Der er et nært slægtskab mellem Grundtvig og personalismen i så grundlæggende forhold som menneskesyn og opfattelsen af frihed og fællesskab. Grundtvig var som personalisterne stærkt kritisk over for systemtænkning og troede på frihed til i alle forhold at vurdere, hvad der ville være til fælles bedste. Som personalisterne ville han ikke nøjes med at filosofere; han ville udøve samfundskritik, engagere sig og kæmpe for et bedre og mere retfærdigt samfund.Fortsæt læsningVar Grundtvig personalist?
Tag: fælleskab
Sundholmskvarteret på Amager var i mange år et utrygt, faldefærdigt område, men en koordineret indsats mellem det kommunale områdeløft og boligselskaberne har vist, at det kan lykkes at skabe ejerskab, engagement og fællesskab i udsatte byområder, når respekt og værdighed er i højsædet.Fortsæt læsningDet betaler sig at investere i demokratiet – også i Sundholmskvarteret
I udviklings- og fredsprocesser kan konfliktmægling noget, som forhandling ikke kan. Mægling kan gå bag om konflikten og berøre følelser og eksistentielle emner, som kan skabe gensidig forståelse og forsoning. Hvad enten der er tale om en højspændt forældremyndighedssag eller en konflikt mellem etniske grupper. Fortsæt læsningKonfliktmægling som en del af menneskers og fællesskabers udviklingsprocesser
Nære relationer og fællesskaber er afgørende for menneskers trivsel igennem hele livet. Især ældre er udsatte, når ægtefællen går bort, og børnene har travlt i hverdagen. Som samfund anser vi det for værdigt at blive i eget hjem så længe som muligt, men det resulterer ofte i en ensomhed, som det kan være ekstra svært for ældre at komme ud af.Fortsæt læsningSeniorboliger med fællesskab er fremtiden
Kan man forestille sig en arkitektonisk tilgang, som tager udgangspunkt i relationer frem for funktioner, og som understøtter engagement og deltagelse? Hvordan kan bolig og bymiljø hjælpe os til at genopdage den udvidede familie? Kan vi udvikle og fremme boformer, der understøtter relationer og fællesskab? Det er spørgsmålene, vi vil forfølge i denne artikel.Fortsæt læsningRelationel arkitektur og genopdagelsen af den udvidede familie
En stor del af de problemer, vi slås med på familiefronten, hænger sammen med, at vi i det daglige mangler en forståelse af, hvad godt medborgerskab vil sige. I Afrika lyder et ordsprog: „Det kræver en landsby at opfostre et barn.“ Den pointe kan vi lære noget af i Danmark, hvor forældre bukker under for egne og andres forventninger om det at være gode forældre og mangler et netværk i dagligdagen. Nye fællesskaber i lokalsamfundene kan være løsningen som erstatning for de gamle, der forsvandt.Fortsæt læsningDet kræver en landsby at opfostre et barn
Kunst er fælleseje, fællesskab og fælles livsfortolkning. Kunst gør tanker synlige. Men det kræver, at kunst ikke kun er navnet på en elitær underholdningskanal eller noget eksklusivt interiør, men lige så meget skal forstås som en vifte af menneskelige sprog- og erkendelsesformer, der ligger ud over de dominerende rationelt-verbale og matematisk-logiske sprog. Kunsten kan relationelt engagere sig i sin samtid – og melde sig ind i fællesskabet igen.Fortsæt læsningRelationel kunst