Der er et nært slægtskab mellem Grundtvig og personalismen i så grundlæggende forhold som menneskesyn og opfattelsen af frihed og fællesskab. Grundtvig var som personalisterne stærkt kritisk over for systemtænkning og troede på frihed til i alle forhold at vurdere, hvad der ville være til fælles bedste. Som personalisterne ville han ikke nøjes med at filosofere; han ville udøve samfundskritik, engagere sig og kæmpe for et bedre og mere retfærdigt samfund.Fortsæt læsningVar Grundtvig personalist?
Den danske kriminalforsorg arbejder ud fra tre grundlæggende principper: normalisering, åbenhed og ansvarlighed. I praksis sætter det fængselspersonalets evne til at skabe relationer og tillid helt i centrum. Dette skal ikke ses som udtryk for slaphed og øllebrødsbarmhjertighed, men afspejler derimod en viden om, at værdighed og indflydelse hos de indsatte motiverer til at lægge det kriminelle liv bag sig. Så enkelt er det – og dog så svært.Fortsæt læsningVellykkede relationer er altafgørende i fængsler
Desmond Tutus arbejde med at forsone Sydafrika til et fredeligt og værdigt samfundsfællesskab er et mageløst eksempel på personalisme i praksis. Desmond Tutu er personalist, fordi han både er anglikaner og afrikaner. Han sammentænker sin kristne tro og den anglikanske betoning af mennesket som skabt med en afrikansk tanke om ubuntu, menneskers forbundethed.Fortsæt læsningDesmond Tutu og ubuntu
Meget udviklingsarbejde lider under nykolonial ensidighed. I udviklingsbranchen tales der om partnerskaber, bæredygtighed og gensidighed, men de gode hensigter forsvinder i kulturel arrogance og uoverskuelige udviklingssystemer. Udviklingen af verdens fattige lande kræver, at fattige mennesker bliver set som reelt ligeværdige – at de rige engagerer sig ægte i deres fattige medmennesker.Fortsæt læsningDe rige, de fattige og vejen til reelt partnerskab
Romaerne udgør Europas største etniske mindretal og er den mest marginaliserede minoritetsgruppe i vores del af verden. Hvordan er romaernes vilkår i en dansk sammenhæng målt på personalismens værdier? Hvordan sikrer vi, at en minoritetsgruppe, der har været stigmatiseret i århundreder, reelt får mulighed for at træde ind i rollen som aktive medborgere? Er vi parate til at se historien i øjnene og tage konsekvenserne af fortidens forfølgelser og overgreb?Fortsæt læsningRomaerne – personalismens menneskesyn sat på prøve
Når økonomisk udbytning bliver vigtigere end mennesker, kan racisme og ulighed umuligt besejres. Kapitalismen fortrænger, at livet er noget fælles, ligesom socialismen overser, at livet er noget personligt. Sådan lød Martin Luther Kings analyse i midten af 1960’erne, som fortsat synes aktuel i den vestlige verden, hvor kapitalisme er blevet målet – frem for midlet. Når man udfordrer fastgroede forestillinger i samfundet, må man forvente, dengang som nu, at mange finder det urealistisk, men det skal ikke afholde os fra at gøre det.Fortsæt læsningLuther Kings kamp for økonomisk retfærdighed lever videre
Skabelsen af penge sker i dag hos de private banker i forbindelse med udstedelse af lån. Danmarks økonomi er derfor afhængig af gæld, og betaling af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Systemet er dermed fanget i en gældsspiral med et indbygget vækstpres, som tilfredsstilles ved, at flere og flere ting bliver afhængig af økonomien. Det er nødvendigt med grundlæggende reformer for at undgå gentagne økonomiske kriser, social passivitet og politisk apati.Fortsæt læsningIntet demokrati uden gode penge
Det er langt mere effektivt at basere sine relationer på tillid end på juridiske dokumenter. Denne erkendelse er en del af opgøret med styrings- og kontrolparadigmet i det offentlige. At opretholde systemer må aldrig blive et succesparameter i sig selv. Hvis de ikke tjener hverken borgere eller medarbejdere, må de væk. Det er der, vi er kommet til i det offentlige, når vi taler om tillidsbaseret ledelse. Fortsæt læsningTillid som styringsredskab er vejen frem
Vi mennesker er engagerede i hinanden og verden omkring os. Mange af os vil gerne deltage i projekter og fællesskaber, der bidrager til samfundsudviklingen. Men det forudsætter ofte en struktur, der giver plads til forskellige grader af handlekraft, alt efter hvad vi har tid, mod og overskud til. Hvor den enkelte føler sig fri til at handle, tænke og arbejde, som man vil inden for fællesskabets rammer. Med faglige sammenskudsgilder, engagementstrapper og mikrohandlinger bliver dette muligt.Fortsæt læsningEngagementets infrastrukturer
Konkurrencesamfundet er blevet blindt for de grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige behov. Den abstrakte tænkning har taget overhånd på bekostning af relationer og samtale. Og vores klassiske dannelsessyn trues af en forarmet halvdannelse. Personalismen har historisk bekæmpet netop den udvikling, og derfor kan vi aktuelt bruge personalismens menneske- og samfundssyn som en vejviser.Fortsæt læsningMennesket er mere end en funktion i et samfundsmaskineri