Blogstafet 2: Invester i demokratiet – det betaler sig

20.05.2015  |  Af  Af projektchef og ekstern lektor Øystein Leonardsen

De 48 forfattere, der bidrager til Cura’s to antologier, Det personlige samfund og Det relationelle menneske, har mere at byde på. Vi synes i Cura og på personalisme.dk, at de forskellige forfattere kommer med en væsentlig kritik og analyse af aktuelle faglige og samfundsproblemer. Derfor starter personalisme.dk en blogstafet, hvor forfatterne efter tur bidrager med aktuelle indspark, der relaterer til personalisme samt til deres bidrag til antologien.

Lige om lidt udskriver Statsminister Helle Thorning Schmidt valg til Folketinget, og dermed debatten: Skal vi beskytte demokratiet gennem kontrol, straf og overvågning? Eller er det flere pædagoger i de udsatte byområder der er løsningen? Mit bud på en løsning ligger et helt andet sted: Invester i demokratiet – det betaler sig!

 

Det handler om relationer, respekt og engagement
Demokrati handler grundlæggende om relationer mellem mennesker, altså hvordan vi mødes og hvordan vi gennem samtalen kan træffe fælles beslutninger – både i respekt for den enkelte og for fællesskabet. Endelig fordrer demokratiet et engagement; nogen skal ville noget.

Men den engagerede og respektfuld demokratiske samtale opstår ikke ud af det blå. Den er både knyttet til et sted og en samtalekultur. Det kræver både en individuel og samfundsmæssig investering.

Jeg har gennem de sidste syv år arbejdet med denne samfundsmæssige investering i et udsat byområde på Amager: Sundholmskvarteret, og jeg vil i det følgende dykke ned i et enkelt eksempel på, hvordan man kan investere i demokratiet.

 

I byhaven på Sundholm gror den demokratiske samtale
”Jeg har aldrig vidst noget om området [Sundholm] … Jeg er ikke dansker, og jeg er ikke vant til, at der findes de muligheder … Man har sine fordomme,” siger Catalina om sine oplevelser med Sundholm og de mange udsatte borgere, som har deres gang i og på Sundholm, og hun fortsætter: ”Jeg oplever at være blevet en del af et fællesskab … Byhaven har samtidig gjort det muligt for mig at komme i kontakt med nogen af de hjemløse, som passer halvdelen af Byhaven … Jeg er blevet venner med nogen af dem”.

For at skabe et byrum, hvor både de oprindelige brugere af Sundholm men også alle andre borgere kunne få glæde af Sundholms mange gode opholdsområder begyndte vi et samarbejde med aktivitetscenteret, som har den daglige kontakt med de hjemløse, om at etablere en byhave. Men det skulle gå langsomt.  Og igen er relationer, respekt og engagement nøgleord. Men der lå også en anden dagsorden bagved byhaven; at give de magtesløse en stemme og en kobling til samfundet.

Tryghed og tillid hænger uløseligt sammen og det begynder i den lille gruppe af ligesindede. Derfor var det vigtigt at vi begyndte med at opbygge et godt fællesskab indenfor gruppen af hjemløse. Så det første år ryddede de en gammel byggegrund for kanyler, glasskår og andre efterladenskaber. Byggede hønsehus og satte plantekasser op.

Derefter kom langsomt flere andre grupper til: Den socialøkonomiske virksomhed Bybi, de pakistanske miljøambassadører (et uddannelsesforløb for nye danskere i miljørigtig husholdning), Københavns Fødevare Fællesskab og lokale daginstitutioner.

Hver i sær opbyggede de enkelte grupper stærke interne relationer, men i begyndelsen var det vanskeligt at finde den rigtige form for dialog på tværs af grupperne. Dels kom nogen kun om formiddagen, mens andre kun kom om eftermiddagen, dels var nogen vandt til at bruge Facebook, mens andre kun kommunikerede mundtligt.

Løsningen blev den ugentlige torsdagskaffe og et udhængsskab, hvor man kan skrive beskeder og informere om aktiviteterne. Det var dog fortsat medarbejdere fra sekretariatet, som stod for det organisatoriske.

Sammen med lokaludvalget, helhedsplanerne og aktivitetscenteret besluttede vi derfor at bruge kommunalvalget som anledning til at styrke både koblingerne i mellem de forskellige havegrupper og beslutningstagerne.

Sammen med Københavns Kommunes Borgerservice fik vi etableret et midlertidigt valgsted på Sundholm samtidig med at vi gennemførte et vælgermøde i byhavens drivhus. Resultatet blev at der blev afgivet omkring 100 brevstemmer fra de hjemløse og politikerne fik mulighed for at få et mere personligt indblik i livet i byhaven.

Den demokratiske investering gik altså på at styrke det enkelte fællesskab, deres gensidige fællesskaber og deres relation til de politiske beslutningstagere.  Det skabte øget valgdeltagelse, større gensidig forståelse på tværs af sociale og kulturelle skel samt ikke at forglemme: En eventyrlig byhave.

Demokrati kommer ikke af sig selv, og vi kan hverken med regler eller traditionelle sociale indsatser alene styrke vores demokrati. Det skal udvikles i de konkrete personlige relationer på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel, samt – ikke mindst – i et samarbejde mellem det offentlige, de frivillige organisationer og os helt almindelige mennesker.

Jeg håber, at Byhaven på Sundholm igen kan skabe rammen for den demokratiske samtale, når Helle engang får udskrevet valget.

 

Kilder
Dette indlæg bygger på mit kapitel i antologien: Det personlige samfund, redigeret af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen, Forlaget Vindelsti 2015

Alle citater stammer fra publikationen: Fortællinger Fra Et Områdeløft, Social Respons, juni 2014, www.socialrespons.dk

Forfatteren
Øystein Leonardsen er projektchef for Sundholmskvarterets og Husum Områdefornyelser, samt ekstern lektor i byudvikling på Roskilde Universitet.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk