Forbrydelse, straf, forsoning

Den personalistiske filosofi har meget at sige, når det handler om de juridiske forhold mellem mennesker og mellem mennesker og staten.

I Danmark straffer vi mennesker ved at give dem bøde eller sætte dem i fængsel. Det har dels en afskrækkende effekt, ligesom det tilgodeser retsfølelsen i befolkningen. Hvis man kan bryde loven, uden at det får mærkbare konsekvenser, er der risiko for, at befolkningen griber til selvtægt for at sørge for at retfærdigheden sker fyldest. For fængselsstraffens del har det ydermere et isolerende formål – forbryderen bliver isoleret fra resten af samfundet, så han eller hun i hvert fald en tid ikke kan begå yderligere kriminalitet.

Men at sætte mennesker i fængsel hjælper kun til at holde gerningsmanden væk fra samfundet, men bidrager ikke i sig selv til at forebygge yderligere kriminalitet eller hjælpe offeret med at komme videre efter krænkelsen. Tværtimod er det et faktum, at forbryderen ved at komme i fængsel opbygger netværk blandt andre kriminelle og således bliver fastholdt i et kriminelt miljø. 

Nogle kriminalitetsteorier betragter forbryderen som et offer for omstændighederne. Det kan være en vanskelig opvækst, dårlige levevilkår, uretfærdige systemer eller uheldige omstændigheder, der har gjort, at et menneske er blevet kriminelt. Populært sagt: Det er samfundets skyld. Andre har en mere individualistisk tilgang, hvor forbryderens ansvar understreges – og omstændighederne tilsvarende nedtones.

Der kan være god grund til at se på de omstændigheder, der fører mennesker ud i kriminalitet, men en personalistisk tænkning begynder et andet sted. Hvis der er taler om voldssager, tyveri, røveri eller lignende, så er der (mindst) to ofre – den, forbrydelsen går ud over, og den, der begår forbrydelsen. I en personalistisk optik er begge parter ikke blot ofre, men personer. Det vil sige, at både gerningsmanden og offeret skal forstås og behandles som mennesker, og at handlingen skal have de rigtige konsekvenser, så relationen kan blive genoprettet i det omfang, det er muligt. Vores samfund i dag bygger på gerningsmandens ansvar over for retsprincipperne, men lægger meget mindre vægt på gerningsmandens ansvar over for offeret. På den måde fratager man begge parter muligheden for forsoning og reel genoprettelse.

Hos nogle indfødte folk i blandt andet New Zealand og Canada har man et gammelt retssystem, kaldet restorative justice, der netop bygger på disse principper. Her bliver alle berørte af en given forbrydelse kaldt sammen, så man kan finde ud af en passende konsekvens for forbryderen.

Samme genoprettende og relationelle retfærdighedsforståelse blev udfoldet i Sydafrika efter apartheidstyrets fald. Landets Sandheds- og Forsoningskommission gennemførte en enestående forsoningsproces, hvor det centrale ikke var gengældelse eller straf, men et forsøg på at hele brud, genoprette ubalancer og genopbygge ødelagte relationer. En oprejsning for både offer og gerningsmand. Ifølge kommissionens formand, biskop Desmund Tutu, fremmede denne tilgang ansvarligheden hos alle borgerne snarere end det modsatte.

Konfliktråd

Et skridt på vejen er de såkaldte konfliktråd som for nylig er blevet indført permanent over hele Danmark. Et konfliktråd er et møde mellem den forurettede og gerningsmanden, hvor den forurettede kan få bearbejdet den ubehagelige hændelse ved at fortælle, hvordan han eller hun har oplevet den. Gerningsmanden kan på den anden side give sin version af det hændte og får en mulighed for at sige undskyld. Som konfliktrådskoordinator ved Nordsjællands Politi Charlotte Wegener siger: ”Det ligger som en urkraft i mennesker, at hvis de har erkendt at have gjort noget galt, så har de behov for at sige undskyld” (Politiken 9/1-2011).

Det er klart, at der kan være forbrydelser, hvor konfliktråd el.lign. ikke er muligt på grund af forbrydelsens karakter eller ulige magtforhold mellem parterne. Det gælder f.eks. ved de fleste tilfælde af incest. Men den begyndelse, der er gjort med konfliktråd i Danmark, kan sagtens udvides, så det mere bliver reglen end undtagelsen, at offeret og gerningsmanden mødes og på den måde får hjælp til at komme videre.

I Norge giver det strafnedsættelse, hvis man deltager i et konfliktråd, mens offeret og dennes familie kan komme med et bud på en rimelig straf i Australien. Sådanne tiltag skal ikke nødvendigvis kopieres, men det er eksempler på, at det er muligt at implementere en mere personalistisk tænkning i et retssamfund som det danske.

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk