Anmeldelser og Lektørudtalelse

Anmeldelser

Anmeldelse på netmediet sameksisten.dk
Læs anmeldelsen her

Bogomtale på netmediet denoffentlige.dk
Læs omtalen her

Interview af Jonas Norgaard Mortensen om bogen på netmediet sameksistens.dk
Læs interviewet her

 

DBC - Dansk BiblioteksCenter anmelder alle nye bøger med en såkaldt lektørudtalelse. Læs DBCs lektørudtalelse om antologien "Det personlige samfund. Personalisme i praksis"

Det personlige samfund: personalisme i praksis 
Redaktører: Karen Lumholt, Jonas Norgaard Mortensen; medredaktør: Sofie Maria Brand; fotograf: Søren Kjeldgaard.

Kort om bogen
Samfunds- og politisk interesserede præsenteres her for et mere personligt og alternativt menneskesyn end det gængse og et opgør med samfundstendenser som centralisering, urbanisering og digitalisering.

Beskrivelse
Personalismen præsenterer et filosofisk menneskesyn, som handler om, hvordan vi skal behandle hinanden, og hvor det enkelte menneske og relationer mellem mennesker er i centrum.

Bogen er den første af 2 antologier, som beskæftiger sig med personalismen i praksis. 28 forfattere sætter i 21 bidrag fokus på velfærdstemaer som lykke og velfærd, engagement og dannelse, familie og fællesskab, ældre og omsorg, krise og konfliktløsning, relationer og ledelse og menneskesyn.

Vurdering
I en lækker indpakning med flotte portrætfotografier af forfatterne præsenteres her en række personlige og vedkommende bidrag, som stiller væsentlige spørgsmål ved nogle af de problematiske og fremherskende tendenser samfundet i dag er kendetegnet ved, og der peges på andre muligheder hvor fællesskab og menneskelige relationer, i stedet for vækst og konkurrence, er i højsædet.

Andre bøger om samme emne/genre
Den ene af bogens redaktører har tidligere udgivet Det fælles bedste, hvor personalismen som filosofisk idé præsenteres. Nærværende antologi uddyber denne første danske introduktion til personalismen.

Til bibliotekaren
Bogen ligger i forlængelse af De fælles bedste og bør anskaffes på linje med den.

Bent Birk Kristensen

Kolofon

Personalisme.dk     |     Copyright 2011     |     Siden er udviklet af Cura     |     Kontakt: cura@cura.dk