Relationel tænkning kan revolutionere kriseramt Europa

---

Hvis vi skal navigere sikkert igennem den igangværende økonomiske, finansielle og politiske krise i Europa, kræver det, at kontinentets førende økonomer og politikere forstår, at krisen er et symptom på en langt dybere, kulturel krise.

Den generelle afhængighed af gæld på alle niveauer, de kortsigtede finansielle tilbagebetalinger, der fungerer som markedernes dominerende drivkraft, og en aggressiv kulturel individualisme må adresseres, for disse tendenser er alle med til at underminere det europæiske samfunds mest centrale værdier.

Når demografiske og sociale tendenser såsom langvarige fald i fødselsrater og stigende alderdom regnes med, har kontinentet brug for mere end en økonomisk redningskrans og kaution: Europa har brug for en dybdegående reform, der relaterer til vores centrale værdier og visioner.

Vi har brug for en ny, alternativ vision for Europa; en vision, der når ud over det snævre mål om at opnå økonomisk vækst igennem politisk reform.

Michael Schluter

Vi har brug for en ny, alternativ vision for Europa; en vision, der når ud over det snævre mål om at opnå økonomisk vækst igennem politisk reform. Samtidig med at en velfungerende økonomi er vital, kan en langvarig forbedring af det europæiske samfund kun nås ved at opvurdere de menneskelige relationers centrale bidrag på områder som social kapital, økonomisk fremgang og kulturliv. Uden det relationelle aspekt vil opnåelsen af økonomiske og politiske mål, så vel som øget velfærd, blive svært, hvis ikke umuligt.

Krisens natur

Over hele Europa ser vi i dag symptomer og tegn på en generel og langvarig utilfredshed. Overalt, fra den rekordhøje arbejdsløshed blandt unge i Sydeuropa til den faldende demokratiske deltagelse og den stigende psykiske (stress)sygdom, ser vi, hvordan især de unge må høste frugterne af de økonomiske og sociale politikker, der føres ud fra en individualistisk, rettighedsbaseret dagsorden.

Samtidig præges den europæiske sindstilstand af en økonomisk usikkerhed, der har sin årsag i den høje nationale gæld og den svage vækst, som har kendetegnet den haltende, jobløse genrejsning siden 2010. Europæernes mistillid til politikere og den politiske proces er stigende, og den Europæiske Union opfattes i stigende grad som fjern, ineffektiv og korrupt. (1)

Denne tendens har ført til en stigende støtte til højreorienterede, politiske bevægelser blandt europæerne, og truslen om vold og social uro er stigende. (2)

Den grundlæggende årsag

Det kan med nogen ret hævdes, at der er fire store ideer, der driver europæisk kultur, og som sammen former et gensidigt forstærkende, socialt og økonomisk paradigme: Individualisme og Forbrugerisme opererer på et personligt niveau, mens Kapitalisme og Statisme (Stor-Staten) opererer på det strukturelle niveau.

Forbrugerismens ideal om jagten på den totale valgfrihed, afkoblet fra at skulle betale en eventuel pris eller forholde os til konsekvenserne af vores valg, har fået status som en moralsk absolut i Vesten. Den individualistiske frihedsetik, „jeg er et uafhængigt individ, der kan handle, som jeg ønsker, så længe ingen omkring mig kommer til skade“, fører til en kultur præget af uansvarlighed samt en nedbrydning af alle sociale forpligtigelser.

Kapitalismen er både individualistisk og materialistisk og imødekommer ikke den dybe længsel i menneskets sjæl. Kapitalismens uhæmmede udfoldelse siden den kolde krig har ført til en uacceptabel ulighed i velstand og indkomst, og finansmarkederne plages af grådighed og kortsigtethed.

Staten svulmer i bureaukrati, kontrol og velfærdsstyring, men er i stigende grad magtesløs i sit forsøg på at kontrollere gigantiske, multinationale virksomheder.

Disse fire -ismer danner tilsammen et skjult system for det europæiske samfund, som underminerer civilsamfundet og de mellemliggende institutioner, såsom den udvidede familie. Nogle af de utilsigtede, sociale og relationelle konsekvenser af dette inkluderer:

• Rodløshed, fordi familier fragmenteres igennem arbejdsmarkedets mobilitet og nedbrud af relationer.
• Forsømmelse af familielivet, fordi individer forfølger deres karriere i en kultur med lange arbejdsdage.
• En rettighedskultur, der kræver noget for intet, både i form af støtte fra staten, og i form af køb af forbrugsvarer på kredit.
• Uholdbare niveauer af personlig, ejendoms-, virksomhedsmæssig og statslig gæld.

En alternativ vej frem

Der er et akut behov for et alternativt, socialt paradigme, hvorved samfundet kan organiseres, og hvorved offentlige, politiske målsætninger kan forfølges: Mål, som går ud over ideen om det autonome individ, der forbruger varer og serviceydelser via det frie marked.

Vi har brug for en fornyet etik for relationelt ansvar, som kan medvirke til at forhindre det europæiske samfund i at glide mod den form for ekstremisme, som har forårsaget så stor skade i fortiden.

Hvad kræver en sådan forandring? Den østrigske filosof Ivan Illich mener, at det er nødvendigt at skabe en alternativ fortælling, hvis samfundet skal ændres. En sådan fortælling vil gøre det klart, hvordan vores kultur er blevet bundet af individualismens og materialismens vildledende filosofier, som langsomt eroderer det, der er vigtigst i livet: vores evne til at skabe gode relationer i vores familier, arbejdspladser, lokalsamfund og institutioner.

„Hverken revolution eller reformation kan skabe ultimativ forandring i et samfund. Man må i stedet fortælle en ny, kraftfuld fortælling, en fortælling så overbevisende, at den fejer de gamle myter bort og tager pladsen som det foretrukne narrativ. Den må være så inkluderende, at den samler alle fortidens og nutidens elementer i en ny, sammenhængende helhed, en helhed, der oplyser fremtiden, så vi sikkert kan tage det næste skridt. Hvis du ønsker at forandre samfundet, så må du skabe en alternativ fortælling,“ siger Ivan Illich.

Den alternative fortælling er, at livet handler om relationer. Relationel Tænkning!

Som mennesker skaber vi vores identitet, udvikler vores værdisæt og karakter, bygger familier og organisationer og skaber vidtstrakte samfund – alt sammen igennem overlappende netværk og personlige relationer. Relationer er ikke blot instrumentelle, midler til at nå andre mål; de har en iboende værdi og er altafgørende for vores personlige velbefindende og for samfundets udfoldelse.

Igennem de sidste tredive år har The Jubilee Centre i Cambridge og dets søsterorganisationer The Relationship Foundation og Relational Research udfoldet Relationel Tænkning til en ramme for social reform. (3)

Dette er lykkedes igennem en stor indsats, der har til mål at oversætte og applicere et klassisk europæisk, kristent-jødisk livs- og menneskesyn og samfundsvision ind i konteksten for det 21. århundredes moderne, sekulære og pluralistiske samfund.

Relationel Tænkning

Relationel Tænkning er en socialfilosofi, som arbejder ud fra, at nære og retfærdige relationer i den offentlige så vel som den private sfære giver social harmoni og økonomisk velfærd. Filosofien er baseret på de relationelle værdier, der findes i den klassiske jødisk-kristne tradition, men er åben for mennesker af alle overbevisninger, religiøse eller ej. Relationel Tænkning arbejder for et grundlæggende paradigmeskifte, hvor relationer bliver den linse vi ser, måler og prioriterer alt igennem.

At lære at tænke relationelt kræver en kopernikansk revolution: Det er nødvendigt at lære at se livet fra et relationelt perspektiv, i modsætning til at se det fra en materialistisk eller individualistisk vinkel.

I stedet for eksempelvis at antage, at profit generelt er det ultimative mål for både personlige, virksomhedsmæssige og politiske beslutninger, advokerer vi for relationelt velvære som det ultimative mål – da vores relationer, når alt kommer til alt, er det vigtigste i livet.
I stedet for at lade det økonomiske være centrum for vores tankeverden, hvorved det relationelle blot tjener den overordnede interesse i økonomisk vækst, placeres relationen nu i centrum, og økonomiske og finansielle overvejelser må tjene relationerne.

I stedet for at placere materiel velstand eller individuel frihed og individuelle rettigheder i vores metafysiske solsystems centrum, med alt andet, inklusiv vores relationer, som omkringsvævende objekter, placerer vi nu relationerne i centrum, for derved mere tydeligt at afspejle, hvad vi rent faktisk sætter højest i livet.

På et personligt plan redefinerer Relationel Tænkning spørgsmål om sundhed, fattigdom og pension. Det giver en analytisk ramme til forståelse af udviklingen i familie og samfund, som gør os i stand til i fremtiden at identificere bedre politiske løsninger.

Dette perspektiv giver os et redskab, der er anvendeligt til analyser af årsagerne til de store dyk i social kapital samt et grundlag for løsningsforslag. Det giver samtidig et grundlag for at vurdere styrken af en organisations interessent-relationer ved hjælp af det specialudviklede analyseredskab Relational Proximity® Framework.

Relationel Tænkning giver en analytisk ramme til bestemmelse af mål og formål i private organisationer og i offentlige sektorer som for eksempel virksomheder, uddannelsesinstitutioner, retssystemer og i sundhedssektoren. Relationel Tænkning giver samtidig en fornyet forståelsesramme, hvorfra vi kan diskutere, hvordan spørgsmål om miljø og national gæld kan forstås som internationale og intergenerationelle problematikker.

Forandrede målsætninger

For både organisationer og nationer medfører Relationel Tænkning en forandring i prioriteter og målsætninger.

Relationel Tænkning udfordrer antagelsen om det dominerende økonomiske paradigme, at det er bedst at forfølge økonomisk vækst uanset de sociale omkostninger og først derefter at samle de knuste fragmenter af fattigdom og splittede familier op ved hjælp af skatte- og fordelingspolitik. En alternativ tilgang, som sætter det relationelle først, vil søge at beskytte familier, sundhed og fællesskaber, samtidig med at væksten bevares, og derved undgå behovet for efterfølgende omfordeling og social intervention.

Er det for eksempel en skoles primære opgave at videregive information, der kan hjælpe elever med at bestå deres eksamener, for at fremme den enkelte elevs personlige udvikling? Eller er det uddannelsessystemets formål at hjælpe nationen med at nå dens økonomiske mål, at nå frem til et fastlagt niveau for økonomisk vækst?

En relationel tilgang vil foreslå, at en skoles primære mål er at øge barnets relationelle engagement i både familie, medstuderende og det lokale samfund. Ud over at frembringe engagement må en skole, både formelt og via det gode eksempel, videregive relationelle kompetencer, som gør barnet i stand til at konvertere teori til praksis.

Forandrede prioriteter i skolerne vil betyde, at der ikke længere fokuseres på at maksimere det enkelte barns potentiale i form af økonomiske og individuelle bedrifter. I stedet vil skolernes førsteprioritet være at sikre, at de unge, når de forlader skolen, er i stand til at relatere til andre, er udrustet til at tage ansvar, klar til at bidrage til deres familiers og fællesskabers fælles bedste (både lokalt og globalt), og forstår, hvad det kræver at skabe en forpligtende relation, der kan udgøre grundlaget for en ny familie.

Alternative målsætninger, baseret på Relationel Tænkning, i retssystemet ville have omfattende konsekvenser. I stedet for at systemet kun fokuserer på straf eller på rehabilitering af lovovertrædere, ville det primære mål nu være at skabe relationel forsoning mellem gerningsmænd og ofre, en forsoning, der vil give lovovertræderne mulighed for at blive genoptaget som ansvarlige medlemmer af fællesskabet.

For relationelle forretninger ville det primære mål ikke længere være at maksimere „aktionærværdien“, uanset omkostningerne for de øvrige interessenter. Når det indses, at bæredygtighed handler om mere end kortsigtet profit, vil en relationel virksomhed i stedet søge en maksimering af investorernes relationelle velvære. Det finansielle afkast er stadig vigtigt, men udgør ikke længere „bundlinjen“; profit betragtes nu i stedet som et vigtigt element i skabelsen af gode relationer.

Relationer under pres

Bogen The R Factor, udgivet allerede i 1993, undersøgte årsagerne til det pres, der ligger på relationerne i de vestlige samfund i dag. Der identificeres en lang række årsager, deriblandt følgende:

• Lange arbejdsdage og pres fra arbejdsgivere.
• Forandringer i kommunikationsteknologien, som muliggør løbende kontakt med et større og mere fragmenteret netværk.
• En øget mobilitet, der ødelægger langvarige forhold i større familier og i lokale fællesskaber.
• En forøgelse af den personlige gæld, som sætter hjemmets relationer under et ekstraordinært pres.
• Storbyernes konstante vækst, der medfører lange transporttider til arbejde, flere højhusbyggerier og andre faktorer, der leder til større anonymitet.
• Forandringer i normerne for seksuel adfærd samt et tab af religiøsitet, tendenser, der begge underminerer adgangen til intimitet.
• Enorme virksomheder, som generelt svækker relationen mellem interessenter og forøger den relationelle distance mellem virksomhedernes beslutningstagere og de lokale samfund.

Dette relationelle pres underminerer den sociale bæredygtighed (og underminerer derved, indirekte, den miljømæssige bæredygtighed). Relational Research og Relationships Foundation, som sammen iværksatte denne undersøgelse, mener, at der er behov for en gennemgribende forandring i de mål, strukturer og arbejdspraksisser, der eksisterer i mange af samfundets institutioner, hvis tabet af tillid mellem mennesker skal standses.

Mod en Relationel Narrativ og Relationel Strategi

Hvordan vil fortællingen om Europa lyde om tyve eller halvtreds år, hvis tingene fortsætter med at være, som de er? Fortællingen om menneskerettighedsdemokratiet (mere frihed) og fortællingen om det liberale, frie marked (mere vækst) har ført os ind i en tilstand af krise. Hvis endnu et bankkrak finder sted, eller hvis inflationen får lov til at eskalere i et forsøg på at reducere gælden, så kan det føre til massiv social uro.

Det er tvingende nødvendigt, at vi løsriver os fra denne relationelt fattige fortælling om individuelle rettigheder og forbrugerisme; der er en mere tiltalende fortælling om gode og retfærdige relationer, som kan bringe håb til det europæiske samfund.

Den kan transformere udtryk som fattigdom, menneskerettigheder og social kapital og sætte fokus på reduktionen af fattigdom, promoveringen af relationelle rettigheder og opnåelsen af relationel rigdom.

Relationel Tænkning kan skabe basis for et kulturelt narrativ, som er intellektuelt overbevisende, følelsesmæssigt tiltalende og kulturelt troværdigt.

En strategi for forandring

Dette er ikke blot en selvhjælpsstrategi. Eftersom stort set alle aspekter i det offentlige liv medieres gennem relationer, vil en forbedring af disse relationers kvalitet og styrke føre til et højere niveau af personlig velfærd, organisatorisk effektivitet, sammenhængende fællesskaber og generelt forøget velfærd. Forandring i organisationer og institutioner er kernen i den foreslåede reformstrategi.

Det europæiske samfund er førhen blevet ændret igennem revolution nedefra såvel som reform oppefra. Relationel Tænknings reformstrategi fokuserer på forandringer i civilsamfundets organisationer, som ligger mellem individet og staten. Det er disse organisationer, der har den største handlekraft i samfundet, de er i stand til at påvirke opad, på regeringsniveau, og nedad, på det personlige niveau.

Relationel Tænkning er hverken abstrakt eller elitær, men finder mange praktiske anvendelsesmuligheder og har potentialet til at fremkalde en massiv reformbevægelse.

Relationel Tænkning er allerede blevet anvendt med stor succes på handelsskoler, folkeskoler, i fængsler og i sundhedssektoren i Storbritannien, Sydafrika og Australien. Et Netværk for Relationel Tænkning er blevet etableret for at skabe forbindelse mellem organisationer, der promoverer og anvender denne strategi til organisatorisk forandring. (4)

Europa i 2050

Hvad nu, hvis mennesker i stort omfang bød dette alternative, kulturelle narrativ om gode og retfærdige relationer velkommen og begyndte at tænke, leve og arbejde anderledes på det individuelle så vel som det institutionelle niveau? Hvordan mon Europa så ville se ud? Måske ville vi se følgende:

• Mennesker, der lever mere simpelt og så vidt muligt undgår gæld.
• En højere grad af trivsel i familier og en reduktion i antallet af skilsmisser, hvilket vil føre til flere børn, der vokser op i stabile familiestrukturer, og som har rødder i et stabilt fællesskab.
• Udvidede familier, der rent geografisk lever nærmere hinanden, hvilket gør det muligt for slægtninge at give større støtte og velfærd til hinanden, samt flere frivillige fællesskaber, foreninger og lokalgrupper, som tager sig af de ældre og syge, der ikke har støtten fra den nære familie.
• En dag om ugen fungerer som en kollektiv fridag, der giver alle i samfundet tid til at prioritere deres nære familierelationer og deres lokalsamfund såvel som deres relation til Gud, hvis de er troende.
• Flere virksomheder med en kultur og et relationelt ansvar, der har til mål at skabe fordele for det investerende samfund så vel som profit til deres kapitalydere.
• Flere regionale banker, der tilbyder lån til små og mellemstore virk­somheder i stedet for at være afhængige af de banker, som er „for store til at fejle“.
• Beslutningsmandatet i relation til sundhed og velfærd flyttes væk fra den centraliserede regering og over i de lokale fællesskaber, som derved får mere indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv.

Den europæiske krisesituation taget i betragtning kan de ovenstående eksempler måske virke mere eller mindre utopiske, men de er et håbefuldt billede af, hvordan fremtiden kunne se ud.

Opgør med frimarkeds-fundamentalister og BNP-fetich

På nationalt niveau har et relationelt verdensbillede stor indflydelse på, hvordan vi definerer målene for det nationale liv. Er vores primære mål som nation at skabe vækst i BNP og opnå de fordele, som vi forbinder hermed, såsom lav arbejdsløshed, en stærkere sundhedssektor og forbedrede boligforhold? Eller handler udvikling om mere end en stigning i rigdom og indkomst?

Økonomen og vinderen af Nobelprisen i økonomi i 2001, Joseph Stiglitz (1943-), har kritiseret det, han kalder frimarkeds-fundamentalister, og det, han betegner som en BNP-fetich. (5)

Ifølge Stiglitz tager de traditionelle, snævre økonomiske parametre slet ikke højde for store, indirekte negative effekter og omkostninger, som produktion har.

Hvor godt er det for eksempel at have høj økonomisk vækst, hvis en stor del af befolkningen i længden bliver syge af stress af den måde, arbejdslivet er skruet sammen på? Denne stressomkostning er en indirekte negativ effekt ved væksten, men bliver ikke afspejlet i det traditionelle snævre fokus på BNP.

„BNP bliver i stigende grad anvendt som et mål for samfundets trivsel, og ændringer i strukturen af økonomien og vores samfund har gjort det til et stadigt mere fattigt mål,“ siger Stiglitz og opfordrer til nytænkning: „Det er på tide, at vores statistiske systemer lægger mere vægt på at måle befolkningens velfærd end den økonomiske produktion.“ (6)

Den amerikanske senator Robert Kennedy påpegede allerede i 1968, at BNP måler alle ting undtagen det, der gør livet værd at leve:

„… Dog hvis den nationale bruttoindtægt er målestok for alt dette, så er der meget, den ikke regner med. Den måler hverken vores børns sundhed, kvaliteten af deres uddannelse eller glæden i deres leg. Den måler ikke skønheden af vores poesi, ej heller styrken af vores ægteskaber. Den lytter ikke til klogskaben i den offentlige debat og respekterer ikke vores offentlige embedsmænds integritet. Den måler hverken vores visdom eller vores indlæring, hverken vores humor eller vores mod, ej heller vores medfølelse eller vores hengivenhed for vores land. Den måler alle ting, undtagen det, der gør livet værd at leve, og den kan fortælle os alt om vores land, undtagen de ting, der gør os stolte af at være en del af det.“(7)

Robert Kennedy

Den relationelle linse

Den relationelle linse eller det relationelle verdensbillede er en anderledes måde at se tingene på. Det er muligt at se verden gennem en række forskellige linser – for eksempel en finansiel linse, en rumlig linse, en miljøorienteret linse eller en relationel linse.

Tag for eksempel konstruktionen af British Airways’ hovedsæde, der ligger tæt ved Heathrow lufthavn i London. Denne bygning kan betragtes fra et finansielt perspektiv, for eksempel i form af byggeprocessens økonomiske omkostninger eller de årlige driftsomkostninger. Samtidig kan den betragtes fra et miljømæssigt perspektiv, hvorfra der spørges ind til for eksempel udledningen af kuldioxid. Bygningen kan også analyseres ud fra overvejelser om dens størrelse og dimensioner, og en beskrivelse af dens placering i forhold til omkringliggende bygninger vil tilvejebringe et rumligt perspektiv.

il sidst kan der rejses spørgsmål om bygningens relationelle indflydelse. For eksempel må de, der kører på arbejde, parkere under jorden, hvorefter de, for at nå frem til deres kontorer, skal krydse et stort fællesareal med kantine- og cafémiljøer. Dette er et bevidst, arkitektonisk valg, der har til hensigt at skabe rum for personlig interaktion og samtale mellem ansatte på tværs af virksomheden, og det har stor indflydelse på de ansattes professionelle relationer.

Hvordan er det så muligt at overføre den relationelle tilgang til en virksomhedsstruktur? Som det er tilfældet med for eksempel skoler, så påvirker det primært organisationens målsætninger. I stedet for at en virksomhed stort set kun forholder sig til en gruppe af interessenter, nemlig aktionærerne, vil en relationel tilgang forholde sig ligevægtigt til alle hovedinteressenters interesser – både aktionærernes, ledelsens, de ansattes og det omkringliggende samfunds. Alle grupper bør i nogen grad betragte sig selv som partnere i foretagendet.

Organisationens eller virksomhedens relationer bliver med andre ord deres vigtigste kapital. Relationel kapitel udgør sammen med for eksempel finansiel kapital og produktionskapital organisationers fundament og værdi.

Ud fra den tankegang har en regeringskomité i Sydafrika anbefalet, at alle organisationer skal måle og afrapportere på deres relationer.

En relationel tilgang ønsker at inkludere en række relationelle parametre, såsom kvaliteten af relationer på tværs af race og etnicitet, styrken af nationens familier, vores politikeres integritet og inklusion af de dårligt stillede. Ligeledes bør fattigdom defineres ikke blot som en økonomisk tilstand, men også fra et relationelt perspektiv, hvor der reflekteres over fraværet af relationel støtte fra pårørende, venner og lokalsamfund. Disse parametre er lige så målbare som økonomisk fattigdom.

Verden ser kort sagt anderledes ud igennem den relationelle linse. Og perspektivet kan radikalt forny vores måde at prioritere og styre vores verden på. Relationel Tænkning er en stille revolution og en ny bevægelse, men kan forhåbentligt med tiden inspirere eksisterende institutioner og initiativer til at tjene det relationelle menneske.

Oversættelse: Peter Hjorth Vindum og Jonas Norgaard Mortensen

Noter

1. „Crises for Europe as trust hits record low“, The Guardian, 24.04.2013,
   se http://www.theguardian.com/world/2013/apr/24/trust-eu-falls-record-low
2. „Risk of social unrest rises in EU“, Deutsche Welle, 09.04.2013,
   se http://www.dw.de/risk-of-social-unrest-rises-in-eu/a-16730942
3. The Jubilee Centre blev grundlagt i 1983 af Dr. Michael Schluter og er en tænketank, som arbejder med sociale reformer ud fra en klassisk europæisk og jødisk-kristen tænkning. Centeret ligger i Cambridge og er blandt andet inspireret af den engelske politiker, filantrop og teolog, William Wilberforce (1759-1833), som ledte bevægelsen for afskaffelse af slavehandelen.
4. Se hjemmesiden for Relational Thinking Network, http://relationalthinking.net
5. „Forget GDP: happiness is the secret of success“, The Guardian, 20.09.2009.
6. „Nicolas Sarkozy wants ‘well-being’ measure to replace GDP“, The Telegraph, 14.09.2009.
7. Citatet er en del af en tale, Robert Kennedy holdte på University of Kansas den 18. marts 1968. Se http://www.jfklibrary.org/Research/Research-Aids/Ready-Reference/RFK-Speeches/Remarks-of-Robert-F-Kennedy-at-the-University-of-Kansas-March-18-1968.aspx