Når Narcissus vågner
Forsideillustration. Hvordan sætter man personalismen i perspektiv – med ét enkelt billede? Og så til en antologi – et format, som fordrer, at billedets fortælling er ekstra rummelig og flertydig, samtidig med at den siger noget præcist og essentielt.
Et nutidsbillede af danskernes relationer, engagement og værdighed
Hvordan vurderer danskerne selv deres relationer, engagement og værdighed? To store undersøgelser foretaget af Epinion for tænketanken Cura har taget temperaturen på situationen i Danmark. Målingerne viser, at danskerne har stærke nære relationer, mens relationerne til grupper som den offentlige sektor og nydanskere er dårligere og for nedadgående.
Frihed til det fælles bedste – med Grundtvig og Hal Koch som guide
Forholdet mellem individ og fællesskab er en ældgammel problemstilling, som her i begyndelsen af det 21. århundrede har fået ny aktualitet. Det kommer blandt andet til udtryk i den interessante diskussion, der i disse år udspiller sig mellem liberalisme på den ene side og nyrepublikanisme, kommunitarisme og personalisme på den anden side.
Opgiv at være perfekt – i afmagten ligger friheden
Mennesket er ikke perfekt og bliver det aldrig. En ny erkendelse af vores uperfekthed er ved at tage form i opgøret med ånden fra ’68. Det er løgn, at hvis vi prøver hårdt nok, skal alting nok lykkes. Personalismen hylder menneskers relationer, værdighed og engagement. Men vi fejler ofte; bryder relationer, krænker hinanden og undslår os ansvaret. Det er støvets perspektiv på personer. Friheden er at erkende sin magtesløshed.
Psykisk sundhed som relationsevne
De personer, som ikke formår at leve op til arbejdslivets krav, bliver stemplet som psykisk usunde og „unormale“. De får diagnoser – som stress, angst, depression og meget andet. Men psykisk sundhed er ikke kun arbejdsevnen, det er i endnu højere grad relationsevnen. Samfundets og psykologiens normalitets- og sundhedsforståelse er blevet arbejdsramt, og kuren ligger blandt andet i værdige og engagerede relationer.
Design af sociale relationer
Velfærdsstaten giver handicappede, syge og gamle mulighed for en hidtil uset uafhængighed, men bagsiden er alt for ofte ensomhed og isolation samt et overdrevent fokus på ydelser og teknik. Det kalder på nytænkning af meningsfulde relationer og helhedsorienteret velfærdsteknologi. Når der skabes flere og bedre relationer mellem institutioner og omverden, kommer det både beboere, pårørende og personale til gode. På bostedet Skansebakken i Vejle har projektet Design af Relationer øget stedets gæstfrihed og dermed kontakt med omverdenen.
Lykkeforskning og personalismens værdier
Ambitionen bag den voksende interesse for lykkeforskning synes at have træk til fælles med det personalistiske menneskesyn. Også lykkeforskningen tilkender menneskets værdighed større betydning end vækstrater og økonomiske nøgletal og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi bedst indretter vores samfund, så det er i overensstemmelse med menneskets grundlæggende behov for relationer og engagement.
Værdig og respektfuld integration
Når indvandrere og flygtninge kommer til Danmark, er det i personalismens optik medmennesker, som vi har et ansvar for. Det er vigtigt for en god integration, at vi betragter hinanden som ligeværdige. Vi kan med rette have forventninger om, at de nye medborgere gør en indsats for at lære dansk og forsøger at kvalificere sig til at forsørge sig selv. Men det er at krænke indvandreres og flygtninges værdighed, hvis vi vil presse dem til at give afkald på vaner og skikke, som hænger nøje sammen med deres identitet.
Menneskers livsudfoldelse er udfordret af konkurrencestaten
Samfundet er i dag præget af et politisk og kulturelt opbrud mellem Konkurrencestatens tomme managementlogik og Menneskesamfundets etiske, sociale og humanistiske livsværdier. I det perspektiv arbejder den danske bevægelse SACRE, der tæller fremtrædende forskere, kunstnere og ledere, for at styrke menneskers sociale bevidsthed, værdighed og kritiske udsyn. Det gør de ved at mobilisere kunstens kreative sprog, filosofiens menneskesyn og kulturens nedarvede etiske værdier i kampen for menneskers frihed til at tænke, tale og handle på tværs og på kanten af samfundets etablerede normer.
Var Grundtvig personalist?
Der er et nært slægtskab mellem Grundtvig og personalismen i så grundlæggende forhold som menneskesyn og opfattelsen af frihed og fællesskab. Grundtvig var som personalisterne stærkt kritisk over for systemtænkning og troede på frihed til i alle forhold at vurdere, hvad der ville være til fælles bedste. Som personalisterne ville han ikke nøjes med at filosofere; han ville udøve samfundskritik, engagere sig og kæmpe for et bedre og mere retfærdigt samfund.