Desmond Tutus arbejde med at forsone Sydafrika til et fredeligt og værdigt samfundsfællesskab er et mageløst eksempel på personalisme i praksis. Desmond Tutu er personalist, fordi han både er anglikaner og afrikaner. Han sammentænker sin kristne tro og den anglikanske betoning af mennesket som skabt med en afrikansk tanke om ubuntu, menneskers forbundethed.Fortsæt læsningDesmond Tutu og ubuntu
Kategori: Det relationelle menneske
Artikler i antologien Det relationelle menneske – personalisme i perspektiv
Meget udviklingsarbejde lider under nykolonial ensidighed. I udviklingsbranchen tales der om partnerskaber, bæredygtighed og gensidighed, men de gode hensigter forsvinder i kulturel arrogance og uoverskuelige udviklingssystemer. Udviklingen af verdens fattige lande kræver, at fattige mennesker bliver set som reelt ligeværdige – at de rige engagerer sig ægte i deres fattige medmennesker.Fortsæt læsningDe rige, de fattige og vejen til reelt partnerskab
Romaerne udgør Europas største etniske mindretal og er den mest marginaliserede minoritetsgruppe i vores del af verden. Hvordan er romaernes vilkår i en dansk sammenhæng målt på personalismens værdier? Hvordan sikrer vi, at en minoritetsgruppe, der har været stigmatiseret i århundreder, reelt får mulighed for at træde ind i rollen som aktive medborgere? Er vi parate til at se historien i øjnene og tage konsekvenserne af fortidens forfølgelser og overgreb?Fortsæt læsningRomaerne – personalismens menneskesyn sat på prøve
Når økonomisk udbytning bliver vigtigere end mennesker, kan racisme og ulighed umuligt besejres. Kapitalismen fortrænger, at livet er noget fælles, ligesom socialismen overser, at livet er noget personligt. Sådan lød Martin Luther Kings analyse i midten af 1960’erne, som fortsat synes aktuel i den vestlige verden, hvor kapitalisme er blevet målet – frem for midlet. Når man udfordrer fastgroede forestillinger i samfundet, må man forvente, dengang som nu, at mange finder det urealistisk, men det skal ikke afholde os fra at gøre det.Fortsæt læsningLuther Kings kamp for økonomisk retfærdighed lever videre
Skabelsen af penge sker i dag hos de private banker i forbindelse med udstedelse af lån. Danmarks økonomi er derfor afhængig af gæld, og betaling af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Systemet er dermed fanget i en gældsspiral med et indbygget vækstpres, som tilfredsstilles ved, at flere og flere ting bliver afhængig af økonomien. Det er nødvendigt med grundlæggende reformer for at undgå gentagne økonomiske kriser, social passivitet og politisk apati.Fortsæt læsningIntet demokrati uden gode penge
Konkurrencesamfundet er blevet blindt for de grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige behov. Den abstrakte tænkning har taget overhånd på bekostning af relationer og samtale. Og vores klassiske dannelsessyn trues af en forarmet halvdannelse. Personalismen har historisk bekæmpet netop den udvikling, og derfor kan vi aktuelt bruge personalismens menneske- og samfundssyn som en vejviser.Fortsæt læsningMennesket er mere end en funktion i et samfundsmaskineri
Det danske skolevæsen er i disse år udsat for et bombardement af tests, som skal ruste os til den internationale konkurrence. Det går ud over lærernes relationsarbejde, og vi er i færd med at nedskyde et unikt dannelsessyn, der stammer helt tilbage fra Søren Kierkegaard. Hvad værre er: det kolliderer med al nyere forskning, der betoner vigtigheden af lærer/elevrelationen for et højt fagligt udbytte. Fortsæt læsningLæreren skal danne relationer i verdensklasse
Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed. Naturvidenskaben kan ifølge personalismen aldrig udgrunde menneskets dybder, men den kan på sine præmisser bidrage til forståelsen. Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair, end vi troede. Vi hænger mere sammen, end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere, end vi vidste. Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.Fortsæt læsningVær nær – sammenhæng i sammenfundet
Den europæiske kultur lider under et gensidigt forstærkende, socialt og økonomisk paradigme: Individualisme og Forbrugerisme på det personlige niveau, og Kapitalisme og Statisme (Stor-Staten) på det strukturelle niveau. Den europæiske bevægelse Relational Thinking arbejder for et grundlæggende paradigmeskifte, hvor relationer bliver den linse, vi ser, måler og prioriterer alt igennem.Fortsæt læsningRelationel tænkning kan revolutionere kriseramt Europa
Kunst er fælleseje, fællesskab og fælles livsfortolkning. Kunst gør tanker synlige. Men det kræver, at kunst ikke kun er navnet på en elitær underholdningskanal eller noget eksklusivt interiør, men lige så meget skal forstås som en vifte af menneskelige sprog- og erkendelsesformer, der ligger ud over de dominerende rationelt-verbale og matematisk-logiske sprog. Kunsten kan relationelt engagere sig i sin samtid – og melde sig ind i fællesskabet igen.Fortsæt læsningRelationel kunst