Vores ellers så velsmurte og velfungerende samfund er ved at bevæge sig væk fra det, som tjener menneskers egentlige lykke. De mange, der reagerer med stress og depression, er blot én indikation på dette. Vækst og konkurrence er blevet et mål i sig selv, på bekostning af sundhed og trivsel. Upersonlige kontrolsystemer indføres som en „nødvendighedens politik“, uden hensyn til effekt på individ, civilsamfund og ansatte.
Hvis vi skal ændre på dette, bliver vi nødt til at grave nogle spadestik dybere i den politiske analyse og debat. Det handler om menneskesynet. Synet på, hvad personer er, kan og trives med, er nemlig afgørende for, hvordan vi skal prioritere i vores liv. Hvordan vi indretter samfundet. Hvordan vi omgås hinanden; i hjemmet, i skolen, i foreningslivet, på arbejdspladsen. Hvordan vi bor og lever vores liv i dagligdagen.
Hvis menneskers lykke afhænger af, om de føler sig som en del af et fællesskab, kan engagere sig, er noget for nogen og bliver behandlet med respekt – så bør relationer og værdighed også være centrale pejlemærker i udvikling af velfærden. Men sådan er det ikke.
Tværtimod medfører hovedtenderser som centralisering, urbanisering og kommercialisering sammen med digitalisering, at vi står med et historisk tab af social kapital og menneskelighed. Et afpersonaliseret samfund er på vej.
I to antologier har vi bedt en række dygtige fagfolk udfolde og udfordre, hvordan personalismens menneskesyn sætter ord på, kolliderer med eller rammer ved siden af den virkelighed, de oplever i deres virkefelt.
I denne første antologi, Det personlige samfund. Personalisme i praksis, sætter vi fokus på familieliv, dannelse, fællesskab, ledelse og trivsel i velfærdssamfundet. Den anden antologi med titlen Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv udvider i tid, sted og tanke og er mere historisk, eksistentiel og filosofisk.
Indledningen bør læses først, hvorefter de enkelte temaer kan læses uafhængigt – alt efter personlig og faglig interesse. Antologierne understøttes af mere viden og løbende debat på personalisme.dk.
Vores håb er, at de to antologier sammen med grundbogen om personalisme, Det fælles bedste, ikke kun sætter menneskesynet og udfordringerne i vores tid under debat, men også bringer os et skridt videre. Tiden er kommet til en kulturrevolution mod systemstyring, vækst-fetish og væren-sig-selv-nok. Vores drøm er, at vi sammen kan skabe et relationelt gennembrud. Et paradigmeskifte, hvor menneskers relationer, engagement og værdighed kan blive grundpiller i det, som vi her betegner som det personlige samfund.
Som redaktører har vi været overvældet over den rigdom af bidrag og perspektiver, der hermed kan udgives. Vi er taknemmelige for støtten fra tænketanken Cura og forfatternes bidrag og samarbejde.
Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen