Velfærdsstaten har brug for det frivillige arbejde

30.11.2011  |  Af  Leif E. Kristensen

"Der ligger et dybt problem for velfærdsstaten - det er et kulturproblem, som handler om adfærd. Velfærdsstaten tager udgangspunkt i, at vi er pæne og ordentlige mennesker, der udviser tilbageholdenhed. Men det gør vi ikke. Og den etik og moral kan man ikke sidde på Christiansborg og dekretere," siger professor Jørn Henrik Petersen.
 
"I en vis forstand er det velfærdsstatens problem, at den ikke har et religiøst aspekt. Den er næstekærlighedens surrogat. Velfærdsstaten spejler, at vi binder os selv til masten — vi erkender, at vi er grisebasser, og derfor laver vi en lovgivning, der pålægger os at elske hinanden vel vidende, at det gør vi ikke."
 
Når det handler om at udvise tilbageholdenhed, er det ifølge Jørn Henrik Petersen kun muligt, hvis vi kan enes om, at det er sådan, vi vil opføre os. Men man løber ind i det problem, at velfærdsstaten forsvarer sig selv:
 
"Hvis vi siger, at forældre skal male i børnehaven, vil malerne protestere mod, at man stjæler deres arbejde," siger han og betoner det komplicerede i at udføre frivilligt, hvad man betaler andre for. Alligevel er det personlige — og frivillige — ansvar vejen frem, hvis velfærdsstaten skal overleve — men det kan ikke fungere pr. magtbud, pointerer Jørn Henrik Petersen.

Læs hele interviewet i Dagbladet Information:
Velfærdsstaten er næstekærlighedens surrogat

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk