fornemme, hvordan relationerne danner små børns personligheder. Børn er bundet af nære relationer til forældrene, men også i øvrige relationer (f.eks. børn og børn imellem) kan man fornemme, hvordan personligheden dannes, udvikles og udleves. Det samme gælder for alle os andre: Relationerne er uundværlige for os. Det er i vores relationer, vi får medspil, modspil og at vores følelser udleves. Lad os erkende det med personalismens menneskesyn, og lad os drøfte de relevante samfundsmæssige konsekvenser heraf.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk