Om samme emne

Ledelse: Frygten for det blanke papir

09.04.2014  |  

Personalister hylder det frie engagement, mens benhård ... Læs mere.

Kronik: Der er brug for at genrejse folkeligheden

04.04.2014  |  

Mangler den ikke-akademiske fornuft i dansk politik? Ka... Læs mere.

Bedre implementering af skolereformen via deltagelse

19.03.2014  |  

Når skolelærerne og pædagoger ikke har følt sig som del... Læs mere.

Personalistisk ledelsesfilosofi

”Fordi mennesker betyder alt”

Sådan lyder sloganet i reklamerne for konsulentfirmaet Mercuri Urval. Personalismen har samme ledelsesfokus: At sætte mennesket og personen først i al tænkning. Vi kan bygge systemer, koncerner, teorier, processer og organisationer, som kan styre os, eller som vi kan styre andre med. Men glemmer vi at basere det hele på det enkelte menneskes styrke, svagheder og potentialer, vil ”koncernen” før eller siden kollapse grundet enkeltpersoners svagheder, fejlgreb eller dårlige relationer.

Koncernens langsigtede styrke og potentiale sikres ikke med gode processer i stærke strukturer, men derimod med personer i stærke relationer.

 

Menneskesyn og moderne ledelse

Personalismens udgangspunkt for ledelses-tænkning er, at en person kun kan realisere sit potentiale og forblive en ”dygtig medarbejder” gennem gode relationer til andre. Ledelsesforfatteren Steven Covey og filosoffen K. E. Løgstrup bruger begge ordet interdependens – gensidig forbundenhed - som betegnelse for denne jeg-du-synergi. At fælleskab er individets vej til at finde sig selv. At ”det fælles bedste” bringer individet glæde og udvikling.

Eller med andre ord: Det er mine kollega-relationer, der kan forløse mit potentiale og engagement, og derved frisætte mig til den, jeg egentlig er som person.

En personalistisk ledelsesfilosofi skal tage udgangspunkt i det personalistiske menneskesyn. Ledelsen skal værdsætte personlige relationer, kreativt engagement og den ansattes værdighed. 

Er denne tilgang til ledelse realistisk i dag? Er det ikke for ”blødt, sødt og naivt”? Ledelsesteori har ofte fokus på proces, effektivitet og optimering, men er uafklaret på de fundamentale spørgsmål om værdier og menneskesyn. Moderne ledelsesteori har fejlagtigt den opfattelse, at både styring og ledelse kun er et spørgsmål om metoder og kommunikation. Det er det også. Men uden et bevidst menneskesyn, og uden en værdibaseret person-tilgang til personalet, vil disse robot-metoder til stadighed kræve flere metoder, kontroller og ansatte.  

 

Hvad er ledelse?

En personalistisk definition af ledelse kunne være: ”Ledelse er at motivere en gruppe af personer til at realisere en fælles vision indenfor rammerne af gruppens mission og værdier.”  

Andre gode ledelsesdefinitioner fokuserer mere på styring (management) af opgaven. Og enhver leder bør afgøre med sig selv, hvilken ledelses- og styringsform han eller hun egner sig til - og ønsker at udvikle. Men lederen bør først forholde sig til sine egne værdier og sit eget menneskesyn. Postulatet her er, at kun derved bliver en person en troværdig og effektiv leder.

Hvis man som leder ønsker at få eksekveret planer og nå de budgetterede resultater, men også ønsker, at de ansatte udvikler deres fulde personlige potentiale undervejs, skal ledelsesformen hver dag indeholde både menneske-ledelse (leadership) og styrings-ledelse (management).

Menneske-ledelse virker kun, hvis lederen er bevidst om sit eget menneskesyn. Og i denne afklaring tilbyder personalismen et sammenhængende sæt af ideer om mennesket.

 

Ledelse, menneskesyn og personalisme

Hvis man som leder skal introducere det uvante begreb ”menneskesyn” i sit firma, vil et godt udgangspunkt være FNs universelle menneskerettighedserklæring fra 1948, der siger, at et menneske har en iboende værdighed, og er udstyret med fornuft og samvittighed. Dette menneskesyn blev formuleret med personalismen som inspiration.

Et biologisk menneskesyn vil hævde, at vi er dyr, der styres af instinkter og kemiske processer.

Et socialkonstruktivistisk menneskesyn vil hævde, at vi skaber vores person, virkelighed, værdighed og samvittighed ved de ord, vi anvender, når vi tænker og taler om tilværelsen.

Et individualistisk menneskesyn vil postulere, at vi hver især først og fremmest vil søge vores egen fordel, og at der skal penge, markedsstyring, løfter eller trusler til at motivere os til at samarbejde for ”det fælles bedste”.

Et kollektivistisk menneskesyn vil postulere, at gruppens vision og mål er givet udefra (fra politik eller ideologi), og at fællesskabet skal opfylde den kollektive vision, og at individet må tilpasses til kollektivets behov.

Hvordan passer disse forskellige menneskesyn med "FN-begreberne" værdighed, fornuft og samvittighed? De fleste ansatte vil kunne involvere sig i en diskussion af de forskellige menneskesyn ud fra FNs erklæring.

 

Et personalistisk menneskesyn anvendt i ledelse vil søge efter at motivere personligheder med udgangspunkt i, at den enkelte vil føle det naturligt at engagere sig i firmaets mission og vision, såfremt det giver mening, og såfremt der er frihed til personlig udvikling gennem sunde relationer og et kreativt engagement.

Hvis "mennesker betyder alt", som sloganet fra konsulentfirmaet Mercuri Urval siger, så må menneskesynet være afgørende for ledelsesstilens succes - samt for valg af ledelsesteori, styringsmetoder og motivationsfaktorer.

 

Opsummering af en personalistisk ledelsesfilosofi

1. Enhver ansat har som person en iboende værdighed, samvittighed og fornuft, samt talenter der skal kunne aktualiseres i gruppen.

2. Af natur ønsker vi alle at engagere os og yde vort bedste for at realisere meningen med jobbet og gruppens vision.

3. Grundkompetencen er evnen til at samarbejde i relationer baseret på gensidig afhængighed og anerkendelse.

 

Et forslag til principper for en personalistisk ledelsesteori

1. Personens værdighed
1a. Den ansatte skal opleve frihed og tillid, samt anerkendelse af talenter, relationer og resultater.
1b. Lederen skal motivere til selvstyring, selvlæring og selvkoordinering indenfor aftalte mål og rammer.
1c. Samarbejdets værdier skal udvikle personers ansvarlighed, kompetence og selvværd.

2. Personens engagement
2a. Den ansatte skal kunne involvere sin kreativitet, fornuft og samvittighed i jobbet, og opleve succes.
2b. Lederen skal være delegerende, således at beslutninger kan træffes, hvor de skal eksekveres.
2c. Organisationens vision skal fastholde fællesskabets fokus på organisationens formål og kunder.

3. Personens relationer
3a. De ansatte skal kende og drøfte de fælles værdier, visioner, mål, resultater og udfordringer.
3b. Lederen skal praktisere åbenhed og ligeværdig dialog, der udvikler relationer og personer.
3c. Ledelsen skal praktisere sit menneskesyn, en aftalt magtdeling, samt en tillidsbaseret delegering 
     og omsorg.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk