Romney udfordrer Obama på menneskelig afhængighed

30.08.2012  |  Af  Filip Hove Kristensen

”We built it” lyder det i disse dage fra Republikaneres konvent i USA.

Udover at være en smule bagstræberisk – bør sloganet tolkes som et svar på Obamas tale i Virginia midt i juli måned. I talen siger Obama “If you’ve got a business — you didn’t build that”. Somebody else made that happen.”

Det tolker republikanerne som: at ejere af små virksomheder ikke kan tage æren for deres egen succes. Hvilket i et meget stærkt pro-business parti, er en helt horribel udtalelse.

Hvis man ser generelt på Obamas tænkning, er den på mange måder vokset ud af en personalistisk tradition. Frihed til personlig udfoldelse og initiativ, en stat som et ”instrument til at gøre godt” og et menneskesyn, som postulerer, at vi som mennesker er dybt afhængige af hinanden etc. 

Hvis vi kigger nærmere på Obamas tale, kan man da også se en tydlig personalistisk inspiration. Det Obama siger, er ikke, at du ikke selv gør en forskel, og at man ikke selv er ansvarlig, men at succes har mange årssager. Årssager som du individuelt ikke selv kan skabe, men er afhængig af; et velfungerende samfund og menneskelige relationer. Obama pointerer:

“The point is, is that when we succeed, we succeed because of our individual initiative, but also because we do things together. “ og slutter talen med “You’re not on your own, we’re in this together.”

Man må selvfølgelig have in mente, at sloganet ”We built it” lyder fra en stor politisk konference, hvor retorik og simple budskaber fylder 90 procent af showet. På trods af det ville jeg gerne, hvis jeg var delegeret blandt republikanerne, stille med et ændringsforslag til sloganet, så det kom til at lyde: We bulit it - because it is only through WE that I can build

 

Talen kan læses her 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk