<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>Personalisme.dk</title>
		<link>http://personalisme.dk/</link>
		<description>Abonér på blogs og nyheder fra personalisme.dk</description>
		<language>en</language>
		<image>
			<title>Personalisme.dk</title>
			<url>http://personalisme.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif</url>
			<link>http://personalisme.dk/</link>
			<width>18</width>
			<height>16</height>
			<description>Abonér på blogs og nyheder fra personalisme.dk</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Wed, 08 May 2013 23:01:00 -0700</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Desmond Tutu og Ubuntu</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=270</link>
			<description>Peter Lodberg - lektor, dr. theol. ved Aarhus Universitet - skriver her om Desmond Tutu og begrebet...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Sat, 04 May 2013 01:28:00 -0700</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Alt virkeligt liv er møde</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=186&#38;cHash=27dbf8f71dc5080b8f1c901747c4bfb5</link>
			<description>Et citat af filosoffen Martin Buber er grundlæggende for højskoleforstander Carsten Kolby...</description>
			<content:encoded><![CDATA[For nogle år siden læste teologen og højskoleforstanderen Carsten Kolby Kristiansen værket ”Jeg og du” af den østrigsk-israelske filosof og teolog Martin Buber (1878-1965).<br />Særligt ét citat har bidt sig fast: ”Alt virkeligt liv er møde”. Udsagnet er en slags prisme, gennem hvilket den 61-årige højskolemand forstår tilværelsen.<br />
”Det er et meget præcist udsagn med stor gyldighed. Vi lever af, at vi møder noget andet end os selv og vores eget. Vi mødes af solen, foråret, sproget. Men også af andre mennesker. Et barn har sin mor som forudsætning, en kammerat sin ven og en &nbsp;...&nbsp;
Læs hele&nbsp;artikel på <link http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/506887:Seniorliv--Alt-virkeligt-liv-er-moede?rss - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Kristeligt Dagblads hjemmeside</link>. (Mod betaling)
]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Thu, 25 Apr 2013 15:03:00 -0700</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Erik Sigsgaard: »Tag en tænkepause«</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=184&#38;cHash=d670037fd6316d18335031ec4b44065b</link>
			<description>Imens lærerne og Kl forhandler om arbejdstider, opfordrer børneforsker Erik Sigsgaard til en...</description>
			<content:encoded><![CDATA[»Der er ikke mange timer tilbage i børns liv, som er helt frie. Når antallet af timer i en institution har ændret sig rent kvantitativt, har det også betydning for kvaliteten. Vi begynder gradvist at tro, at det at være institutionaliseret eller være underlagt kontrol er idealet.«
Erik Sigsgaard er børneforsker. Igennem flere år har han undersøgt, hvordan børn bliver påvirket af ophold i institutioner. Vi kan lige så godt sige det med det samme. Han er ikke stor fan af heldagsskolen. Af den årsag at danske børn i forvejen opholder sig rigeligt i institutioner. Og fordi den er et udtryk for en større samfundstendens, hvor institutionaliseringen er blevet vores credo. Det, vi tror på.
»I dag er vi på et timeniveau med børns ophold i institutioner, som set fra min stol ikke skal være højere. Vi har nået toppen. Og det har vi slet ikke fattet.«
Han er ikke romantiker. Han vil ikke tilbage til sine egne gode, gamle barndomsdage i 40erne, hvor børn nogle steder i landet gik i skole hver anden dag og fik fri hele sommeren, fordi de skulle hjælpe til på gården. Erik Sigsgaard ønsker, at vi som forældre og samfund stopper op og overvejer en ekstra gang, hvad heldagsskolen er et udtryk for. At vi tager en tænkepause.
Han gik selv i skole i en tid, hvor staten endnu ikke havde fået fat i børnene. Børn hjalp til og spillede en rolle i familiens økonom. De passede butikker, håndterede penge og alle mulige andre ting.
»Børn var mere betroede. I dag har vi egentlig ikke brug for børnene. De er dybest set kun til besvær. Det er en af de overordnede samfundstendenser. Vi har udskilt børnene fra de voksnes liv og det sociale fællesskab. Det er rigtigt svært at forstå i dag, fordi man har haft institutionerne så længe, at vi næsten ikke kan begribe, at det engang var anderledes.«
Læs hele artikel på <link http://www.b.dk/nationalt/erik-sigsgaard-tag-en-taenkepause - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">berlingske.dk</link>]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Thu, 04 Apr 2013 00:00:00 -0700</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Kan civilsamfundet redde velfærden?</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=181&#38;cHash=6be2e4a7cf79b481b8381f0f122704eb</link>
			<description>Debatindlæg af Anker Brink Lund og Gitte Meyer</description>
			<content:encoded><![CDATA[Revolutionerende tankegods får ofte langt større gennemslagskraft i økonomiske brydningstider end i perioder med stabil vækst. Tænk bare på Marx, Keynes og Friedman, der hver på deres måde har benyttet en krisestemning til at påvirke opfattelsen af offentlig regulering kontra privat værdiskabelse. Også den aktuelle krise giver herhjemme anledning til principiel samfundsdebat om fremtidens velfærdsstat.<br /><br />Både fra højre og venstre i det politiske spektrum bliver stat og samfund tematiseret i programmatiske termer. Den nuværende regering taler om at redde velfærdsstaten ved at appellere til kollektiv pligtfølelse og bekæmpe civil ulydighed som socialt bedrageri og sort arbejde. Oppositionen fremhæver samtidig civilsamfundets potentialer for aflastning (eller i visse tilfælde afløsning) af staten gennem frivilligt arbejde, filantropi og borgerlige ombud i skarp kontrast til statsligt formynderi og bureaukrati. <br /><br />Der kan argumenteres overbevisende for, at denne antagonistiske måde at opfatte virkeligheden er grundlæggende falsk. Velfærdsstat og civilsamfund er hinandens forudsætninger – ikke et enten/eller, men et både/og. Det gælder i ganske særlig grad en forhandlingsøkonomi som den danske, der historisk set både har tradition for en skattetung statsforvaltning og en selvorganiseret offentlighed med en ganske høj grad af civilt råderum.
<link http://www.information.dk/295224 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs mere på information.dk</link>
]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Sat, 23 Mar 2013 00:00:00 -0700</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Sociale relationer og levealder</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=180&#38;cHash=68014f498c9731eca847e5b3714a2659</link>
			<description>De sociale relationer er med os på godt og ondt. Vi kan endda blive syge af at mangle dem.</description>
			<content:encoded><![CDATA[Fik du set denne forelæsning?
Lektor Rikke Lund fra Københavns Universitet fortæller om, hvorfor de sociale relationer kan påvirke vores helbred.&nbsp;
De sociale netværk har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men de har også indflydelse på levealderen.<br /><br />Ny forskning&nbsp;viser at det er lige så farligt for helbredet at have svage sociale relationer - som at ryge 15 cigaretter eller mere om dagen.
<link http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Sociale_relationer_og_levealder.htm - - "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Se forelæsningen her</link>
<br /><i>Kilde:&nbsp;http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi</i>]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Thu, 21 Mar 2013 17:18:00 -0700</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>”Det fælles bedste” - 2. oplag i trykken</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=179&#38;cHash=6cc61f191abc38fc3613413731fc00ec</link>
			<description>Nåede du at købe bogen &quot;Det fælles bedste&quot;? Anmelderne kalder den for &quot;væsentlig, velskrevet,...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Bogen &quot;Det fælles bedste – Introduktion til personalismen&quot;, skrevet af Jonas Norgaard Mortensen og støttet af tænketanken&nbsp;Cura, er udsolgt. Derfor er et&nbsp;nyt oplag i trykken.
Køberne tog godt imod bogen, efter der har været gode anmeldelser og anbefalinger mellem venner.
Bogen udfolder begrebet personalisme, hvilket er menneskesynet, som store personligheder som Martin Luther King og Desmond Tutu brugte som drivkraft. Ifølge personalismen er mennesket&nbsp;relationelt, værdigt og engageret - &nbsp;og der bliver sat ord på dette via filosofer som Martin Buber, Emmanuel Mounier og Nikolai Berdyaev.
Bogen bliver understøttet af portalen personalisme.dk, hvor skribenter skriver om, hvordan dette relationelle menneskesyn udfordrer vores måde at tænke på og inspirerer til at engagere os alle for &quot;Det fælles bedste&quot;.&nbsp;
Første oplag fra forlaget Boedal var på tusind eksemplarer, og her tre måneder efter udgivelsen er andet oplag nu sendt i trykken og kan snart forventes klar. 
Køb bogen på&nbsp;forlaget Boedals&nbsp;<link http://www.boedal.dk/ - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">hjemmeside.</link>
<b><link http://personalisme.dk/index.php?id=260 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs, se og hør meget mere om bogen</link><br /></b>På personalisme.dk&nbsp;kan du læse bogomtaler og anmeldelser, læse og høre uddrag af bogen, lytte til radiointerview&nbsp;og se en video, hvor forfatteren fortæller om bogen. <link http://personalisme.dk/index.php?id=260 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Klik her</link>]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 25 Feb 2013 08:17:00 -0800</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Personalisme i psykologi</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=178&#38;cHash=f778f19c08e27bef05a7e281bdb55439</link>
			<description>Personalismens principper kan være interessante nok, men er den personalistiske tænkning noget, der...</description>
			<content:encoded><![CDATA[<span style="text-align: justify; ">&quot;Relationspsykologien er en tilgang til at møde, forstå og skabe forandring hos mennesket, som tager udgangspunkt i en grundlæggende sandhed: Relationen er grundstenen i al udvikling. Derfor har relationspsykologien meget til fælles med personalismen, og kan forstås som et eksempel på udfoldelsen af det relationelle menneskesyn i praksis.&quot;</span>
Sådan skriver psykolog Else Marie Bech i de helt nye afsnit om personalisme i praksis. Else arbejder som psykolog ved Institut for Relationspsykologi.
<span style="color: rgb(50, 50, 50); font-family: Arial, Verdana, Helvetica, sans-serif; line-height: 18px; ">Under menupunktet &quot;Praksis&quot; på personalisme.dk&nbsp;er samlet en række eksempler på, hvordan et personalistisk menneskesyn kan påvirke løsninger inden for en række faglige og politiske områder. Der&nbsp;udvides løbende med nye områder.&nbsp;&nbsp;</span>
<link http://personalisme.dk/index.php?id=269 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs om personalisme i psykologien: klik her</link>
<link http://personalisme.dk/index.php?id=172&tx_ttnews[tt_news]=177&cHash=b07c5a3ec16a08250ca7e0382ee9e035 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs også Else Marie Bechs længere&nbsp;artikel om relationspsykologi: klik her</link>&nbsp;]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Fri, 22 Feb 2013 04:22:00 -0800</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Rød konservatisme</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=175&#38;cHash=7810e25d7cad96f2ff7a6ca0020576f5</link>
			<description>Kapitalismen ødelægger alle former for holdbarhed, den gør en utilfreds med det, man har, indfører...</description>
			<content:encoded><![CDATA[”De sidste 30 års økonomiske liberalisering har gjort folk fattigere. Både økonomisk, socialt, kulturelt og åndeligt.”
&quot;Kapitalismen er ødelæggende for alle former for holdbarhed. Den stimulerer en konstant lyst til 'noget andet'.&nbsp; ... Kapitalismen gør én utilfreds med det, man har. Den forstyrrer fornemmelse for reel behov og lyst. Den indfører stress og konkurrencekrav i éns liv. Så på den måde forvrænger den alle relationer mellem mennesker.&quot;
En af vore tids største og stærkeste kritikere af neoliberal kapitalisme kommer fra en uventet lejr. Phillip Blond er nemlig en ”rød konservativ” tænker, og han mener, at samfundet er truet af det frie markeds uhæmmede kapitalisme. Den engelske filosof og samfundsdebattør&nbsp;har udfoldet tankerne i bogen ”Red Tory” og tænketanken ”ResPublica”.
Selv om Blond er konservativ tænker gør han fundamentalt op med neo-liberalisme og kapitalisme, som han mener er løbet fuldstændigt løbsk i det moderne globale liv.
”Det frie marked ødelægger traditioner, familieliv, samfund og kulturer,” sagde Blond i et interview tilbage i 2011 i DRs tv-program ”Den 11. time”. De indledende citater er fra samme interview.

<b>Neoliberalismens armod<br /></b>Neoliberalisten opstod i 1960erne som en ideologi, der mener, at staten har spillet fallit og markedet er løsningen på stort set alle samfundets udfordringer. Det bygger på Adam Smiths værker og den såkaldte laissez-faire kapitalisme. En tænkning som mener, at markedet frit, uhindret og ureguleret skal være dominerende og er den bedste måde at skabe velstand og den mest effektive måde at distribuere samfundsressourcer på.&nbsp;
Men ifølge Blond har den neoliberale kapitalisme og nutidens ukritiske ideologiske krav om fri markedsøkonomi øget uligheden i hele verdenen og bare skaffet meget bedre kår for en meget lille gruppe mennesker og&nbsp;en lille gruppe ekstremt rige selskaber på bekostning af næsten alt og alle andre.

<b>Kapitalismen underminerer relationer<br /></b>Hvis kapitalismen skal øge profitten, skal der sælges mere og mennesker, som er utilfredse og har lavt selvværd, køber mere. Alt som er holdbart - relationelt og materielt - er ikke i kapitalismens interesse. Ifølge Blond ligger der derfor en uhyggelig tendens til, at forbrugerisme, reklamer og kapitalismen underminerer det, som er livsvigtigt for menneskers trivsel: varige relationer og bæredygtige forvaltning af naturen.
Disse tanker redegjorde&nbsp;Blond for&nbsp;i&nbsp;interviewet&nbsp;i DRs tv-program ”Den 11. time&quot;:
”Undersøgelser har vist, at vi bliver mest lykkelige af varige relationer mellem mennesker. Det er varige, kærlige relationer til andre, der skaber lykke.
Ved besøg i u-landene bliver man chokeret over, hvor glade folk er. Hvorfor? Fordi de har varige menneskelige relationer. 
Vores økonomiske og sociale system underminerer tværtimod&nbsp;varige relationer mellem mennesker. Undersøgelser viser, at det bedste man kan gøre for at sprede glæde, er at forbyde reklamer. Reklamer gør folk utilfredse med deres liv, deres karriere, deres hustru, deres mand, deres børn, deres hjem. Det underminerer al fornemmelse af selvværd.
Vestens samfund er præget af reklame og glamour og jagt på ligegyldige kendisser. Men det er ikke tilfældigt. Tværtimod. Det er noget fundamentalt i vores økonomiske system. At gøre mennesker, der egentligt intet har præsteret, til kendisser underminerer vores egen følelse af selvværd.
Kapitalismen er ødelæggende for alle former for holdbarhed. Den stimulerer en konstant lyst til 'noget andet'.&nbsp; ... Kapitalismen gør én utilfreds med det, man har. Den forstyrrer fornemmelse for reel behov og lyst. Den indfører stress og konkurrencekrav i éns liv. Så på den måde forvrænger den alle relationer mellem mennesker og i stedet for at ønske sig samarbejde og gensidigt hensyn, kaster man sig ud i en aggressiv konkurrence om ressourcer, der burde være tilgængelige for alle.&quot;
<link http://www.youtube.com/watch?v=mD8z5lEkgKE - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Se hele interviewet med Phillip Blond: klik her</link>
<link http://www.respublica.org.uk - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs mere på hjemmesiden for Blonds tænketank ResPublica: klik her&nbsp;</link>
<link http://personalisme.dk/index.php?id=172&tx_ttnews[tt_news]=173&cHash=528fedf3a9252dcf4099f654531e7ab3 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Kultursociolog Jean Fischer har skrevet en kronik til personalisme.dk, hvor han&nbsp;præsenterer rød konservativisme og Blond: klik her</link>&nbsp;]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Tue, 19 Feb 2013 08:38:00 -0800</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Fokus på konfliktråd</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=170&#38;cHash=d776a7b21c14a7423be4845d061a1103</link>
			<description>TV2-programmet Station 2, havde i aften fokus på konfliktråd under overskriften &quot;Hvorfor røvede du...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Mød den 21-årige røver Danni, som netop er blevet løsladt fra fængslet. Han er kun på fri fod i 18 dage, da han beslutter sig for at røve en Netto-butik iført elefanthue og med en stor kniv i hånden. I Netto-butikken sidder Nicolai Dalsgaard bag kassen, og Anja Nielsen er i gang med at pakke sine varer ned, da røveren kommer ind. Nu skal de tre mødes for første gang siden røveriet.<br /><i>Kilde: Tv2</i>

<b>Konfliktråd?</b>
Et konfliktråd er et møde mellem den forurettede og gerningsmanden, hvor den forurettede kan få bearbejdet den ubehagelige hændelse ved at fortælle, hvordan han eller hun har oplevet den. Gerningsmanden kan på den anden side give sin version af det hændte og får en mulighed for at sige undskyld. Som konfliktrådskoordinator ved Nordsjællands Politi Charlotte Wegener siger: ”Det ligger som en urkraft i mennesker, at hvis de har erkendt at have gjort noget galt, så har de behov for at sige undskyld” (<link http://politiken.dk/indland/ECE1151819/konfliktraadskoordinator-det-er-en-urkraft-i-mennesker-at-sige-undskyld _blank external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Politiken 9/1-2011</link>).
<link http://personalisme.dk/index.php?id=233 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs mere om forbrydelse, straf og forsoning&nbsp;her på personalisme.dk</link>]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 18 Feb 2013 13:11:00 -0800</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Anmeldelse: dknyt om personalisme</title>
			<link>http://personalisme.dk/index.php?id=172&#38;tx_ttnews%5Btt_news%5D=176&#38;cHash=6770aa7f4a8fa547472c55f22f52a7af</link>
			<description>Netmediet &quot;dknyt - nyheder for offentlige beslutningstagere&quot; har anmeldt bogen &quot;Det fælles bedste -...</description>
			<content:encoded><![CDATA[<span style="font-family: Helvetica, Arial, sans-serif, Verdana; font-size: 13px; line-height: 18px; ">&quot;<i>Det fælles bedste - Introduktion til personalismen</i>&nbsp;er en fin lille bog, der holder hvad den lover - den introducerer dig for personalismen. Den minder dig desuden om, og at vi alle sammen godt kunne trænge til at være lidt mere idealistiske. Også selvom man ikke har ambitioner om at blive den næste Martin Luther King.&quot;</span>
Sådan konkluderer Sisse Heide Møller i&nbsp;sin anmeldelse af bogen <i>Det fælles bedste - Introduktion til personalismen</i>. Anmeldelsen blev bragt den 8. februar 2013 på netmediet <i>dknyt.dk - nyheder for offentlige beslutningstagere</i>.
Sisse Heide Møller er kommunikationsmedarbejder på Skanderborg Kommunes Biblioteker.
<link http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=65504&s=norgaard&p=1 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs Sisse Heide Møllers anmeldelse på netmediet dknyt.dk: klik her</link>
<link http://personalisme.dk/index.php?id=260 - external-link-new-window "Åbner eksternt link i et nyt vindue">Læs alle anmeldelser og al omtale af bogen <i>Det fælles bedste</i>: klik her&nbsp;</link>]]></content:encoded>
			<category>P_nyheder</category>
			
			
			<pubDate>Fri, 08 Feb 2013 13:14:00 -0800</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>