At slå mennesker ihjel og tisse på dem

19.01.2012  |  Af  Leif E. Kristensen

"Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel?"

Sådan spørger billedkunstner Mikkel Brixvold i en kronik i Dagbladet Information.

Hans eget svar er, at det er fordi, det får vores fortællinger om den retfærdige krig og den kærlige soldat til at krakelere. Hvis vi etisk skal forsvare, at vi er i krig og slår mennesker ihjel, så må vi opretholde et billede af, at vi er "de gode", og fjenden er "de onde". Derfor de stærke reaktioner mod tisseriet.

Mikkel Brixvold er også inde på årsagen til soldaternes handling:

"Distancen til fjenden har man brug for som soldat. Endnu er det ikke lykkedes noget sted i verden at få mennesker til effektivt at slå andre mennesker ihjel, uden først at have distanceret sig betragteligt fra fjenden. Vi kan simpelthen ikke lide at gøre det, hvis de minder for meget om os selv," skriver Mikkel Brixvold.

Eller sagt på en anden måde: For soldater, der lige har slået ihjel, er tisseriet en forsvarsmekanisme mod skyldfølelsen - de bekræfter sig selv og hinanden i, at den døde afghaner ikke er en person, der er livet værd. Han er ikke et "du", men et "det", en ting. Den symbolske handling, at tisse på ham, er en yderligere afpersonalisring af fjenden, en afpersonalisring, der tjener til at retfærdiggøre, at man tager hans liv.

Læs hele kronikken i Dagbladet Information: Tis og kugler

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk