Blogstafet 1: Det Danmark, vi kender, er blevet et teknokrati

23.04.2015  |  Af  Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen

De 48 forfattere, der bidrager til Cura’s to antologier, Det personlige samfund og Det relationelle menneske, har mere at byde på. Vi synes i Cura og på personalisme.dk, at de forskellige forfattere kommer med en væsentlig kritik og analyse af aktuelle faglige og samfundsproblemer. Derfor starter personalisme.dk en blogstafet, hvor forfatterne efter tur bidrager med aktuelle indspark, der relaterer til personalisme samt til deres bidrag til antologien.

Stafetten fungerer på den måde, at antologiernes redaktører giver bolden op nu med artiklen “Det danske samfund skal ikke vær et teknokrati", oprindelig bragt som kronik i Information. Derefter får projektchef i Københavns Kommune, Øystein Leonardsen stafetten - og han har afsløret, at han vil give stafetten videre til Henrik Bang. Rækkefølgen for stafetten bliver også derefter afgjort af forfatterne selv.

Sidste blogindlæg i blogstafetten bliver bragt om et år - april 2016. 

De spørgsmål som forfatterne og bloggerne vil blive stillet er:

・Kan et fornyet fokus på relationer forny samfundet og velfærden?

・Personalismen er et samfunds- og menneskesyn, der betoner personens relationer, engagement og værdighed.

・Kan personalismen bruges som inspiration til fornyelse og udvikling inden for dit videns- og virkefelt? Besvar gerne ved at gå i dybden med et par eksempler fra dit område. Det kan være et eksempel på, hvor der er mangel på relationer, værdighed og engagement - eller et eksempel, hvor det er lykkedes at fokusere på disse værdier.

・Hvad skal der til for at det kan lykkes i fremtiden (at fokusere på disse værdier) inden for det konkrete arbejdsområde, du beskriver?

Det Danmark, vi kender, er blevet et teknokrati

Når man spørger danskerne om deres værdier og holdninger, tegner der sig faktisk et meget klart billede, som slet ikke stemmer overens med det Danmark, politikerne og teknokratiet fremmer. Så måske er teknokratiet og nødvendighedens politik den største trussel mod det Danmark, vi kender?

Af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen

 

På meget centrale områder er der ikke opbakning i befolkningen til den udvikling, vores samfund er inde i. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse af danskernes holdninger og værdier, som Epinion har foretaget for Tænketanken Cura. 

Undersøgelsen viser, at danskerne ønsker mere tid til nære relationer. De ønsker at arbejde mindre, og halvdelen ønsker at forbruge mindre. Syv ud af 10 mener, at det høje tempo i samfundet gør os syge. Otte ud af 10 foretrækker, at beslutninger træffes tættere på borgerne, og over halvdelen oplever, at ensomhed er et stort problem i samfundet.

Det er markante resultater, der vidner om, hvad der er vigtigt for danskerne. Men ikke meget af dette afspejles på Christiansborg, hvor budskabet om nødvendighedens politik bliver gentaget i det uendelige. Nødvendighedens politik er mere centralisering, mere kontrol – mindre menneske og mere system. Men befolkningen køber den ikke.

Den velfærd, danskerne ønsker, ser anderledes ud. Den handler om personlige relationer og om at være en del af et samfund, hvor man kerer sig om hinanden. Otte ud af 10 danskere oplever ifølge undersøgelsen, at de bliver behandlet mere som forbrugere end som borgere, og det ønsker de ikke. De ønsker et samfund med mere tillid og mindre kontrol. Opbakningen til hele værdisættet bag konkurrencestaten er meget svært at få øje på.


Engagementet bobler
Betyder det så, at borgerne er sunket hen i politisk apati? Slet ikke. Engagementet i foreninger og uformelle netværk har ændret form, siden de digitale medier blev allemandseje, men det er kun blevet stærkere.

Frivillige grupper og erhvervsdrivende går sammen i nye partnerskaber og løfter de opgaver, kommunerne ikke længere kan eller vil påtage sig. På Lolland og Falster vrimler det eksempelvis med stærke landsbylaug, der sammen med lokale entreprenører og foreninger bygger parkanlæg og sportsfaciliteter. 

I byerne mødes mennesker og bytter tøj, deler biler og viser vej til et bæredygtigt samfund. Fødevarer, der har overskredet sidste salgsdato, bliver kørt ud til væresteder af frivillige. I de udsatte boligområder sidder pensionister og unge på fjumreår som lektiehjælpere. 

De politisk orienterede går til Samtalesaloner om fremtiden og mødes i politiske laboratorier, mens de sociale medier bobler over af samskabelse, co-creation og crowdfunding. Danskerne har masser af opfindsomhed og vilje til det, de finder væsentligt: Relationer og engagement.

Blandt de unge har interessen for og viden om politik aldrig været større. Seks ud af 10 unge interesserer sig for politik, en stigning på 27 procent siden 1990. Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er steget med 51 procent siden 2004, viser Gallup-undersøgelser foretaget for Valgretskommissionen og DUF. Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der af forskere sammenlignes med ’68-generationen.

Imens skraber tilliden til politikerne bunden. Den har ikke været ringere siden jordskredsvalget i 1973. Det er altså ikke befolkningens engagement, den er gal med. Men politikernes vilje til at respektere og lytte.

Politikerne lytter, men først og fremmest til teknokratiets embedsmænd.


Værdigheden må tilbage
I Epinion-undersøgelsen er der også spurgt til befolkningens oplevelse af værdighed i forhold til det offentlige. I svarene ligger måske en nøgle til forståelse af, hvordan danskerne kan være i så voldsom modstrid med den herskende styring af velfærdsstaten. Ifølge svarene oplever kun 5 procent, at de bliver behandlet værdigt, når de er i kontakt med det offentlige.

 Vi tolker tallene som en alvorlig advarsel til det teknokrati, som vil reducere relationer i et samfund til måltal og menneskelig omsorg til ydelser. Og til de politikere, der trods slogans om det modsatte, er mere interesserede i vælgere end i mennesker, og mere interesseret i Christiansborg end i samfundet. Det er en advarsel til dem, som ikke forstår, at en skole på landet er mere end en skole, nemlig en livsnerve i et lokalsamfund. Og at en pedel ikke bare laver pedelarbejde, men også tager sig af de vilde drenge og sørger for, at andre personalegrupper er glade for at gå på arbejde.

Et system, der ikke kalkulerer med, hvad relationer – det personlige møde mellem mennesker – betyder i vores velfærd, må lide nederlag. Et system, der ikke ser borgerne som personer, men som forbrugere i en velfærdsbutik, fortjener en afklapsning.

Teknokratiet gør ikke bare samfundet mere upersonligt. Det ødelægger også de velfærdsprofessionelles arbejdsglæde, fordi den personlige handlekraft og frihed til at gøre, hvad der er fornuftigt i hver enkelt situation, tages ud af hænderne på den enkelte fagperson, når alting styres oppefra.

Vores samfund har med teknokratiets sejr lidt et voldsomt relationstab – det er ikke ’det Danmark, vi kender’. 


Fagbevægelsens spor skræmmer
Fagbevægelsen og de politiske partier er som hele Foreningsdanmark skabt på en ide, om at det fælles bedste skabes med rødderne intakte. At folkets demokratiske dannelse er vejen til velfærd. I dag bliver både fagforeninger og partierne reelt styret oppefra af professionelle strateger og teknokrater, der er ansat af den absolutte top. Det er nu op til dyre reklamekampagner på billboards at overbevise folket om, at de har brug for 3F og de andre fagforbund. Imens fortsætter medlemstallet med at rasle nedad.

På samme måde prøver partierne i store kampagner at fortælle os, at mennesket kommer først, og at vi er mennesker, ikke vælgere. I stedet for at investere i dyre reklamer, burde partitoppene spørge sig selv: Har vi egentlig lyttet til disse mennesker – ikke for at snakke dem efter munden, men for at lære hvad de ved? 

Udover en veluddannet, oplyst og politisk interesseret befolkning, er Danmark karakteriseret ved en demokratisk tradition med dybe historiske rødder. Vi har endnu en enestående høj grad af tillid mellem mennesker og som udgangspunkt en høj grad af tillid til det offentlige. Den tillid er centraliseringen og teknokratiet ved at sætte over styr – og det kan blive ødelæggende dyrt for Danmark. Simpelthen fordi vores vigtigste ressource netop er denne tillid.

Også terrortruslen tærer på vores tillid. Men forholder vi os ikke til den skade, teknokratiet forvolder på danskernes tillid, misforstår vi en stor del af det jordskred, der om få måneder vil finde sted ved folketingsvalget. 

 

Find ydmygheden og relationerne frem
Det næste valg bliver en jordskredssejr til dem, der mere eller mindre velfortjent påberåber sig at ville lytte. Til de danskere, der alt andet lige står på skuldrene af Grundtvig, Hal Koch og arven efter dem. 

At lytte til danskerne er ikke nødvendigvis at lytte til frygt og nationalisme, men til demokratisk og politisk kompetente borgere, der er innovative og gerne går forrest, når vi skal udvikle det næste velfærdssamfund. Et personligt samfund med relationel velfærd. 

 

Jonas Norgaard Mortensen er forfatter til bogen "Det fælles bedste. Introduktion til personalismen" 

Karen Lumholt er direktør for Tænketanken Cura.

Sammen har de redigeret antologierne Det personlige samfund. Personalisme i praksis og Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv, hvor 48 fagpersoner udfolder deres vision om et samfund med et mere relationelt syn på velfærd.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk