Kategorier
Den genoprettede relation Det relationelle menneske

Desmond Tutu og ubuntu

Desmond Tutus arbejde med at forsone Sydafrika til et fredeligt og værdigt samfundsfællesskab er et mageløst eksempel på personalisme i praksis. Desmond Tutu er personalist, fordi han både er anglikaner og afrikaner. Han sammentænker sin kristne tro og den anglikanske betoning af mennesket som skabt med en afrikansk tanke om ubuntu, menneskers forbundethed.Fortsæt læsningDesmond Tutu og ubuntu

Kategorier
Den værdige sameksistens Det relationelle menneske

Romaerne – personalismens menneskesyn sat på prøve

Romaerne udgør Europas største etniske mindretal og er den mest marginaliserede minoritetsgruppe i vores del af verden. Hvordan er romaernes vilkår i en dansk sammenhæng målt på personalismens værdier? Hvordan sikrer vi, at en minoritetsgruppe, der har været stigmatiseret i århundreder, reelt får mulighed for at træde ind i rollen som aktive medborgere? Er vi parate til at se historien i øjnene og tage konsekvenserne af fortidens forfølgelser og overgreb?Fortsæt læsningRomaerne – personalismens menneskesyn sat på prøve

Kategorier
Det gode samfund Det relationelle menneske

Luther Kings kamp for økonomisk retfærdighed lever videre

Når økonomisk udbytning bliver vigtigere end mennesker, kan racisme og ulighed umuligt besejres. Kapitalismen fortrænger, at livet er noget fælles, ligesom socialismen overser, at livet er noget personligt. Sådan lød Martin Luther Kings analyse i midten af 1960’erne, som fortsat synes aktuel i den vestlige verden, hvor kapitalisme er blevet målet – frem for midlet. Når man udfordrer fastgroede forestillinger i samfundet, må man forvente, dengang som nu, at mange finder det urealistisk, men det skal ikke afholde os fra at gøre det.Fortsæt læsningLuther Kings kamp for økonomisk retfærdighed lever videre