Anmeldelse: Frihed, fællesskab og forpligtelser

09.01.2013  |  Af  Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad

Uddrag af Kristian Østergaards anmeldelse af bogen "Det fælles bedste" bragt i Kristeligt Dagblad den 9. januar 2013.

Da Emil fra Lønneberg sammen med Alfred går hjem til gården efter en badetur, ser han op på Alfred og siger: "Du og jeg, Alfred." Så fortsætter de gåturen i stilhed, indtil Alfred svarer: "Ja, du og jeg, Emil - ja, det skulle jeg mene."

Det er jo en ordveksling, som den distræte lytter eller travle læser måske ikke vil bide mærke i. Jonas Norgaard Mortensen gør. For ham er dette ordskifte simpelthen "personalismen" in nuce.

Personalisme er nemlig en åndsstrømning, der handler om samhørighed mellem mennesker. Mortensen nævner da også, at når man spørger en 70-årig, hvad han eller hun fortryder mest, så lyder svaret ofte: "Jeg skulle have satset mere på venskaber og nære relationer." Og han anfører også, at hvor eksistentialisten Sartre sagde, at Helvede er de andre, så forkynder personalismen, at befrielsen er de andre.

Personalismen vil udvikle og trimme det sociale jeg, så man opgiver den mere rugende og indadvendte side, som eksistentialismen var talerør for. Samtidig er personalismen også en protest mod marxismen, der lod det personlige ansvar blive afløst af det kollektive, som medfører, at alles ansvar er ingens ansvar. Mortensen mener i det hele taget, at der bag de ideologiske modsætninger er en fælles dagsorden af forældet vraggods, som tiltrækker folk, der aldrig har sat deres ben i realiteternes verden.

Hvis "Det fælles bedste" ikke ligefrem strutter af passion, så er der både overblik og en ganske klog vægtning af stoffet. Mortensen registrerer de talrige påvirkninger, personalismen har indoptaget, og den grundige udredning af personalismens historie er bestemt værd at læse. Ligeledes er det udmærket, at forfatteren sætter fokus på, at selv om udtrykket "hvad du ønsker, skal du få" lyder besnærende, så har vi moderne mennesker ikke blot fået det hele, men rigtignok også en hel del af det, vi ikke havde ønsket os: ensomhed, stress og livslede.

Man finder derfor også på ens små 128 sider en vis grimasserende afsky for moderne livsstil, hvor det kun er det flydende, der ligger fast, eller hvor det alene er foranderligheden, der er uforanderlig.

Personalismen fremstår på den baggrund som stærk og beslutsom: "Personalismen er en engagementets filosofi og tager udgangspunkt i det faktum, at jeg er til her og nu, og at jeg er en del af en verden, som jeg nødvendigvis må engagere mig i." Det lyder flot, men er jo i bund og grund også lidt tam tale, for hvem er uenig?

Men "Det fælles bedste" er ikke desto mindre en lettilgængelig indføring i en livsanskuelse, som har rødder helt tilbage til antikken, og som i sin understregning af menneskets forpligtelser får en til at tænke på den jødiske forfatter Isaac Bashevis Singer. Singer sagde nemlig: "Vi er nødt til at tro på den fri vilje. Vi har ikke noget valg." Det er ganske i tråd med personalismens tilværelsestydning, der lægger vægt på menneskets ansvarlighed. Kristeligt Dagblad bringer i morgen et interview med Jonas Norgaard Mortensen

 

Læs mere om Det fælles bedste. Introduktion til personalismen. På denne side kan du læse bogomtaler og anmeldelser, læse og høre uddrag af bogen og se hvordan du køber bogen: klik her

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk