Boganmeldelse: "Det fælles bedste. Introduktion til personalismen"

29.11.2012  |  Af  Regner Birkelund

Dr.phil og forfatter Regner Birkelund om bogen "Det fælles bedste":   Det har været en berigelse og en fornøjelse at læse denne bog! Den giver et vigtigt bidrag til forståelsen af personalismen og de mange markante historiske personer, der har været inspireret af den i tanke og handling. Bogen har bekræftet mig i, at der er store sammenfald mellem den personalistiske filosofi og den danske livsfilosofiske tænkning, sådan som vi finder den hos Løgstrup og Grundtvig.

Forfatteren Jonas Norgaard Mortensen vil mere med sin bog end blot at give en redegørelse for personalismen, sådan som denne bevægelses tanker og værdier er kommet til udtryk hos markante personer i historien. Ud fra en kulturkritisk indfaldsvinkel har forfatteren haft til hensigt at vise, at personalismen rummer menneskelige og politiske grundværdier, som stadig er relevante at bringe ind i debatten om samfundets kulturelle og politiske udvikling.

Den personalistiske tradition tæller bl.a. så navnkundige personer som Václav Havel, Martin Luther King og Desmond Tutu. Deres kamp imod menneskelig fornedrelse og politiske systemers undertrykkelse af deres egne borgere kom i stand under stærk påvirkning af personalismens grundlæggende værdier, hvortil hører som en af de mest centrale, at mennesket har en iboende værdighed, der ikke må undertrykkes eller krænkes af medmennesker eller samfundet. Dette burde være selvindlysende, men politiske systemers undertrykkelse og apartheid i USA og Sydafrika er klare eksempler på, at det langt fra altid har været tilfældet. Martin Luther Kings så berømte tale fra 1963 og ordene "I have a dream" var en markant udtrykt tilslutning til tanken om menneskets iboende værdighed. Og i personalismens ånd gjorde han - som andre ligesindede - tanke til handling på en ikke-voldelig måde.

I bogen fremhæves ligeledes som et centralt punkt i personalismen, at mennesket er et relationelt og engageret væsen, der har brug for både frihed og menneskelig fællesskab for at trives og udfolde sit menneskelige potentiale. Frihed og fællesskab er begreber, der ofte forbindes med henholdsvis liberalisme og socialisme, men i bogen argumenteres der både indsigtsfuldt og overbevisende for, at personalismen ikke alene adskiller sig fra disse to politiske ideologier, men står i opposition til dem! Forfatteren spørger retorisk: "Er vi mon i virkeligheden på vej mod et samfund, der har taget det værste fra socialismen: centralisme og bureaukrati - og parret det med det værste fra liberalismen: egoisme og grådighed?".

Specielt i denne forbindelse fremhæves den markedsøkonomiske tænknings indmarch i snart sagt alle livets forhold som ødelæggende for ægte menneskelige værdier og fælleskaber, ligesom der peges på, at den konkurrenceprægede vækstideologi og den omsiggribende materialisme er et problem, ikke alene i forhold til det enkelte menneske og udviklingen af menneskelige fællesskaber, men også for den natur, vi alle er afhængige af. Derfor mener forfatteren, at "modreaktionens tid er kommet" og nævner i den forbindelse betydningen af, at civilsamfundet og den frivillige, uegennyttige indsats blomstrer.

Personalismen har rødder helt tilbage til antikken, men er specielt kendt fra eksistensfilosofiske og fænomenologiske tænkere som Max Scheler, Martin Buber og Emmanuel Levinas. Mest kendt er nok Martin Buber og den Jeg-Du-filosofi, han udviklede som en grundbestanddel af den såkaldte dialogiske personalisme. Buber var bl.a. inspireret af Grundtvigs menneskesyn og den samtalepædagogiske forståelse, der knytter sig til hans højskoletanker. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der i bogen trækkes en forbindelse mellem personalismen og den danske livsfilosofiske tradition med Grundtvig og K.E. Løgstrup som nogle af de mest markante.

For Løgstrups vedkommende gør det forhold sig gældende, at han allerede som teologistuderende interesserede sig for Max Schelers personalistisk-orienterede fænomenologi og skrev prisopgave om ham. Senere beskæftigede Løgstrup sig med de franske personalister i tidsskriftet "Det tredje standpunkt". Her fremhæver Løgstrup personalismens budskab om, at "tingenes fatale udvikling har erstattet menneskets styrelse af sig selv".

Løgstrups artikel blev skrevet i 1939 og fortæller noget om den tids fatale udvikling, men også i dag oplever vi, at "udviklingen" bestemmer over os og ikke omvendt. Det er bogens hovedbudskab. Og derfor er det for Jonas Norgaard Mortensen tid til en personalistisk modreaktion. En modreaktion, som vi i Kierkegaards og Grundtvigs fædreland - ifølge den franske personalist Emmanuel Mounier - skulle have de bedste forudsætninger for at etablere.

Det har været en berigelse og en fornøjelse at læse denne bog! Den giver et vigtigt bidrag til forståelsen af personalismen og de mange markante historiske personer, der har været inspireret af den i tanke og handling. Bogen har bekræftet mig i, at der er store sammenfald mellem den personalistiske filosofi og den danske livsfilosofiske tænkning, sådan som vi finder den hos Løgstrup og Grundtvig.

Bogen er skrevet i et engageret sprog af en engageret forfatter og kan læses af alle med interesse for samfundsanliggender.

Køb bogen hos forlaget Boedal: klik her

Læs bogens indledende kapitel: klik her

Hør bogens introduktion og første kapitel blive læst op: klik her

Læs også boganmeldelsen af Bent Bjerring-Nielsen i sidste nummer af magasinet CuraMag: klik her.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk