Plejehjemmet Lotte blev kendt internationalt for at give beboerne plads til forskellighed og glæde i hverdagen – og for et personale, der var enestående engageret. Samvær, nærvær og respekt blev prioriteret højere end skemaer, registrering og nye toiletter. I dag er ældreplejen fortsat præget af kassetænkning og bureaukrati og beslutningstagerne mangler stadig forståelse for virkeligheden ude blandt de varme hænder. Fortsæt læsningEngagement og fællesskab er vigtigere end toiletter og tekøkkener
Kategori: Det personlige samfund
Artikler i antologien Det personlige samfund – personalisme i praksis
Nære relationer og fællesskaber er afgørende for menneskers trivsel igennem hele livet. Især ældre er udsatte, når ægtefællen går bort, og børnene har travlt i hverdagen. Som samfund anser vi det for værdigt at blive i eget hjem så længe som muligt, men det resulterer ofte i en ensomhed, som det kan være ekstra svært for ældre at komme ud af.Fortsæt læsningSeniorboliger med fællesskab er fremtiden
Sundhedsvæsenet er præget af strategisk tænkning, og det sætter plejepersonalets faglighed og omsorgen for patienten under pres. Men hvordan hænger det sammen med gode resultater i systemets egne kvalitetsrapporter? Det er nødvendigt at se nærmere på afpersonaliseringen i sundhedsvæsenet fra et fagligt, filosofisk, videnskabeligt og værdibaseret omsorgsperspektiv.Fortsæt læsningNår omsorg bliver retorisk glasur
Vores generations opgave er ikke at finde på mere nyt, men at være bedre for hinanden og verden. Vores generation har fået alt forærende, og nu skal vi lære at administrere det. Fortsæt læsningLivsfaser er nøglen til fremtiden
Kan man forestille sig en arkitektonisk tilgang, som tager udgangspunkt i relationer frem for funktioner, og som understøtter engagement og deltagelse? Hvordan kan bolig og bymiljø hjælpe os til at genopdage den udvidede familie? Kan vi udvikle og fremme boformer, der understøtter relationer og fællesskab? Det er spørgsmålene, vi vil forfølge i denne artikel.Fortsæt læsningRelationel arkitektur og genopdagelsen af den udvidede familie
En stor del af de problemer, vi slås med på familiefronten, hænger sammen med, at vi i det daglige mangler en forståelse af, hvad godt medborgerskab vil sige. I Afrika lyder et ordsprog: „Det kræver en landsby at opfostre et barn.“ Den pointe kan vi lære noget af i Danmark, hvor forældre bukker under for egne og andres forventninger om det at være gode forældre og mangler et netværk i dagligdagen. Nye fællesskaber i lokalsamfundene kan være løsningen som erstatning for de gamle, der forsvandt.Fortsæt læsningDet kræver en landsby at opfostre et barn
Efterskolernes vigtigste opgave er at imødekomme de unge og være med til at påvirke dem positivt. Generation Z er lige nu på efterskole, og der tegner sig et billede af engagerede unge, som suger antimaterielle værdier til sig og søger forpligtende fællesskaber i en fragmenteret verden med uanede muligheder.Fortsæt læsningFriheden strammer hos Generation Z
De nye generationer af unge bryder med den hidtidige tilgang til civilt engagement og politisk deltagelse. De er digitalt indfødte og hybride, idet de går på tværs af online og offline aktivitet. De er „glokale“, idet de bevæger sig ubesværet imellem det lokale og det globale. De politiserer ikke i traditionel forstand, men problematiserer – de stiller flere spørgsmål end de kommer med svar. Vi kalder dem hybride problematiserende hverdagsmagere.Fortsæt læsningCivilt engagement og politisk deltagelse i en digital tid
Kategorier
Humanismens renæssance?
Det er 12 år siden, jeg lavede den første forsideillustration for Jonas. Men denne gang blev jeg usædvanligt engageret af opgaven. Der var noget i den, der gik dybt ind i mit eget fundament! Når jeg får en bestillingsopgave, prøver jeg altid at gøre min kreative proces relationel. Hvad enten det er en rumudsmykning eller…Fortsæt læsningHumanismens renæssance?
Første gang jeg mødte Jonas Norgaard Mortensen (initiativtager til denne bog), endte vi i en større folkemængde, som løb fra politiet henover Tahrir-pladsen i Kairo. Det var i 2011, og det såkaldte Arabiske Forår sendte bølger af håb om frihed og mere demokrati gennem Mellemøsten. Jonas havde spurgt, om jeg ville fotografere en konference om…Fortsæt læsningSe det i øjnene – der er altid noget på spil