Et nutidsbillede af danskernes relationer, engagement og værdighed

---

Personalismen er kendetegnet ved at være en filosofi, der tager sit udgangspunkt i den konkrete kontekst, hvor personer udlever deres engagement, relationer og værdighed. Den insisterer på personers uafsluttethed og uudgrundelighed.

Personer kan aldrig fuldt ud sættes på formler, tal eller teori. Der er altid mere at sige. Hvis vi gør os endeligt begreb om mennesker, begår vi et overgreb på dem.

På den måde står personalismen i opposition til andre strømninger ved ikke at være generaliserbar og målbar i udgangspunktet. I en tid hvor for eksempel New Public Management og Logistic Framework Approach har gået sin sejrsgang ved målbarheden i sig selv, så vinder personalismen gehør ved at fokusere på det, der i udgangspunktet ikke kan sættes på tal.(1)

Vi vil alligevel forsøge den svære øvelse at sætte tal på danskernes relationer, engagement og værdighed ved hjælp af tal og fakta som pejlinger på personers situationer i Danmark.

Denne analytiske taløvelse kan give nogle værdifulde indikationer af, hvordan situationen eller oplevelsen generelt er. Det sker med afsæt i to store tværgående undersøgelser foretaget af Epinion for tænketanken Cura i januar 2015. Undersøgelser, der som de første af deres art afdækker danskernes oplevelse af egne relationer, engagement og værdighed i samfundet.

Målinger af mennesker

De tre hovedbegreber – relationer, engagement og værdighed – er analyseret med lige dele metodisk stringens og ydmyghed. Analyserne af eksempelvis relationer bygger på danskernes subjektive vurdering og personlige erfaring med, hvordan man oplever sit forhold til andre mennesker i samfundet. En relation vil altid være forankret i et forhold mellem personer i samfundet. Relationens kvalitet, god eller dårlig, vurderes både i forhold til tidligere erfaringer med vedkommende, men også den tidligere erfaring med andre personer i samme kontekst.

Begrebet engagement er ligeledes vanskelig at sætte på en præcis formel, da det kommer til udtryk på mange måder i de enkelte livsarenaer; familien, nabolaget, arbejdet, fritiden med videre. Fællesnævneren er dog, at et engagement udfoldes i samspil og over for andre personer i samfundet, som det for eksempel sker i forhold til ens naboer, en opgave på arbejdet eller til det fælles bedste i foreningslivet.

Det sidste begreb er værdighed. Begrebet bliver ofte udlagt som enten at have tilstrækkeligt med materielle goder til at kunne tage sig ordenligt ud, eller også er det knyttet til menneskets suverænitet eller selvbestemmelsesret. I vores forståelse er begrebet knyttet til den måde, man som person bliver mødt af andre. I den personalistiske forståelse (såvel som i menneskerettighederne) er det i spejlingen med den anden person, at man bliver bekræftet eller afvist på værdig eller uværdig vis.(2)

Tal kan ses med mange briller. Metoden og målingerne er ikke endegyldige sandheder, men pejlinger på vores tid – og inspiration til et nyt perspektiv.

Danskernes relationer er gode, men …

Epinionmålingen afdækker, hvordan danskerne oplever deres relation til forskellige grupper i samfundet, både de helt personlige som familien og de – i udgangspunktet – mere upersonlige som offentligt ansatte og ekspedienten i forretningen.

Undersøgelsen viser, at danskerne helt overordnet har gode relationer til deres medborgere, men når det gælder forholdet til det offentlige og nydanskere er der grund til bekymring. Især hvis man ser på udviklingen de sidste fire år.

De nære relationer rangeres generelt højt, hvorimod de mere distancerede relationer rangeres lavere. Det er ikke overraskende, at relationerne til de mere upersonlige grupper i samfundet er svagere end til de mere personlige og nære grupper såsom familie og venner/bekendte. Det er igennem det regelmæssige og ligeværdige personlige samvær, at relationerne opbygges og styrkes.

Relationer til familie og venner er vigtigst

De nære personlige relationer til familie og venner/bekendte skiller sig positivt ud. 91 procent af danskerne vurderer deres relation til familien som værende god eller meget god, og 79 procent vurderer deres relation til venner/bekendte som værende positiv (tabel 1.1).

Adspurgt om udviklingen i de nære relationer gennem de sidste fire år oplever mellem 25 og 28 procent af danskerne, at de generelt har fået bedre relationer til familie og omgangskreds, mens 13 procent oplever, at det er forværret i forhold til familie, og 9 procent oplever, at det er forværret i forhold til venner og bekendte. Danskernes stærke familieværdier slår altså også igennem her, hvor flere samlet set mener, at de nære relationer er forbedret (tabel 1.2).

På trods af – eller måske netop på grund af – ændrede familieformer og en mindre afhængighed af familien end tidligere, så vægter danskerne fortsat familien højest, når de bliver bedt om at rangere forskellige forhold, der har størst betydning i deres liv.

Det er imidlertid værd at bemærke, at hele 60 procent af danskerne er enige eller meget enige i, at alt for mange er ensomme i Danmark, og kun 5 procent er uenige eller helt uenige. Dertil er 50 procent af danskerne enige eller meget enige i, at vi skal fremme nye boligformer, som bedre understøtter fællesskab. Kun 10 procent er uenige eller helt uenige i dette. Så selvom de nære relationer generelt er velfungerende, er der samtidig et flertal, der mener, at ensomhed er et problem.

Relationen til offentlige institutioner er forværret

Mens danskernes nære relationer generelt er uforandrede eller forbedrede igennem de seneste fire år, så tegner der sig et anderledes billede i forhold til de øvrige relationer, man har i samfundet.

Mere end hver tredje dansker mener, at forholdet til de offentligt ansatte er blevet ringere de sidste fire år.

34 procent mener, at relationen er blevet dårligere til offentligt ansatte på sundhedsområdet. Endnu flere – 37 procent – mener, at relationen er blevet dårligere til ansatte i offentlige servicefunktioner. Mest markant er danskernes relation til offentligt myndighedsansatte, hvor 10 procent beskriver deres relation som dårlig eller meget dårlig, og 45 procent vurderer, at den generelt er blevet forværret de sidste fire år (tabel 1.2).

Relationen til de mere distancerede grupper varierer tilsyneladende afhængigt af, om der er en grad af personlig relation – medmenneskelighed om man vil – eller om der er tale om et systemforhold. Det ses ved, at der er flere danskere, som vurderer deres relation til velfærdssamfundets relationsmedarbejdere – pædagoger, bibliotekarer, lærere, sundhedspersonale – som mere positiv set i forhold til de personer, der udøver en myndighed på vegne af samfundet.

Danskernes vurdering af deres relationer til andre personer i samfundet afspejler formentlig, at de gode relationer opstår og findes i de forhold, hvor mødet imellem personerne er kendetegnet af ligeværdighed. Når relationen bliver asymmetrisk, hvor den ene part har en magtfunktion over den anden, opleves relationen som dårligere.

Velfærden er truet af store upersonlige systemer

Danskernes relationer til medarbejdergrupperne i velfærdsstaten er tilsyneladende under pres. Der er flere resultater i undersøgelsen, der indikerer, at den offentlige kontrol- og effektiviseringsdagsorden gør det vanskeligt for medarbejderne at etablere gode relationer til borgerne. Over halvdelen, 57 procent, af danskerne mener således, at velfærden er truet af store, upersonlige systemer og selvbetjening, og endnu flere, 65 procent, mener, at kontrollen og administrationen i det offentlige har taget overhånd.

Der er altså meget, der tyder på, at forværringen i forholdet til de offentlige funktioner skyldes det øgede fokus på performance, resultatmål og kontrol, som er kendetegnende for den offentlige sektor i disse år. En anden årsag kan være den øgede digitalisering og selvbetjening; noget der særligt manifesteres inden for myndighedsudøvelsen. Det synspunkt støttes af, at 60 procent af danskerne mener, at den digitale udvikling med skærme og selvbetjening overalt påvirker relationerne imellem mennesker i en negativ retning.(3)

Det, at danskerne oplever en øget distance og et mindre personligt forhold til den offentlige sektor, er formentlig også et resultat af de større administrative enheder, etablering af tværkommunale forsyningsselskaber og kommunesammenlægninger i øvrigt. Udviklingen står i skærende kontrast til, at 71 procent af danskerne ønsker et mere personligt samfund, og ligeså mange mener, at samfundet er blevet for meget system og har for lidt respekt for de mennesker, det egentlig skal tjene.

Gode relationer mellem ældre og unge

Undersøgelsen adresserer også danskernes forhold til tre hovedgrupper i samfundet: unge, ældre og nydanskere. Et fællestræk for alle tre grupper er, at de generelt får meget opmærksomhed i samfundet, og at der i offentligheden portrætteres særlige udfordringer med relationen til og imellem grupperne: Kløften mellem unge og ældre, mellem ældre og nydanskere og så videre. Undersøgelsen viser da også nogle interessante træk i forhold til dette, men med lidt uventede resultater.

I forhold til unge og gamle er der ikke belæg for, at der er en markant generationskløft, altså at unge har en dårlig relation til ældre eller omvendt. Blandt de 18-29-årige vurderer 64 procent, at de har gode eller meget gode relationer til ældre. Blandt de over 66-årige i undersøgelsen vurderer hele 78 procent, at de har gode eller meget gode relationer til unge.

Mere interessant er det, at de yngre generationer generelt har svagere relationer til både de nære og mere distancerede grupper sammenlignet med de ældre aldersgrupper i undersøgelsen.

Figuren illustrerer, at mens alle aldersgrupper generelt vurderer deres relationer til samfundsgrupperne over middel (over 3), så vurderer de ældre generationer deres relationer til alle andre grupper som bedre end de yngre generationers. Generelt vurderer de over 50-årige deres relation til alle grupperne cirka 0,3 point højere end de 18-49-årige.

Dårlige relationer til nydanskere

Nydanskere, som en generaliseret gruppe, er den gruppe, som danskerne generelt oplever at have de dårligste relationer til med en gennemsnitlig vurdering på 3,3, det vil sige lige over middel. Selvom det naturligvis kunne være værre, så er det bemærkelsesværdigt set i forhold danskernes gode relationer i øvrigt. Den gennemsnitlige vurdering af relationen til nydanskere ligger mellem 0,4 og 1,2 point lavere end til andre grupper i samfundet. Det er samtidig den gruppe, som den største andel af danskere oplever at have et enten dårligt eller meget dårligt forhold til, nemlig 13 procent (tabel 1.1). Spørgsmålet er, om den største udfordring her i virkeligheden er den altovervejende gruppe, der hverken har en god eller dårlig relation til nydanskere – altså om de overhovedet har en relation.

Undersøgelsen viser desuden, at hele 48 procent vurderer, at forholdet til nydanskere er blevet dårligere i løbet af de seneste år (figur 1.2). Det er en bekymrende udvikling, at danskernes relation til én befolkningsgruppe i den grad forværres over tid.

Det er et tegn på, at mange års integrationsindsats ikke er lykkedes tilstrækkeligt for så vidt angår relationsopbygningen imellem personerne i samfundet – det, man kan kalde den personlige og relationelle integration.

Det er et fokus, det har været vanskeligt at få øje på. Fokus har været på at tilegne sig det danske sprog, accept af og/eller indarbejdelse af danske normer og værdier samt ikke mindst at gennemføre uddannelse og arbejde. Det danske samfund har prioriteret den strukturelle og kulturelle integration over den relationelle, og resultatet har – mod hensigten – været, at nydanskere ikke er vellykket integreret i det danske fællesskab, hvis man ser det som en relation imellem mennesker.

Alder spiller tilsyneladende også en rolle i forhold til danskernes oplevelse af deres relation til nydanskere, og der er interessante forskelle på tværs af alder. De 18-29-årige og de over 66-årige vurderer deres relation til nydanskere til henholdsvis 3,4 og 3,5, altså højere end de 30-49-åriges vurdering på 3,2.4 Det er også de unge og de ældre, der oplever størst forbedring i forholdet til nydanskere. For eksempel mener 19 procent blandt de 18-29-årige, at der er en forbedret relation, men også her er det hele 44 procent, der mener, at relationen er blevet dårligere eller meget dårligere (tabel 1.4). De ældre er generelt den aldersgruppe, der har de bedste rela­tioner til nydanskerne. Det er bemærkelsesværdigt og modbeviser forestillingen om, at ældre er mere utrygge ved nydanskere end andre.

Danskerne vægter engagement og fællesskab

Ligesom relationer er også engagement afgørende for menneskelig trivsel ifølge personalismen. Engagement udfoldes hos den enkelte person både i nære relationer, i lokalsamfundet, i foreningslivet, i arbejdet og i mange andre facetter af livet. De er således et begreb, der er vanskelig at sætte på en enkel formel. Danskernes engagement skal belyses med al respekt for de nuancer, der ligger i begrebet.

91 procent af alle danskere udtrykker, at mennesker trives, når de er engagerede på den ene eller anden måde. Samtidig mener 77 procent, at fællesskaber er centrale for, at vi kan udfolde vores engagement. Særligt blandt de yngre aldersgrupper står fællesskabsidealet stærkt.

Over 82 procent af de 18-39-årige støtter ideen om fællesskaber. Det skal ses i forhold til, at kun 28 procent af danskerne mener, at kollektivisme er godt.(5) Selvom både fællesskab og kollektivisme søger at indfange den måde, som mennesker kan arbejde sammen på, så er kollektivisme forståelsesmæssigt kendetegnet ved at underlægge individet fællesskabet, hvorimod fællesskab per se betoner den enkeltes selvstændige rolle i relation med andre. Det bekræftes af et stort flertal, 74 procent, der mener, at mennesker trives i relationen – fællesskabet – med andre.

72 procent udtrykker, at det er vigtigt, at mennesker engagerer sig i deres lokale område, og 70 procent mener, at vi skal engagere os mere i vore medmenneskers liv.

Vigtigheden af naboskab og foreningsliv

Danskernes engagement i det helt nære kommer blandt andet til udtryk i deres syn på naboskabet. Ifølge en større europæisk undersøgelse fra 2012 oplever danskerne generelt, at de er engagerede i hinandens liv og er gode til at hjælpe hinanden i lokalområdet. Det vægtes særligt højt blandt folk over 40 år. De har haft samme bopæl igennem længere tid og har dermed også haft tiden til at opbygge gode relationer til andre i lokalområdet.

Danskerne bruger i høj grad også deres fritid til at engagere sig i foreningsfællesskaber. I 2013 viste en undersøgelse foretaget af Gallup for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, at 56 procent af danskerne var medlem af en eller flere foreninger. Over halvdelen af de foreningsaktive, 52 procent, havde udført frivilligt arbejde inden for den seneste måned, og 39 procent havde brugt mere end en time om ugen på frivilligt arbejde.

Danskernes engagement i foreningslivets fællesskaber er meget stærkt. En analyse af danskerne holdning til frivilligt arbejde foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i 2014 viste, at 58 procent af dem, der udfører frivilligt arbejde, bakker op om foreningslivet som rammen for det frivillige arbejde, samtidig med at halvdelen af danskerne ikke mener, at det offentlige skal blande sig i og organisere frivilligt arbejde. Motivationen for at engagere sig handler altså for mange om at samles i selvstyrende fællesskaber, der arbejder for at skabe eller forandre noget.

Værdighed i de nære og fjerne relationer

Foruden relationer og engagement betoner personalismen værdighed, som knytter sig til den måde, man bliver mødt af andre. Epinionmålingen viser en nøje sammenhæng mellem nærheden i relationen og graden af den værdighed, man oplever i relationen. Danskernes gode relationer til deres familie og venner/bekendte afspejles i, at de oplever at blive behandlet værdigt af samme. Danskerne oplever derimod ikke at blive behandlet særligt værdigt eller respektfyldt i de mere distancerede relationer.

84 procent af danskerne oplever, at de bliver behandlet meget værdigt af deres familie. Næsten lige så mange, 74 procent, har samme oplevelse i forhold til deres venner og bekendte.

Et helt andet billede tegner sig i forholdet til det offentlige, hvor blot 36 procent af danskerne oplever en høj grad af værdighed i relation til de sundhedsansatte. I forholdet til ansatte i service- og myndighedsfunktioner er tallene endnu lavere, henholdsvis 28 procent og 22 procent. Særligt de ansatte i myndighedsfunktioner skiller sig ud, hvor næsten hver fjerde dansker oplever egentlig disrespekt.

Der tegner sig et tankevækkende mønster: Jo mere sårbar man – umiddelbart – er, desto mere møder de offentligt ansatte tilsyneladende borgeren med værdighed og respekt. En forklaring kan være, at borgerne i højere grad retter en eventuel utilfredshed mod systemet fremfor mod sundhedspersonalet i borgernære funktioner, herunder sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere med flere. Ligesom en forklaring kan være, at sundhedspersonalet i Danmark generelt er dygtige og tilhører en gruppe, der qua deres uddannelsesvalg vægter det menneskelige højt.

Når det gælder de større, generaliserede samfundsgrupper; nydanskere, ældre og unge, så skiller de ældre og unge sig forholdsvis positivt ud. 43 procent af danskerne oplever således de ældre som respektfulde i deres møde med andre, og 35 procent oplever det samme med de unge. Nydanskerne skiller sig også negativt ud i denne sammenhæng. 25 procent af danskerne oplever generelt at blive behandlet mindre respektfuldt af nydanskere. Igen et tegn på, at den relationelle integration ikke er vellykket.

Sammenhængen mellem relation og værdighed

Som tidligere pointeret indikerer Epinionundersøgelsen, at den offentlige kontrol- og effektiviseringsdagsorden gør det vanskeligt for medarbejderne at etablere gode relationer til borgerne. Især i social- og sundhedssystemet ser dette ud til at påvirke graden af værdighed og respekt, hvor en stor del af danskerne, 62 procent, mener, at mange føler sig uværdigt behandlet, og blot 7 procent er uenige i den holdning.(6) Sammenholdes det med, at 12 procent oplever at blive behandlet uværdigt af de sundhedsansatte (tabel 1.7), er det igen en indikation af, at danskerne formår at skelne imellem systemet og de rammer, som de ansatte arbejder under, og så den enkelte ansatte og vedkommendes evne til at gøre det bedst mulige inden for de givne rammer.

Sammenholdes danskernes oplevelse af deres relationer med, hvor værdigt de føler, at de bliver behandlet i disse, så tegner der sig et mønster, hvor der er væsentlig forskel på de nære og de fjernere relationer.

Danskerne vurderer selve relationen til de offentlige funktioner til at være forholdsvis positiv, mellem 3,4 og 3,8, hvorimod deres oplevelse af værdighed i relationen med de samme grupper er noget lavere, mellem 2,9 og 3,3 – det vil sige mellem 0,4 og 0,6 point lavere (tabel 1.8).

Forklaringen er formentlig, at relationerne til særligt de offentligt ansatte er blevet mere funktionelle og systemiske, hvor der er et øget fokus på at få opfyldt eller leveret en bestemt ydelse. Relationerne er blevet mere upersonlige.

Samlet set synes der at være en kobling imellem oplevelsen af en god relation og det at blive mødt med værdighed og respekt. Relationer, hvor over 70 procent af danskerne vurderer deres relation som god eller meget god, er samtidig også de relationer, hvor danskerne oplever en høj grad af værdighed. Det er nærliggende at antage, at de frie og langvarige relationer er gode, fordi de bygger på en grundlæggende værdighed og anerkendelse, og at forudsætningen for værdighed er det gensidige, personlige møde – relationen.

Større følelse af værdighed hos ældre

Ser vi på de forskellige aldersgrupper, så antyder undersøgelsen også en sammenhæng mellem alder og oplevelse af værdighed. Den ældre generation i undersøgelsen, gruppen af de over 66-årige, angiver i højere grad, at de bliver mødt værdigt end de øvrige aldersgrupper.

Som det fremgår af figur 2, så er der, især i forhold til myndighedsansatte, butikspersonale og håndværkere, et markant generationsskel imellem de +66-årige og de øvrige aldersgrupper i deres oplevelse af, hvor værdigt og respektfuldt de bliver mødt af grupperne.

Et andet interessant element er, at de 18-29 årige i markant højere grad end de 30-65 årige oplever at blive mødt værdigt af nydanskere.

Værdigheden er uforandret, men …

Indledningsvis så vi på, hvordan danskerne mener, at forholdet til forskellige grupper har udviklet sig i de sidste fire år (tabel 1.2). Det omhandler danskernes generelle oplevelse af udviklingen i relationen til grupperne. Ser vi derimod på, hvordan danskerne selv oplever at blive behandlet, som i højere grad knytter sig til egne erfaringer og følelse af værdighed, så udtrykker omkring 70 procent, at de generelt oplever samme behandling fra grupperne i dag som for fire år siden.

Går vi tættere på tallene, optræder der dog også her nogle interessante forskydninger. 22 procent oplever, at de bliver behandlet bedre eller meget bedre af deres familie, og 17 procent oplever, at de bliver behandlet bedre eller meget bedre af deres venner og bekendte. Samtidig er der blot henholdsvis 3 og 4 procent, der oplever at blive behandlet mindre værdigt og respektfuldt af samme grupper.

Omvendt oplever flere mindre værdighed i deres relation til de offentligt ansatte. Selvom mellem 8 og 12 procent af danskerne oplever en øget grad af værdighed i deres møde med offentligt ansatte, så er der mellem 11 og 18 procent, der oplever at blive behandlet dårligere af samme gruppe i dag sammenlignet med for fire år siden, igen mest udtalt for gruppen af myndighedsudøvende. Også forholdet til nydanskere gør sig igen negativt bemærket, hvor 17 procent føler sig dårligere behandlet af denne gruppe.

I forhold til gruppen af privatansatte er der tale om den modsatte tendens. Flere danskere oplever at blive behandlet bedre af servicepersonale i butikkerne og håndværkere end andelen, der oplever en ringere behandling (se tabel 1.9).

Paradokser i undersøgelsen

Med afsæt i Epinionundersøgelsen ser vi flere paradokser udspille sig.
Danskerne har rigtig gode relationer og oplever en høj grad af værdighed i deres forhold til familien. Det kan synes selvfølgeligt, men forekommer også paradoksalt i en tid, hvor mange er blevet uafhængige af familien, og mange ægteskaber ender i skilsmisse. I 2012 var skilsmisseprocenten blandt de højeste siden 1986. Trods individualiseringen og frigørelsen fra familie og normerne omkring denne, så står danskernes familieværdier altså stærkt. Endda stærkere end for år tilbage.

Danskernes forhold til de offentlige funktioner, som det kommer til udtryk i relationen til personer i den offentlige sektor, opleves som markant forværret over de senere år, og er generelt på et betydeligt lavere niveau end andre relationer. Forholdet til offentligt ansatte i myndighedsfunktioner og nydanskere opleves mest forværret med henholdsvis 45 og 48 procent (tabel 1.2).

Det er imidlertid værd at bemærke, at når danskerne bliver spurgt om, hvordan de selv oplever at blive behandlet af de forskellige grupper i dag i forhold til for fire år siden, så mener omkring 70 procent, at det er uforandret. Men forholdet til offentligt ansatte i myndighedsfunktioner og nydanskere skiller sig igen negativt ud med en forværring på henholdsvis 18 og 17 procent (tabel 1.9).

Forskellene i resultaterne, alt efter om der spørges til danskernes generelle oplevelse eller deres egen oplevelse, tyder på, at der er forskel i opfattelsen af på den ene side systemet eller udviklingen i samfundet og på den anden side det personlige møde med eksempelvis offentligt ansatte eller nydanskere.

Danskerne oplever tilsyneladende relationen til personer i den offentlige sektor som presset af effektiviserings- og kontroldagsordenen, der flytter fokus fra relationen til funktionen, og der er tydelige tegn på en stigende modvilje mod centralisering og fremmedgørelse.

57 procent af danskerne mener, at velfærden er truet af store, upersonlige systemer og selvbetjening, og hele 71 procent mener, at vi skal skabe et mere personligt samfund. Det er markante tal.

Når danskerne generelt oplever en dårlig og forværret relation til nydanskere, er paradokset, at det er relationen, der både er udfordringen og løsningen. Der er nøgternt betragtet behov for at øge den personlige integration af nydanskere i danskernes fællesskaber, parallelt med den funk­tionelle integration, der allerede pågår med fokus på uddannelse og sprogkompetencer hos nydanskere.

Personalismen i perspektiv

Epinionundersøgelsen viser overordnet det, som antologien Det relationelle menneske – Personalisme i perspektiv belyser, nemlig at personalismens centrale begreber er dybt rodfæstede i danskernes værdier og livsglæde, og at et øget fokus på relationer, engagement og værdighed er en nødvendig del af svaret på nogle af de udfordringer, vi står overfor som samfund. Ikke mindst i forhold til den offentlige sektor og nydanskere.

Undersøgelsen understreger, at danskerne prioriterer familie, fællesskab og engagement højt, og det er af allerstørste betydning, at vi fortsat skaber rammer og grobund for, at dette kan udfolde sig til glæde og gavn for den enkelte og det fælles bedste.

Noter

1) New Public Management (NPM) er et system inden for management, som offentlige forvaltninger har benyttet siden 1980’erne med det formål at modernisere den offentlige sektor. Begrebet blev første gang lanceret af den engelske forsker Christopher Hood i 1991. Grundantagelsen bag NPM var, at den offentlige sektor var forvokset, dårligt ledet og for bureaukratisk og ineffektiv. Ifølge NPM vil markedsorientering i den offentlige sektor føre til en mere omkostningseffektiv forvaltning uden væsentlige negative konsekvenser for andre af forvaltningens mål og overvejelser. Logical Framework Approach (LFA) er et styringsværktøj, der hovedsageligt bruges til at designe, monitorere (overvåge) og evaluere internationale udviklingsprojekter. Variationer af dette værktøj er Goal Oriented Project Planning (GOPP) eller Objectives Oriented Project Planning (OOPP).

2) I FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder vedtaget den 10. december 1948 står der i første artikel, at „Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.“

3) Epinion for Cura, „Holdningsundersøgelse blandt danskerne – Holdninger“, januar 2015: 60 procent af danskerne er „Enige“ eller „Meget enige“ i, at „Den digitale udvikling med skærme og selvbetjening alle vegne går ud over relationerne imellem mennesker“. 16 procent er „Uenige“ eller „Helt uenige“.

4 Epinion for Cura, „Holdningsundersøgelse blandt danskerne – Værdier“, januar 2015: Tabel 60, 43 procent af de 18-29-årige danskere karakteriserer deres forhold til nydanskere som „Godt“ eller „Meget godt“, mens 48 procent af de over 66-årige danskere karakteriserer deres forhold til nydanskere som „Godt“ eller „Meget godt“.

5) Epinion for Cura, „Holdningsundersøgelse blandt danskerne – Holdninger“, januar 2015: 27 procent af de 18-29-årige og 19 procent af de 30-39-årige er „Meget enige“ i, at fællesskab er godt. I de samme to aldersgrupper er henholdsvis 56 procent og 63 procent „Enige“.

6) Epinion for Cura, „Holdningsundersøgelse blandt danskerne – Holdninger“, januar 2015: 62 procent af danskerne er „Enige“ eller „Meget enige“ i, at „Mange føler sig uværdigt behandlet i social- og sundhedssystemet.“ Kun 7 procent er „Uenige“ eller „Helt uenige“.