Kan I huske Hugo Grotius og hans krig?

14.09.2012  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

Hvis du er teolog eller idéhistoriker, så ved du måske hvem Hugo Grotius var. I frustration over tredive-års-krigen arbejdede hollandske Hugo Grotius (1583-1645) med at finde etiske standpunkter der var almenmenneskelige. Han formulerede en retsopfattelse, hvis formål var at forhindre krigene mellem protestanter og katolikker. Han så, hvordan en nihilistisk rationalitet inspireret af Macchiavellis banebrydende værk “Fyrsten” (der stadig læses af alle spindoktorere) var ved at udslette al civilization, og han ville derfor genopdage en “common sense of mankind”.


Han argumenterede ud fra kristendommen samt romersk stoisk tænkning repræsenteret af Cicero, Seneca og Marcus Aurelius. Ved at hive fat i teoretikere der ikke var kristne, kunne han fastslå, at det ikke var et spørgsmål om teologi, men at der var tale om en almenmenneskelig sund fornuft.

Relationer mellem mennesker
Ifølge Grotius er gensidighed en fundamental menneskelig forudsætning. Bundet sammen af behov og sympati sørger mennesket for, at det er umuligt at misbruge andre menneskers liv til egen vinding. Prinser (henvisning til ”Fyrsten”) kerer sig ifølge Grotius om deres befolkninger og bør derfor ikke føre deres befolkning i krig og dermed mod død. Netop på grund af dette bør fred og retfærdighed mellem lande være reglen - og krig blot en undtagelse.

Denne ”naturret” bliver opretholdt af Gud, og derfor er det ikke noget, der er afhængigt af kulturer. Det er muligt for mennesket at erkende disse naturens regler gennem rationaliteten - også uden guddommelig inspiration. Dette understreger Grotius ved at bruge citater fra de stoicismen og romerretten, der netop er opstået ved at sammenligne lovene fra de bystater som Rom omfattede. Disse var jo fra før romerne blev kristne.

Men der er jo krig hele tiden?
”Hvis Hugo Grotius har fat i den lange ende, hvordan kan der så være så megen ufred og krig ude i verden?”, er der måske nogen der spørger. Jeg vil omvendt påstå: Krig og ufred bliver fordømt og ønsket langt væk. Specielt barbarisk adfærd under krig bliver utvetydigt fordømt. Kan det ikke betyde, at der er noget om sagen? Menneskets fordømmelse af uretfærdighed er et bevis i sig selv på eksistensen af en almenmenneskelig etik.

Menneskelige relationer og strukturer
Man kan også ”puste” til denne gensidighed. Et eksempel på dette er EU. Krig mellem EU-lande bliver i dag set som noget utænkeligt. Det var det SLET ikke, da de første tanker om et europæisk fællesskab blev udtænkt tilbage i 30'erne. 

I denne uge har Nederlandene været i stemmeboksene. Det sker i en tid, hvor der er frustrationer i forholdet mellem det rige Nordeuropa og det mere rodede Sydeuropa. På trods af at EU beskyldes for alt i disse tider, så gav vælgerne de EU-kritiske partier et gevaldigt nederlag. De ved, at der er brug for disse strukturer, der binder europæerne sammen over grænserne. Det ville have glædet den gamle naturretsteoretiker Hugo Grotius. Det var i øvrigt hans latinske navn. Han hed rigtigt Huig de Groot. Husk i øvrigt, at G'er på nederlandsk skal udtales med en rullende harkende skrattende lyd. 

Omvendt kan fremmedgørelse gøre det nemmere at stifte ufred. Et eksempel på dette er Breivik, der jo også er et menneske, og derfor vidste at han var nødt til at isolere sig fra andre mennesker for at blive i stand til at gennemføre hans terror.

Hugo Grotius' krig var 30-års-krigen. I dag er der fjendskab mellem ”Vesten” og nogle af landene i Mellemøsten. I Nordkorea isolerer en diktator sin befolkning for at kunne opretholde et fjendebillede mod USA og Sydkorea. Erkendelsen af menneskets gensidighed er nøglen til at løse disse konflikter. Strukturer kan være i vejen, såsom grænsevagterne i Nordkorea – eller de kan være en støtte som eksempelvis EU's traktater er det.

Du kan selv gøre noget
Tag en snak med en du ikke forstår. Rejs til et land der har en kultur der gør dig utryg. Engager dig i mennesker. Fasthold, at der er forskel på ret og forkert.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk