Politikernes mobning er kun et symptom

08.02.2012  |  Af  Leif E. Kristensen

DE seneste uger har der været debat om omgangstonen i Folketinget. Nyvalgte medlemmer har klaget over det, de kalder politisk mobning, og at det politiske spil fuldstændig skygger for det politiske indhold

”Man står over for hinanden og råber ’æh, bæh, du er dum, min far er større end din’. Det er de samme grundlæggende infantile mekanismer som i børnehaven. Havde det været en af de store virksomheder, jeg har været med til at stå i spidsen for, var der adskillige, som var blevet indkaldt til en alvorlig samtale,” udtalte Liberal Alliances Mette Bock til Politiken.

Nogle af de mere erfarne kollegaer kunne ikke se problemet, mens andre erklærede sig enige, heriblandt Folketingets formand Mogens Lykketoft, som vil forsøge at forbedre debatmiljøet med forskellige tiltag.

MAN kunne dog få en mistanke om, at problemet stikker langt dybere end omgangsformer og forsøget på at score billige points hos vælgerne. Politisk mobning er kun et symptom. Den egentlige sygdom er holdningen til demokratiet.

Jeg tror, der kunne være brug for at hente Hal Kochs definition frem fra den lille, fine bog fra 1945: Hvad er demokrati?:

”Demokrati er ikke blot en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger.”

ET af de absolutte lavpunkter i nyere dansk politik indtraf, da den nye statsminister Helle Thorning-Schmidt første tirsdag i oktober holdt sin åbningstale i Folketinget. På demokratiets festdag, hvor den kongelige familie også var til stede. Mens statsministeren talte, sad Venstre-toppen og lagde ironiske kommentarer ind på Facebook – for tidl. udviklingsmister Søren Pinds vedkommende blev det til hele 24 opdateringer.

Jo, så er vi på sin vis tilbage i børnehaven, eller måske snarere i 5. klasse. Men det er mere end mobning af politiske kollegaer. Det siger i høj grad noget om holdningen til demokratiet. Det bliver bekræftet af en kommentar, Søren Pind i går skrev på sin blog på Berlingske Tidende, i en debat om netop demokrati:

"Demokrati betyder, som salige Alf Ross så udmærket formulerede det, intet andet end flertallets ret til at bestemme over mindretallet. Det er demokrati. Hal Kochs tilføjelse om samtalen kan man have meget tilovers for, men slutteligt bliver det ikke andet end føleri."

DET interessante er så, hvor mange politikere der deler Søren Pinds forståelse af demokratiet: ”Demokrati er at kunne tælle til 90,” som det undertiden formuleres. Når den afgående VK-regering valgte at sende Danmark i krig med et meget knebent flertal, og gennemførte store ændringer som kommunalreformen med samme knebne flertal – er det så et udtryk for dette demokratisyn?

Og hvad med det nye flertal, tænker det på samme måde?

”Demokrati betyder intet andet end flertallets ret til at bestemme over mindretallet - den demokratiske samtale er føleri”: Er det den opfattelse af demokratiet, man får ind under huden, når man har været et stykke tid på Christiansborg? En slags arbejdsskade… Hvorfor det netop også er de nyvalgte, ikke-tilvænnede medlemmer, der kan se, at der er noget galt?

Måske er dette det vigtigste og mest relevante spørgsmål at stille politikere, når vi skal vurdere, om vi skal betro dem at styre vores land eller kommune: Hvad er demokrati?

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk