Læs temaets hovedartikelPersonalistisk ledelsesfilosofi

Om samme emne

Ledelse: Frygten for det blanke papir

09.04.2014  |  

Personalister hylder det frie engagement, mens benhård ... Læs mere.

Kronik: Der er brug for at genrejse folkeligheden

04.04.2014  |  

Mangler den ikke-akademiske fornuft i dansk politik? Ka... Læs mere.

Bedre implementering af skolereformen via deltagelse

19.03.2014  |  

Når skolelærerne og pædagoger ikke har følt sig som del... Læs mere.

Bedre implementering af skolereformen via deltagelse

19.03.2014  |  Af  Mathias Schwartz Kirkegaard

Når skolelærerne og pædagoger ikke har følt sig som deltagere i skolereformen, bliver implementeringen svær. Mathias Schwartz Kirkegaard giver sit bud på tre nøgle-elementer i implementeringen af skolereformen.

Har du en skolereform, du skal implementere - trods sure lærere og pædagoger? Her vil jeg præsentere tre gode råd.

I 2013 oplevede vi, hvordan en skolereform blev vedtaget, selvom en stor gruppe primære interessenter følte sig fremmedgjorte fra hele processen. Skolelærerne og pædagoger blev nærmest fra starten sat uden for døren, selvom det er deres hverdag, reformen vedrører. De skulle føle sig som klassens uartige elever, som havde de lavet ballade. De valgte derfor efterfølgende at give de ansvarlige politikere den ballade, de nærmest spurgte efter.

Det er sådan med projekter, at hvis ikke interessenter føler sig som deltagere, så føler de sig fremmedgjorte.

For at interessenter føler sig som deltagere, skal de:

- anerkendes og respekteres.

- have mulighed for engagement og indflydelse.

- mødes.

Det er de tre personalistiske principper for personledelse.

Der blev fejlet i forhold til alle tre principper

Skolelærere har normalt en dagligdag, hvor de har stor autonomi i planlægningen af deres opgaver og undervisning. De er meget selvstændige, og har ansvar for klasserumsledelse med 20-30 uregerlige møgunger (eller søde børn, hvis man spørger forældrene). Pludselig får de at vide, at deres dagligdag skal ændres – om de vil det eller ej.

Når skolelærerne i denne reformproces IKKE bliver anerkendt og respekteret, IKKE har mulighed for engagement og indflydelse og IKKE bliver mødt, så er det ikke noget under, hvis de vælger at sidde med korslagte arme og afvente – eller måske ligefrem modarbejder de kommunale embedsmænd, der i disse dage i store tal ansættes til implementeringsprocessen.

Her er mit bud på tre nøgle-elementer i implementeringen af skolereformen:

1) Der skal arrangeres møder, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmer, embedsfolk, skoleledere og lærere mødes. De skal alle se hinanden i øjnene.

2) Det skal indrømmes over for lærerne, at processen, indtil nu, på landsplan var udført efter en fejlagtig strategi. Lærere og pædagoger har ret i at føle sig fremmedgjorte. Der skal redegøres for, hvordan processen indtil nu IKKE har levet op til principperne for personledelse.

3) Skolereformen er en ramme, der skal udfyldes. Der er stadigvæk gode muligheder for at tilpasse reformen, og lærere og pædagoger skal have mulighed for at byde ind med løsninger.

Husk det fremmedgjorte foreningsliv

Alle disse tre nøgle-elementer skal også gælde for foreningslivet, da det er ”deres eftermiddage”, der bliver inddraget af skolernes ekstra undervisningstid. Hvordan vil de lokale foreninger, musikskoler og andre passe fornuftigt ind i reformen i de enkelte kommuner? Er foreningslivet overhovedet blevet spurgt?

Der er nok at gå i gang med for de embedsmænd og politikere, der skal have styr på implementeringen af skolereformen. Men det kan godt lade sig gøre - hvis interessenterne får lov at deltage.

Dette indlæg er tidligere bragt på Personledelse.dk, hvor Mathias Schwartz Kirkegaard skriver om ledelse inspireret af personalistisk tænkning. Derudover kan det anbefales at læse artiklen om ledelse her på Personalisme.dk.

 

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk