Personalisme og folketingsvalget

10.06.2015  |  Af  Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen

Mange har spurgt: Hvad mener personalismen om valgets store temaer?

Som menneskesyn overlader personalismen den realpolitiske og fordelingspolitiske arena til politikerne. Personalismen har ikke noget entydigt svar på efterløn, dagpenge, skatter, afgifter, fradrag, flygtninge-kvoter og kontanthjælpsloft.

Personalismen er idepolitisk. Værdipolitisk. Et menneske- og samfundssyn, som sætter menneskers værdighed, relationer og engagement i centrum. Og ud fra det kan personalismen inspirere og motivere dem...

- der kritiserer konkurrencestaten for at sætte menneskers relationer og værdighed under pres

- der kritiserer vores monetære system for at skabe overforbrug og gæld, der igen skaber større global ulighed

 - der mener vi har et medansvar over for verdens fattige og skal hjælpe mennesker i nød, fordi alle mennesker er lige meget værd

- der betoner social bæredygtighed og økonomisk bæredygtig som sammenhørende

- der lægger vægt på, at vi ansvarsfuldt må forvalte den jord og natur, vi har fået og sætte griskhed og grådighed til side
 
- der betoner, at bæredygtig velfærd kræver tid og plads til relationer og nærvær mellem mennesker

- der ønsker "mere menneske og mindre system" i det offentlige

- der kritiserer at samfundet er blevet for upersonligt- der lægger vægt på, at der skal være plads til familien og hjemmet som byggesten for en velfungerende livsverden

- der er kritiske over for den centralisering, topstyring og umyndiggørelse af borgerne, som herskende offentlige styringsparadigmer fremmer (fx NPM)

- som anbefaler decentralisering og subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet), hvorefter beslutninger træffes så tæt på borgerne, som det kan lade sig fornuftigt gøre

- der mener arbejdsmarkedet skal indrettes efter menneskers behov i stedet for omvendt- som er kritiske over for markedsgørelsen af menneskers livsverden

- som vil give mere plads til civilsamfundet i alle dets forskellige (nye og gamle) organiseringsformer

- som vil skabe bedre rammer for at mennesker kan indgå i frie fællesskaber på tværs af generationer og sociale skel

- som betoner at samfundets relationelle kapital er vejen til bedre velfærd; at velfærd er relationer, ikke penge

- som vil give lærere, læger, sygeplejersker og andre offentligt ansatte mulighed for at engagere sig og tage faget tilbage

- som forstår at karakterdannelsen af ungdommen og folkeoplysningen af folket giver frihed, myndighed og livsduelighed til det gode liv og aktivt medborgerskab

- som vil sikre verdens bedste, fælles folkeskole med et fokus på dannelse af hele personer med stærke relationer

- som insisterer på magtdeling og søger modmagt i en dyb selverkendelse og samfundserkendelse af, at magt korrumperer
 
- som mener, at magt er pligten til at tjene og ikke retten til privilegier- som betoner at demokrati er samtale og forstår at demokratiet ikke er vundet én gang for alle, men hele tiden skal holdes levende og bibringes hvert nyt slægtled
 
- som står vagt om fri forskning og en presse med public service forpligtelser, fordi det skaber kritisk tænkning og en fælles offentlighed
 
- som er kritiske over for topstyring, tælletyranni og kontrolmani

- som vil understøtte livet og udfoldelsesmulighederne i landdistrikterne og modvirke yderligere national og regional centralisering

- som støtter de mange frivillige kræfter i Danmark og deres ret til frihed og autonomi

- som ser idébetonede, værdibaserede og religiøse fællesskaber som kraftfulde, identitetsbærende og værdifulde medspillere i et mangfoldigt samfund
 
- som ønsker et arbejdsmarked med større vægt på godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø og arbejdsglæde

- som kan se at ensomhed er et strukturelt fænomen, fordi individualiseringen er gået for vidt

- som anser stress for en naturlig reaktion på at vore relationer, værdighed og engagement er under pres

- som er kritisk over for den eskalerende forbrugerisme ...

Personalismen er både kritisk over for for-meget-marked og for-meget-stat. Derfor kan tænkningen hverken placeres i det blå eller det røde ringhjørne.Til sidst: Den politiske kultur, som reducerer politik til magtkampe, spin og skønhedskonkurrencer, har skabt den største politikerlede siden 1973.

Vi ønsker, at politikerne tager dette signal alvorligt og gør sig umage for at genvinde respekten i befolkningen.Vi opfordrer alle, der gerne vil vælges, til ægte engagement i det fælles bedste.

Godt valg den 18. juni!

 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk