Ikke-vold

På mange måder kan man betegne vold som antitesen til personalisme. Vold er den ultimative afpersonalisering. Vold er en afvisning af fællesskab med medmennesket – ja, det er en direkte destruktion af fællesskab og relation. Når et menneske udøver vold mod et andet menneske er det ikke kun offeret, der bliver påført fysiske og/eller psykiske mén; også voldsmanden bliver nedbrudt, forrået, umenneskeliggjort.

Derfor har personalister ikke blot argumenteret for ikkevold som princip, men har også vist, at det kan bruges i praksis. Med Desmond Tutu og Martin Luther King som de fremmeste eksempler. Og den jødiske filosof Martin Buber var kritisk over for sit land, Israels, brug af magt over for palæstinenserne - han mente, det var en "dehumanisering", og opfordrede de politiske ledere til at søge samarbejde.

Selv om vi lever i en verden, der i vid udstrækning bygger på den stærkestes ret, har ikkevolds-filosofien vind i sejlene. For personalister er det afgørende den moralske begrundelse, men der er også et andet godt argument: At ikkevold viser sig at være et meget effektivt våben.

Personalister er ikke nødvendigvis pascifister (nogle er), men er kendetegnet af at vil gå meget langt for at løse konflikter ad fredelig, diplomatisk vej.

Links:
Center for Konfliktløsning
Ikkevold (norsk netmagasin)

Avisartikler:
Jeg er en omrejsende ballademager
'Revolutionens mest effektive kampmidler er ikke-voldelige'

 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk