Relationspsykologi

Relationspsykologien er en tilgang til at møde, forstå og skabe forandring hos mennesket, som tager udgangspunkt i en grundlæggende sandhed: Relationen er grundstenen i al udvikling. Derfor har relationspsykologien meget til fælles med personalismen, og kan forstås som et eksempel på udfoldelsen af det relationelle menneskesyn i praksis.

Af Else Marie Bech, psykolog ved Institut for Relationspsykologi

Den grundlæggende tese om udviklingens relationelle fundament baserer sig på en massiv base af forskning og teori. Disse opdagelser stammer bl.a. fra neurologiske scanninger, minutiøse observationer af samspil mellem spædbørn og mødre, filosofiske betragtninger og etnografiske beretninger. En gennemgang af disse forskningsområder og observationer kan findes gennem henvisningerne nederst på siden.

Disse opdagelser peger entydigt mod behovet for at indrette det sundhedsfaglige system i tråd med et relationelt udviklings- og menneskesyn. I det følgende præsenteres kort den relationspsykologiske tilgang til terapi, uddannelse og organisationsudvikling, som den praktiseres hos Institut for Relationspsykologi.

Terapi
Indenfor det terapeutiske felt tilbydes samtaler, hvor den terapeutiske relation mellem klient og terapeut er det afgørende omdrejningspunkt for klientens forandring og udvikling. Tidligere smertefulde relationelle oplevelser, der indvirker negativt på klientens livskvalitet, tages op og bearbejdes i den terapeutiske relation. I tråd med det relationelle menneskesyn, er både klient og terapeut i spil, da de hele tiden står i en gensidig påvirkning i forhold til hinanden. Derfor er det afgørende, at terapeuten formår at være bevidst om fornemmelserne, der opstår i ham selv for at vurdere, hvor fra de kommer, og hvordan de påvirker det gensidige samspil. I den relationspsykologiske terapi mødes to ligeværdige mennesker, der begge står frem, formet af en relationel fortid, der åbner og lukker mulighederne for deres udvikling i relationen.

Ligeledes bliver relationen prøveklud for indøvelsen af nye sociale kompetencer, der kan anvendes i klientens aktuelle relationer. Den relationspsykologiske tilgang har som grundlæggende forudsætning, at problemer og udfordringer, der skabes i en relation - kun kan bearbejdes og løses gennem en relation.

Klientens relationer bliver derfor et vigtigt fokuspunkt, og inddrages helst fysisk i det terapeutiske rum, og altid mentalt, i erkendelsen af, at dette menneske har udviklet sine kompetencer, ressourcer og udfordringer i et samspil med andre mennesker. Derfor sætter vi også ind i forhold til netværk, gruppe- og familieterapi, for at styrke den enkeltes mulighed for at etablere stærke, positive relationer.

Uddannelse
I uddannelsen af lærere, pædagoger, ledere og andre indenfor pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder er relationen igen det primære fokusfelt. Der tages udgangspunkt i den professionelles evne til at etablere stærke relationer, til at fostre kollegiale miljøer, der står sammen om at sætte relationen først og til at få øje på - og reparere - sårbare relationer. Samtidig er der fokus på, at den professionelles personlige relationelle erfaringer vil have en afgørende betydning for måden, hvorpå hun evner at indgå i nye relationer. Derfor indebærer efteruddannelserne også et personligt udviklingsarbejde, hvor egne relationskompetencer bevidstgøres og udvikles.


Organisationsudvikling
I arbejdet med større organisationer vil en relationspsykologisk tilgang søge at skabe forandring og udvikling på flere samtidige niveauer. Mennesker er under påvirkning af det relationelle miljø på mange niveauer, og derfor er det vanskeligt at skabe varige forandringer i den lille gruppe, uden at tage højde for - og inddrage - den større gruppe, ledelsesniveauet og organisationens værdier og kultur. Alle disse niveauer er indbyrdes forbundne, og sætter rammen for den enkeltes relationelle muligheder.


Et holistisk perspektiv
I praksis vil flere af de ovenstående tilgange ofte være i spil. Når vi f.eks. - i varetagelsen af en kommunes psykologiske sundhedsordning - møder en medarbejder med stress, vil behandlingen tage udgangspunkt i et samtaleforløb. Dette forløb inddrager typisk ledersparring, muligheden for gruppeterapi og har sit fokus på, hvordan den aktuelle stress-tilstand er påvirket af tidligere relationelle erfaringer, og hvordan der kan skabes nye relationelle oplevelser, der kan føre til udviklings- og løsningsmuligheder. I sådan et forløb er der en samtidig opmærksomhed mod personens relationelle arbejdsmiljø, og muligheden for at tilrettelægge forløbet, så det medfører udvikling og styrkede relationer hos klienten, i arbejdsgruppen og i organisationen som helhed.

Gennem en mangeårig erfaring med psykologiske og pædagogiske aktiviteter på et relationelt fundament, er det vores oplevelse, at dette arbejde opleves meget meningsfuldt. Naturligvis på grund af, at den relationspsykologiske tilgang understøttes af en stadigt voksende base af empirisk forskning, men i endnu højere grad fordi vi har en personlig oplevelse af, at arbejdet føles intuitivt rigtigt. Relationspsykologien åbner muligheden for en helhedsorienteret tilgang, hvor empirien - hånd i hånd med intuition, krop og hjerte - tilsammen guider mødet med hver enkelt person.

 

Links

www.relationspsykologi.dk. Her kan der hentes mange artikler om relationspsykologien.

Bogen: "Relationspsykologi - i praksis" der udkommer til april på forlaget Dafolo.

www.icdp.dk. Et eksempel på en relationspsykologisk tilgang til arbejdet med udsatte børn.

 

 

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk