Vores generations opgave er ikke at finde på mere nyt, men at være bedre for hinanden og verden. Vores generation har fået alt forærende, og nu skal vi lære at administrere det. Fortsæt læsningLivsfaser er nøglen til fremtiden
Kan man forestille sig en arkitektonisk tilgang, som tager udgangspunkt i relationer frem for funktioner, og som understøtter engagement og deltagelse? Hvordan kan bolig og bymiljø hjælpe os til at genopdage den udvidede familie? Kan vi udvikle og fremme boformer, der understøtter relationer og fællesskab? Det er spørgsmålene, vi vil forfølge i denne artikel.Fortsæt læsningRelationel arkitektur og genopdagelsen af den udvidede familie
En stor del af de problemer, vi slås med på familiefronten, hænger sammen med, at vi i det daglige mangler en forståelse af, hvad godt medborgerskab vil sige. I Afrika lyder et ordsprog: „Det kræver en landsby at opfostre et barn.“ Den pointe kan vi lære noget af i Danmark, hvor forældre bukker under for egne og andres forventninger om det at være gode forældre og mangler et netværk i dagligdagen. Nye fællesskaber i lokalsamfundene kan være løsningen som erstatning for de gamle, der forsvandt.Fortsæt læsningDet kræver en landsby at opfostre et barn
Efterskolernes vigtigste opgave er at imødekomme de unge og være med til at påvirke dem positivt. Generation Z er lige nu på efterskole, og der tegner sig et billede af engagerede unge, som suger antimaterielle værdier til sig og søger forpligtende fællesskaber i en fragmenteret verden med uanede muligheder.Fortsæt læsningFriheden strammer hos Generation Z
De nye generationer af unge bryder med den hidtidige tilgang til civilt engagement og politisk deltagelse. De er digitalt indfødte og hybride, idet de går på tværs af online og offline aktivitet. De er „glokale“, idet de bevæger sig ubesværet imellem det lokale og det globale. De politiserer ikke i traditionel forstand, men problematiserer – de stiller flere spørgsmål end de kommer med svar. Vi kalder dem hybride problematiserende hverdagsmagere.Fortsæt læsningCivilt engagement og politisk deltagelse i en digital tid
Det danske skolevæsen er i disse år udsat for et bombardement af tests, som skal ruste os til den internationale konkurrence. Det går ud over lærernes relationsarbejde, og vi er i færd med at nedskyde et unikt dannelsessyn, der stammer helt tilbage fra Søren Kierkegaard. Hvad værre er: det kolliderer med al nyere forskning, der betoner vigtigheden af lærer/elevrelationen for et højt fagligt udbytte. Fortsæt læsningLæreren skal danne relationer i verdensklasse
Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed. Naturvidenskaben kan ifølge personalismen aldrig udgrunde menneskets dybder, men den kan på sine præmisser bidrage til forståelsen. Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair, end vi troede. Vi hænger mere sammen, end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere, end vi vidste. Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.Fortsæt læsningVær nær – sammenhæng i sammenfundet
Den europæiske kultur lider under et gensidigt forstærkende, socialt og økonomisk paradigme: Individualisme og Forbrugerisme på det personlige niveau, og Kapitalisme og Statisme (Stor-Staten) på det strukturelle niveau. Den europæiske bevægelse Relational Thinking arbejder for et grundlæggende paradigmeskifte, hvor relationer bliver den linse, vi ser, måler og prioriterer alt igennem.Fortsæt læsningRelationel tænkning kan revolutionere kriseramt Europa
Kunst er fælleseje, fællesskab og fælles livsfortolkning. Kunst gør tanker synlige. Men det kræver, at kunst ikke kun er navnet på en elitær underholdningskanal eller noget eksklusivt interiør, men lige så meget skal forstås som en vifte af menneskelige sprog- og erkendelsesformer, der ligger ud over de dominerende rationelt-verbale og matematisk-logiske sprog. Kunsten kan relationelt engagere sig i sin samtid – og melde sig ind i fællesskabet igen.Fortsæt læsningRelationel kunst
Humanismens renæssance?
Det er 12 år siden, jeg lavede den første forsideillustration for Jonas. Men denne gang blev jeg usædvanligt engageret af opgaven. Der var noget i den, der gik dybt ind i mit eget fundament! Når jeg får en bestillingsopgave, prøver jeg altid at gøre min kreative proces relationel. Hvad enten det er en rumudsmykning eller…Fortsæt læsningHumanismens renæssance?