Lykkeforskning og personalismens værdier

---

Hvad har lykkelige personer til fælles? Det er det spørgsmål, vi lykkeforskere forsøger at svare på. Vi anvender metoder, som er velkendte inden for sundhedsvidenskaber, hvor vi i en årrække har
forsket i mønstre hos de personer, der lever længst. På baggrund af disse studier ved vi i dag, at alkohol og rygning forkorter vores liv, mens motion og en sund kost forlænger det. På samme vis
forsøger vi at identificere mønstre inden for trivsel, livskvalitet og tilfredshed med livet på tværs af kloden. Hvad har de folk til fælles, der oplever høj livskvalitet, hvad enten de så kommer fra
Danmark, Tyskland, Japan eller USA? Det har vi i større og større grad viden om, og lykkeforskningen kan derfor være et værktøj, når vi diskuterer, hvordan vi bør indrette vores samfund bedst muligt, og kan samtidig udgøre en ny måde at måle fremskridt på.

Længe har vi forsøgt at indfange fremskridtet i vores samfund ved hjælp af økonomiske beregninger som bruttonationalproduktet (BNP). BNP er rimeligvis en god målestok for produktion
og økonomisk vækst, men siger kun meget lidt om et samfunds sammenhængskraft og borgernes livskvalitet.

Lad os måle det, der har betydning

Allerede i 1968 ramte Robert Kennedy noget helt centralt, da han skrev: „BNP måler alt, undtagen det, som gør livet værd at leve.“ Skal vi få forståelse for, hvad der gør livet værd at leve, må vi tage
andre midler i brug.

Den erkendelse har i dag fået en lang række lande og organisationer til at udvikle indikatorer for fremskridt, der inddrager lykke og livskvalitet. Ambitionen bag den voksende interesse for lykkeforskning synes at have træk til fælles med det personalistiske menneskesyn, fordi også her tilkendes menneskets værdighed større betydning end vækstrater og økonomiske nøgletal. Også
lykkeforskningen sætter mennesket først og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi bedst udnytter vores velstand og indretter vores samfund, så mennesker kan trives. Det første skridt på vejen er at øge vores viden om, hvad det rent faktisk er, der gør os lykkelige.

De fleste danskerne ser skeptiske ud, når man taler om at ville måle lykken. Er det ikke med overhængende fare for reduktionisme at sætte noget så udefinerbart og subjektivt på formel? Lykkeforskningen anerkender, at lykken bestemt er en subjektiv størrelse, men det betyder ikke, at den ikke kan undersøges videnskabeligt og systematisk. Til sammenligning forskes der også i
andre fænomener, der kan være vanskelige at måle objektivt – eksempelvis stress og depression. Lykkeforskningens ambition er at finde frem til, hvad lykkelige mennesker har til fælles – ikke at
spærre den enkeltes livskvalitet inde i ensidige formler.

Personalismen giver et teoretisk bud på menneskets beskaffenhed og fundamentale behov. I dette kapitel vil jeg undersøge, hvordan en sådan forståelse af mennesket kan suppleres af viden hentet fra både dansk og international lykkeforskning.

Frihed til engagement

Personalismen betoner menneskets værdighed. Dermed følger naturligt også anerkendelsen af menneskets frihed som noget ukrænkeligt. Koblingen mellem menneskeværd og frihed er ikke
nogen ny idé, men genfindes også i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776. I dag møder vi den også i FNs menneskerettighedserklæring, som blandt andet blev forfattet af den
franske personalist Jacques Maritain.

Lykkeforskning bekræfter, at frihed er afgørende for menneskers livskvalitet (1). Graden af den frihed, vi nyder, har med andre ord stor betydning for, hvor lykkelige vi føler os. I World Happiness Report fra 2012 udtrykkes det klart:

„Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv.“

Earth Institute, Columbia University (2012) World Happiness Report.

I Danmark oplever vi en høj grad af frihed både i form af rettigheder og muligheden for at bestemme over vores eget liv. En del af forklaringen på danskerne høje lykkeniveau skal derfor findes deri, at vi i Danmark råder over friheden til at forme vores liv.

At opleve personlig frihed er vigtig for vores livskvalitet, ikke mindst fordi frihed udgør en væsentlig forudsætning for at kunne forholde sig engageret til sig selv og andre.

Det ansvar, friheden byder mennesket, kan unægtelig virke tyngende, men det er samtidig udgangspunktet for, at vi kan tilføje tilværelsen mening og værdi.

Meningen er at være engageret i noget større

Mennesker er meningssøgende væsener. At føle en mening med tilværelsen har således stor indflydelse på, hvordan vi evaluerer vores liv, og hvor lykkelige vi føler os.

Personalismen er på samme måde en engagementets filosofi og tager udgangspunkt i det faktum, at mennesket former og udfolder deres personlighed igennem de valg, det træffer, og de handlinger, det udfører i relation til andre.

Behovet for at skabe og opleve mening havde allerede Aristoteles blik for, da han for mere end 2000 år siden definerede det gode liv. Det, vi oplever som meningsfyldt, er ofte centreret omkring at hjælpe eller bidrage positivt til andres liv.

I efteråret 2013 blev Danmarks første lykkeregnskab foretaget i ­Dragør Kommune.(3)

Billedtekst

Undersøgelsen giver os blandt andet et indblik i, hvordan følelsen af mening påvirker Dragør-borgernes livskvalitet. Et resultat fra undersøgelsen vidner om, at omkring hver tiende borger i
kommunen ikke oplever, at livet rummer tilstrækkelig mening. Dette påvirker deres tilfredshed med tilværelsen generelt og det står klart, at borgere, der i mindre grad oplever en følelse af mening, rapporterer et væsentligt lavere lykkeniveau i gennemsnit.

Tal og middeltal kan fortælle forskere meget om generelle sammenhænge. Noget andet er de overvejelser, den enkelte gør sig i hverdagen. I bestræbelsen på at kortlægge lykkens årsager i
Dragør gennemførtes også personlige interviews, hvor borgerne fik lejlighed til at sætte ord på det, de mener giver glæde og livskvalitet. I de interviews går betoningen af mening igen.

Langt de fleste peger på, hvordan det at hjælpe andre giver en mening og livskvalitet. Oplevelsen af at bruge sine personlige styrker i en større sags tjeneste fremhæves gentagne gange som en kilde til lykke.

Netop derfor kan engagementet i frivilligt arbejde vise sig at være en nøgle til et mere meningsfuldt og lykkeligt liv.

Frivillighed og fællesskab

Studiet fra Dragør kommune viser, at der er sammenfald mellem de personer, der laver frivilligt arbejde og dem, der oplever en høj grad af mening i tilværelsen. Blandt de borgere, der oplever en høj grad af mening i deres liv, er det 43 procent, der arbejder frivilligt, mens tallet er ca. 15 procent for dem, der i mindre grad oplever mening eller formål i livet.

International lykkeforskning bekræfter tesen om, at der skulle bestå en sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde. Personer, der arbejder frivilligt, har generelt vist sig at være mere lykkelige. (4)

Sammenhængen ser ud til at gå begge veje. Altså at lykkelige mennesker oftere vælger at arbejde som frivillige og samtidig, at frivilligt arbejde øger lykkefølelsen.

Meget tyder på, at danskerne forstår og anerkender relationen mellem livskvalitet og engagement i fællesskabet. Knap to millioner danskere deltager på en eller anden måde i frivilligt arbejde. (5) Det er europæisk rekord, og tager man Dragør Kommune som eksempel, får man indtryk af, at endnu flere ønsker at tage del i det lokale civilsamfund. En del af forklaringen på sammenhængen mellem lykkefølelser og frivilligt arbejde er, at frivilligt arbejde styrker vores bånd til fællesskabet.

Det kan lyde banalt, men følelsen af at være del af fællesskabet har afgørende betydning for, hvordan vi evaluerer vores liv.

Tillid skaber glæde

Det lokale fællesskab er et godt udgangspunkt for at skabe mening, sociale tilhørsforhold og livstilfredshed for mennesker hver især. Set i et større perspektiv styrker den enkeltes engagement sammenhængskraften i vores samfund. Et stærkt civilsamfund, som eksempelvis det danske, er kendetegnet ved en høj grad af tillid blandt borgerne. Møder vi hinanden i den lokale fodboldklub eller til fællesspisning i boligforeningen, opbygger vi en gensidig tillid, der kan aflæses på vores lykkeniveau. Det skaber glæde at vide, at vi vil hinanden det godt.

Graden af tillid anses i dag af lykkeforskere for at være en af forklaring­erne på forskelle i lykkeniveau blandt verdens befolkninger. 6 I Danmark mener tre ud af fire personer, at man kan stole på de fleste mennesker, mens det globale gennemsnit er én ud af fire. Måske er det også en del af forklaringen på, at vi danskere generelt svarer bekræftende, når vi bliver spurgt, om vi er lykkelige.

Relationer: Lykken er de andre

Mennesker er relationelle, siger personalister. Når personalismen betoner relationerne så stærkt, er det i erkendelse af, at vel er vi unikke individer, men på samme tid er vi – positivt forstået –
bundet til hinanden. Mennesker er relationelt forbundne. Vi er gensidigt afhængige; vi interagerer, og vi påvirker hinanden.

Behovet for samvær og fællesskab med andre er utvivlsomt noget af det mest betydningsfulde for vores mentale velbefindende. Det er derfor ikke overraskende, at der også blandt lykkeforskere hersker bred enighed om, at de sociale relationer har stor betydning for menneskers lykke. (7)

Som tidligere nævnt er følelsen af at være en del af fællesskabet vigtigt. Endnu mere afgørende er måske de nære relationer, det vil sige forholdet til de mennesker, vi omgiver os med hver eneste dag; familien, vennerne og måske kollegaerne. Blandt vores nærmeste oplever vi ideelt set at blive hørt, set og forstået. Her kan man give og modtage støtte, dele sine tanker og følelser. Det skaber en tryghed, der er uundværlig, hvis et menneske skal trives og føle sig lykkelig.

Lykkeregnskabet fra Dragør lader os forstå, at tilfredsheden med vores nære relationer ofte er den bedste indikator for, hvor højt vi vurderer vores lykke. De borgere, der er mindst tilfredse med deres sociale relationer, rapporterer således også markant lavere lykkeniveauer. Billedet bakkes op, når man spørger borgerne direkte. Her er de tætte sociale relationer også i centrum. Mange nævner venner som afgørende. For andre er det børn eller børnebørn, der betyder mest.

Sammenhængen mellem sociale relationer og lykke viser sig at gå begge veje. Bedre sociale relationer øger lykkeniveauet, og et øget lykkeniveau forbedrer samtidig evnen til at indgå i det sociale netværk. Har man gode relationer i forvejen, synes det altså sandsynligt, at man vil skabe endnu flere i fremtiden.(8) Det lyder opløftende, men giver også et praj om konsekvenserne for dem,
som står uden for det sociale.

Ensomheden slår os ihjel

Forskning bekræfter, at social isolation har store personlige og følelsesmæssige omkostninger. Sammenhængen mellem ensomhed og fysisk og psykisk sygdom er velkendt. Ensomme ældre har en forøget mortalitetsrate (9) og studier tilkendegiver, at social isolation kan medføre forhøjet risiko for både demens (10) og depression (11).

Faktisk peger meget på, at ensomhed og mangel på socialt samvær kan udgøre en lige så stor helbredsrisiko end eksempelvis rygning. (12) At være sund og rask har af indlysende grunde også betydelig indflydelse på, hvordan vi evaluerer vores liv. (13)

Det er altså tydeligt, at mangel på sociale relationer kan have vidtrækkende konsekvenser for et menneskes lykke. Det kan derfor synes nødvendigt, at vi udvider vores sundhedsbegreb og måske
ligefrem begynder at tænke i „sociale recepter“.

Men betyder det, at samfundet nu skal blande sig i vores sociale relationer? Måske ikke direkte, men staten eller kommunen kan være med til at skabe de rammer, hvorunder relationer kan opstå og styrkes.

Den forståelse var også udgangspunktet for de initiativer, som borgerne i Dragør selv var med til at udforme i forbindelse med udformningen af byens lykkeregnskab. Det tager tid at opbygge
nære relationer, og tiltag, der vil fremme tætte venskaber, må være langsigtede. Derfor ramte blandt andet et forslag som ugentlige spisefællesskaber plet.

Mere vidtgående er tanken om at satse på nye boligformer, hvor familier, unge og gamle kan bo side om side. Sådanne bofællesskaber opfordrer beboerne til at tilsidesætte traditionelle fællesskaber og skabe sociale relationer på tværs af de sociale cirkler, vi normalt befinder os i.

På vej mod en lykkeligere fremtid?

Eksemplerne fra Dragør gør det klart, at det er muligt at lade menneskelig trivsel, lykke og livskvalitet guide vores politiske beslutninger og initiativer.

Det synes ensidigt, om ikke naivt at forestille sig, at et enkelt tal kan opsummere et lands tilstand – om det tal så er udtryk for bruttonationalproduktet eller lykken. Men vi må forstå, at det, vi
måler, har betydning for, hvad vi gør.

Træder vi dagligt op på vægten, bliver vi mere opmærksomme på, hvad vi spiser og hvor meget motion, vi dyrker. Bærer vi en skridttæller, begynder vi at gå længere hver dag. Derfor må vi måle
det, der har betydning – alt det, som gør livet værd at leve. Noget tyder på, at den erkendelse, som lykkeforskningen tager sit afsæt i, og som den deler med det personalistiske menneskesyn, breder sig i disse år.

Det er heldigvis ikke bare politikerne og beslutningstagere, der har fået øje på, at vores velstand ikke kan bruges som kompas for et lykkeligt samfund. Det, man måske kunne kalde den store mentale omstilling, kan nemlig også spores hos den enkelte.

Meget tyder på, at mange af os er begyndt at se os om efter alternative værdier til de materielle goder, vi synes at have jagtet de sidste mange årtier.

Det betyder en øget interesse for at møde andre mennesker og folkekøkkener, byhaver og samtalesaloner skyder op som aldrig før. Moderne mennesker er ved at genfinde deres værdighed i engagerede relationer, vil personalismen sige.

Vender vi igen blikket mod Dragør-undersøgelsen, er det sigende, at mere end 60 procent af borgerne i kommunen kunne tænke sig at lære folkene i deres lokalområde bedre at kende.

Tendenser som disse giver lykken gode udsigter i Danmark. For skal vi skabe mere lykke og trivsel, peger alt på, at det må være et fælles projekt.

Noter

1. Veenhoven, Ruut (2004) Happiness as a public policy aim: the greatest happiness principle.
2. Earth Institute, Columbia University (2012) World Happiness Report.
3. Lykkeregnskabet fra Dragør var det første af sin art i Danmark og blandt de første i verden. Til grund for undersøgelsens resultater ligger en kvantitativ undersøgelse involverende 6 procent af kommunens voksne befolkning. Som supplement til den kvantitative undersøgelse er der gennemført en række kvalitative interviews.
4. Loga, Jill (2010) Livskvalitet. Betydning av kultur og frivillighet for helse, trivsel og lykke.
5. European Quality of Life Survey (2011) Participation in volunteering and unpaid work.
6. Helliwell, John F. og Wang, Shun (2010) Trust and Well-being.
7. Haller, Max og Hadler, Makus (2006) How Social Relations and Structures Can Produce Happiness and Unhappiness: An International Comparative Analysis, Social Indicators Research, Vol. 2, pp. 169-216.
8. Earth Institute, Columbia University (2013) World Happiness Report.
9. Steptoe, Andrew et al. (2013) Social Isolation, loneliness, and allcause mortality
10. in older men and women.
11. 10 Holwerda, Jan et al. (2012) Feelings of loneliness, but not social isolation, predicts de- mentia onset: Results from the Amsterdam
12. study of the Elderly (AMSTEL).
13. 11 Cacioppo, John T. and Hughes, Mary Elizabeth (2006) Loneliness as a Specific Risk Factor for Depressive Symptoms: Cross-
14. Sectional and Longitudinal Analyses.
15. 12 Holt-Lunstad, Julianne et al. (2010) Social Relationships and Mortality Risks: A Meta analytical View.
16. 13 Graham, Carol (2009) Happiness around the World.